Eyad Dahbour, 23
I marts 2014 var jeg i Grækenland og skulle krydse grænsen til Makedonien, men det var svært. I halvanden måned sov jeg i skoven med intet andet end det tøj, jeg havde på. I løbet af to dage havde jeg 38 mislykkede forsøg på at krydse grænsen, som alle endte med, at jeg blev sendt tilbage. Det var dumt og irrationelt at blive ved, men jeg kunne ikke lade være, og i 39. forsøg lykkedes det.I løbet af to dage havde jeg 38 mislykkede forsøg på at krydse grænsen
Elhan Risaan Abdulahi, 26
Jeg boede sammen med min far og mine søskende i Somalia, gik i skole og spillede basket. Men i Somalia kan det give problemer at spille basket som kvinde. Nederdelene, som vi spiller i, dækker ikke anklerne, og det forarger nogle grupper i befolkningen, der opfatter det som haram, syndigt, at kvinder dyrker sport. Min far var bekymret for mig og bad mig stoppe, men jeg var ligeglad. På mit ben har jeg et stort ar. Det fik jeg, fordi jeg blev ved med at spille basket. Jeg blev fanget af Al-Shabaab, der hældte kogende vand ud over mit ben som straf for, hvad de betragtede som min syndige opførsel.Jeg blev fanget af Al-Shabaab, der hældte kogende vand ud over mit ben
Nematollah Osmani, 27
Da jeg gik i 9. klasse, tog min far min søster og mig med på ferie til Iran. Men det var ikke en ferie. Han sendte os til Pakistan, hvor vi skulle bo hos hans familie. Min far havde fuld forældremyndighed over os, så min mor kunne intet stille op. Han mente, at vi var blevet for danske, og han nægtede at lade os vende tilbage. Min mor havde tidligere boet i Pakistan og var i kontakt med en familie i landet. De gik med til at hjælpe os hen til den danske ambassade. Så en nat stak min søster og jeg af. Vi havde ikke vores pas, fordi min far havde det, så vi var bange for at blive taget af politiet. Men vi havde vores sygesikringsbevis og håbede, at det var nok. Den danske ambassade tog rigtig godt imod os, og da min mor fortalte, at vi var blevet bortført, kom vi tilbage til Danmark.Min far tog min søster og mig med på ferie til Iran, men sendte os i stedet til Pakistan
Rand Tayih, 23
Korset om min hals symboliserer Gud, men ikke en kristen Gud som sådan, for jeg tror ikke på religion. De fleste steder er Gud beskrevet som en, der giver mennesker ret til at bruge dyr, som de vil, men det er jeg begyndt at sætte spørgsmålstegn ved. Hvorfor skulle Gud ikke have empati med dyrene? Jeg får dårlig samvittighed, når jeg spiser kød, og overvejer helt at lade være.Hvorfor skulle Gud ikke have empati med dyrene?
Teweldebrhan Negassi, 23
Når man er færdig med 12. klasse i Eritrea, skal man i militæret. Der er værnepligt for alle mænd og kvinder. I udgangspunktet varer den 18 måneder, men min far kom i militæret under krigen med Etiopien i 1998 og er der stadig. Værnepligten i Eritrea er blevet en form for tvangsarbejde, som man ikke ved, hvornår slutter. Derfor flygtede jeg den dag, jeg fik papirerne fra militæret.Værnepligten i Eritrea er blevet en form for tvangsarbejde, som man ikke ved, hvornår slutter.
Kaziwa Anamaghi, 40
På grund af islamiske regler i Iran mistede jeg mine to døtre, da jeg for 15 år siden blev skilt fra deres far. Efter det begyndte jeg at undersøge mit samfund. Hvad sker der med kvinder, når de bliver skilt? Jeg researchede på kvindelig omskæring. Jeg begyndte at kæmpe. I Mellemøsten bliver feminister betragtet som hekse, men jeg var ligeglad. Jeg ville være anderledes. Jeg ville udvikle mig og blive én, som mine døtre kunne være stolt af. Selvom de er vokset op med deres fars værdier, ved de, at hvis de bliver undertrykt, så har de én, som støtter dem, og det er mig.I Mellemøsten bliver feminister betragtet som hekse, men jeg var ligeglad
Guy Leonce, 32
Jeg var 10 år og kunne ikke forstå, hvad krigen drejede sig om. Hvilken betydning havde det, om man var hutu eller tutsi. Var alle mennesker ikke ens? Jeg vidste ikke, at der fandtes ekstremister, uvidende folk og racister fra begge sider. Det ved jeg nu, men jeg insisterer stadig på, at vi mennesker først og fremmest er mennesker, og jeg vil hverken definere mig selv eller andre ud fra en bestemt etnicitet.I aviserne kan man læse jokes om Nørrebro som "2200, det sorte hul"
Muhibo Abdirashid Muhudin, 31
Da jeg gik i folkeskole, faldt jeg for hiphoppen. Jeg dykkede ned i teksterne og fik dem til at handle om mig selv og mit liv. Senere begyndte jeg at skrive. At få tankerne ned på papir er som at se sig selv i spejlet. Det kan være svært at vide, hvor det gør ondt, men når jeg skriver, får jeg klarhed. I min familie er der mange, som ikke forstår mig. Jeg passer ikke ind nogen steder og har altid sat en ære i at gå mine egne veje. Mange har svært ved at forstå, at jeg ikke har stiftet familie, men jeg har ikke travlt.Jeg har ikke set min mor, siden jeg forlod Somalia
Jandill Bshar, 27
Selma Pervan Salcin, 37
Jeg er født og opvokset i et kommunistisk land, hvor man dyrkede fællesskab og broderskab, men ikke religion, og som barn vidste jeg ikke, at jeg var muslim. Det fandt jeg først ud af, da jeg som 12-årig fik at vide, at jeg som muslim ikke skulle bære sort tøj til en begravelse. Da vi kom til Danmark, begyndte vi at tage den muslimske identitet mere til os, men vi er moderate. Jeg ved at religion kan føre til splittelse, for det var religiøse spørgsmål, der førte til krigen og vores flugt. Vi fik en varm modtagelse i Danmark, og jeg tør ikke sige, om vi havde klamret os mere til religionen, hvis vi var blevet udstødt af samfundet, sådan som nogle flygtninge bliver det i dag.Man skruer op og ned for religion og traditioner for at passe ind