Dameblade bliver ofte kritiseret for at have en overfladisk og stereotyp opfattelse af kvinder og deres interesser. For eksempel handler magasiner, der henvender sig til kvinder, meget ofte om mode, indretning og skønhed, og sjældent om politik, karriere og sport. Det afspejler sig også helt konkret i de spørgsmål, som kilderne bliver stillet. Såkaldte damebladsspørgsmål. Det siges ofte i en nedladende tone, men er de egentlig så slemme? Måske er de her spørgsmål blevet klassikere, fordi de leder til spændende refleksioner.
Advertisement
Turen er kommet til forfatteren Leonora Christina Skov. I 2002 redigerede hun den feministiske antologi De røde sko – Feminisme nu, og året efter udgav hun sin første roman, Rygsvømmeren. Til næste år udkommer hendes sjette roman, Den, der lever stille. Hun er uddannet magisterkonferens i litteraturvidenskab og udover at skrive bøger, er hun også litteraturkritikere i Weekendavisen, foredragsholder og flittig feministisk debattør. Og endelig har hun efter eget udsagn en lang karriere som damebladsspørgsmålsbesvarer.Broadly: Hvordan ser din daglige skønhedsrutine ud? (fra Costume)
Leonora Christina Skov: Ud af de 15 spørgsmål er det her det, som jeg har fået flest gange. Jeg begyndte at blive interviewet omkring 2002 og syntes egentlig selv, jeg havde leveret noget, som jeg gerne ville tale om. Men det, som damebladende ville snakke om, var; hvad for noget makeup jeg brugte, hvor min læbestift var fra, hvilken parfume jeg kunne lide, mine sko og min bedste lørdag. Jeg skulle skære mig igennem alt det der for at få lov at tale om mine bøger eller feminisme. What the fuck? Jeg har taget en 10 år lang uddannelse, og så skal jeg sidde og snakke om det her?Der var mange af dem, som jeg var feminister sammen med, som nægtede at svare på den slags, men jeg tænkte, hvad får man ud af det? Så har man ingen stemme og kan ikke påvirke noget. Jeg valgte i stedet at besvare de spørgsmål, jeg nu fik. Enten forsøgte jeg at give tips, som jeg gerne selv ville læse, hvis jeg læste dameblade. Ellers sagde jeg noget andet, end folk forventede. Til det her spørgsmål om skønhedsrutinespørgsmål ville jeg nok være rigtig ærlig og prøve at finde noget nyttigt at sige. For sandheden er, at jeg har en skønhedsrutine i det, at jeg altid har makeup på. Også når jeg sidder herhjemme og skriver. To ting, jeg ville nævne i sådan en sammenhæng, er; produkter, der giver huden shine, for så kan man have hvid hud uden at ligne en refleksbrik, og så har jeg fundet en smart måde at camouflere udgroninger, nemlig sådan en root camouflage-spray fra Lernberger Stafsin.
Leonora Christina Skov: Ud af de 15 spørgsmål er det her det, som jeg har fået flest gange. Jeg begyndte at blive interviewet omkring 2002 og syntes egentlig selv, jeg havde leveret noget, som jeg gerne ville tale om. Men det, som damebladende ville snakke om, var; hvad for noget makeup jeg brugte, hvor min læbestift var fra, hvilken parfume jeg kunne lide, mine sko og min bedste lørdag. Jeg skulle skære mig igennem alt det der for at få lov at tale om mine bøger eller feminisme. What the fuck? Jeg har taget en 10 år lang uddannelse, og så skal jeg sidde og snakke om det her?Der var mange af dem, som jeg var feminister sammen med, som nægtede at svare på den slags, men jeg tænkte, hvad får man ud af det? Så har man ingen stemme og kan ikke påvirke noget. Jeg valgte i stedet at besvare de spørgsmål, jeg nu fik. Enten forsøgte jeg at give tips, som jeg gerne selv ville læse, hvis jeg læste dameblade. Ellers sagde jeg noget andet, end folk forventede. Til det her spørgsmål om skønhedsrutinespørgsmål ville jeg nok være rigtig ærlig og prøve at finde noget nyttigt at sige. For sandheden er, at jeg har en skønhedsrutine i det, at jeg altid har makeup på. Også når jeg sidder herhjemme og skriver. To ting, jeg ville nævne i sådan en sammenhæng, er; produkter, der giver huden shine, for så kan man have hvid hud uden at ligne en refleksbrik, og så har jeg fundet en smart måde at camouflere udgroninger, nemlig sådan en root camouflage-spray fra Lernberger Stafsin.
