FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Mød bevægelsen, der stadig tror, at Jorden er flad

The Flat Earth Society tror på at Jorden er flad og omgivet af en 50 meter høj ismur, som holder vandet tilbage.

Foto via The Flat Earth Societys Flickr konto

I 1881 udgav den engelske forfatter Samuel Rowbotham Zetetic Astronomy: Earth Not a Globe – en bog på 430 sider som bekræftede, at Jorden er flad. Til trods for alle de videnskabelige beviser for, at Jorden er rund, så findes der i dag stadig flad-jords bevægelser, der er inspireret af hans værk.

Efter Rowbotham døde i 1884, grundlagde hans beundrer Lady Elizabeth Blount Universal Zetetic Society, hvis hensigt var "at udføre mesterens værk." Efter 2. Verdenskrig mistede organisationen gradvist indflydelse i forlængelse af en ret subjektiv læsning af Bibelen og forsvandt til sidst helt.

Advertisement

Men tanken om Jorden som en plade er ikke helt væk endnu. The Flat Earth Society er en moderne bevægelse, som er dedikeret til at fremme Rowbothams idéer og til at overbevise skeptikere som mig. Jeg var nysgerrig på, om de mente det seriøst, så jeg kontaktede nogle af dem via deres onlineforum.

Billede med tilladelse fra The Flat Earth Society

VICE: Kan I uddybe jeres 'Jorden er flad' koncept lidt?
Folk fra Flat Earth forum: Velkommen til. Vores gruppe fører Samuel Rowbothams arbejde videre. I sin bog, Zetetic Astronomy: Earth Not a Globe, demonstrerer han, at vores planet er flad. Han døde for over 130 år siden, men hans overbevisning har overlevet ham. Ligesom ham baserer vi vores reflektion på den zetetiske metode - et alternativ til videnskaben som hævder, at sanselige observationer er stærkere end den videnskabelig metode. Gennem logiske konklusioner og empirisk data holder vi fast i, at Jorden er flad.

Okay, men hvordan forklarer I så, at man ikke kan se de samme stjerner afhængigt af hvilken halvkugle, man befinder sig på?
Vi ved allesammen, at man kan se nogle stjerner fra den sydlige halvkugle, som man ikke kan se på den nordlige halvkugle, men årsagen til det er en elektromagnetisk og optisk acceleration gennem en æterisk strømhvirvel. Vi tror på kosmisk hastighed, men i en esoterisk forstand.

Hvis Jorden var flad, og man satte et solur to forskellige steder, så ville de kaste den samme skygge, ville de ikke?
Overhovedet ikke! Bare tag dit køkkengulv som eksempel. Det er fladt, ikke? Forestil dig, at der er et loftsvindue og du stiller en pind på højkant. Hvis pinden er vinkelret på gulvet, så vil længden af skyggerne variere alt efter placeringen i rummet.

Advertisement

Det er bare trigonometri, som også virker, når Jorden er flad. Det beviser også, at Solen er tættere på, end forskerne siger.

Billede med tilladelse fra The Flat Society

Hvad mener du? Hvor langt væk tror du, at solen er?
Den er cirka 4000 kilometer over os. [Afstanden mellem Jorden og Solen vurderes af forskere til at være 150 millioner kilometer.]

Hvis vi bruger eksemplet med køkkengulvet igen, så kan man ikke rigtig sammenligne Solen med en elpære, eftersom pæren er meget mindre end køkkenet, hvorimod Solen vejer omkring 333000 gange så meget som Jorden.
Du tager fejl. Solen og Månen har de samme dimensioner. De har begge en diameter på 51,5 kilometer.

Hvordan kan du være sikker på det?
Når man observerer Solen, så er den altid placeret mellem Krebsens Vendekreds og Stenbukkens Vendekreds, hvilket betyder en afstand på under 4.830 kilometer. Hvordan forklarer du, at en stjerne med en diameter på 1.392.382 kilometer ifølge forskerne kan blive set imellem de to vendekredse? Det er en logisk slutning.

Billede med tilladelse fra The Flat Earth Society

Hvis du kigger i et teleskop, kan du se, at hver eneste planet og stjerne i universet er kugleformet. Hvorfor skulle Jorden være en undtagelse?
Nu lader du dig påvirke af sofismen. Bare fordi de andre planeter ser ud som om de er runde, betyder det jo ikke, at Jorden også er det. Vores planet er meget speciel. For det første er den beboet. De Gamle Grækere mente, at Jorden var rund, fordi de troede, at alle himmellegemer var kugleformede - inklusiv Jorden. De underbyggede bare deres påstand med observation.

Advertisement

Ok, men det beviser jo ikke noget. Er der andre generelt udbredte og accepterede idéer, som du tror er forkerte?
Ja, selvfølgelig. For eksempel er Solen et spotlight, som oplyser et defineret område. Hvis du er uden for strømmen af lys, så kan Solen ikke nå det, og så er der mørkt. Når man ser en solnedgang, er det bare fordi Solen holder op med at skinne for dig.

Vi tror også, at Nordpolen er placeret i midten af Jorden, og uden for planetens grænse ligger Antarktis. Det som du tror er det sydligste kontinent, er faktisk en mur af is, som omringer Jorden. Ismuren er 50 meter høj og holder vandet tilbage. Der er stadig debat omkring, hvad der ligger på den anden side af muren.

Okay. Tak for det.

Mere fra VICE:

Derfor valgte jeg at blive jomfru igen som 31-årig

Sådan er det at drive en natklub midt i en krigszone

Jeg trippede kun ved hjælp af min vejrtrækning