Advertisement
Har du selv ofret noget på kærlighedens alter? (fra Femina)
Haha! Det er jo meningen, jeg skal svare 'ja' til det her spørgsmål, for hvis man er en rigtig kvinde, så har man ofret alt muligt på det der alter. På ens gravsten skal der gerne stå: "Jeg ofrede mig". Og det kan man bare ikke skrive på min gravsten. Jeg synes ikke, kærlighed handler om af ofre sig. Det handler om at sætte hinanden fri. Så nej, jeg har ikke ofret en skid på kærlighedens alter. Og hvis min kæreste Annette sagde, at hun havde ofret noget på det alter, ville jeg blive bange og sige: 'Hold op med det'.Hvad dufter jeres hjem af? (fra Eurowoman)
Annette og jeg arbejder begge hjemme, og mellem vores arbejdsværelser har vi en stue, hvor vi altid har liljer, og de lugter ret meget. Så vores hjem lugter som en begravelsesforretning. Derudover har jeg en stor glæde ved parfume, og jeg har altid en på hver hånd, så jeg kan sidde og dufte til mig selv, mens jeg skriver. Derfor dufter mit arbejdsværelse af parfume. Det ville jeg også svare i et dameblad, men det er klart, at jeg synes, det er vanvittigt spørgsmål, når man tænker over, hvilke vigtige ting man ellers kunne spørge folk om. Hvordan ser du på indvandring? Hvordan vil du styrke velfærdsstaten? Men nej, lad os da se vores hjems duft efter i sømmene.Hvornår er du mest træt af dig selv? (fra Alt for damerne)
Tidligere ville jeg have svaret, at jeg er mest træt at mig selv, når jeg diskuterer med folk på Facebook, for jeg følte, jeg spildte mit liv. Men nu har jeg meldt mig ud, så i dag er svaret, at det er, når jeg vil overgøre ting og tænker, at jeg skal levere 20 procent mere end alle andre. Den tendens tror jeg, at mange kvinder kan kende. Også fordi det på sin vis er rigtigt. Hvis man vil frem i verden som kvinde, bliver man sgu nødt til at knokle, mens nogle mænd kan side og lave det halve og alligevel nå samme sted hen. Det kan man godt blive ret træt af. Også helt konkret.
Haha! Det er jo meningen, jeg skal svare 'ja' til det her spørgsmål, for hvis man er en rigtig kvinde, så har man ofret alt muligt på det der alter. På ens gravsten skal der gerne stå: "Jeg ofrede mig". Og det kan man bare ikke skrive på min gravsten. Jeg synes ikke, kærlighed handler om af ofre sig. Det handler om at sætte hinanden fri. Så nej, jeg har ikke ofret en skid på kærlighedens alter. Og hvis min kæreste Annette sagde, at hun havde ofret noget på det alter, ville jeg blive bange og sige: 'Hold op med det'.Hvad dufter jeres hjem af? (fra Eurowoman)
Annette og jeg arbejder begge hjemme, og mellem vores arbejdsværelser har vi en stue, hvor vi altid har liljer, og de lugter ret meget. Så vores hjem lugter som en begravelsesforretning. Derudover har jeg en stor glæde ved parfume, og jeg har altid en på hver hånd, så jeg kan sidde og dufte til mig selv, mens jeg skriver. Derfor dufter mit arbejdsværelse af parfume. Det ville jeg også svare i et dameblad, men det er klart, at jeg synes, det er vanvittigt spørgsmål, når man tænker over, hvilke vigtige ting man ellers kunne spørge folk om. Hvordan ser du på indvandring? Hvordan vil du styrke velfærdsstaten? Men nej, lad os da se vores hjems duft efter i sømmene.Hvornår er du mest træt af dig selv? (fra Alt for damerne)
Tidligere ville jeg have svaret, at jeg er mest træt at mig selv, når jeg diskuterer med folk på Facebook, for jeg følte, jeg spildte mit liv. Men nu har jeg meldt mig ud, så i dag er svaret, at det er, når jeg vil overgøre ting og tænker, at jeg skal levere 20 procent mere end alle andre. Den tendens tror jeg, at mange kvinder kan kende. Også fordi det på sin vis er rigtigt. Hvis man vil frem i verden som kvinde, bliver man sgu nødt til at knokle, mens nogle mænd kan side og lave det halve og alligevel nå samme sted hen. Det kan man godt blive ret træt af. Også helt konkret.
Advertisement
Hvad betyder accessories for din stil? (fra Costume)
Åh ja, det er sådan et rigtig godt damebladsspørgssmål. Det har jeg fået mange gange. Rent faktisk betyder accessories rigtig meget for min stil. Ikke fordi jeg selv går op i det, men jeg har konstateret, at folk, der har set mig i tv, godt kan være lidt intimiderede, når de møder mig i virkeligheden, for eksempel til mine foredrag. Og der virker accessories på samme måde som en lille hund. Folk kommer over til mig for at snakke om mine sko, min taske eller mine smykker. Derudover går jeg altid i meget høje sko, og det er ikke, fordi jeg er hooked på det, de er pisseirriterende at have på. Men jeg er 1,80 uden hæle og 1,90 med, og det er rigtig godt, når jeg skal debattere med mænd. Så kan jeg stå og kigge ned i deres halvmåne, og det virker utrolig destabiliserende.Hvilket råd vil du give til dit yngre jeg? (fra Alt for damerne)
Det her spørgsmål har jeg fået så sent som i sommer af Alt for damerne. Der sagde jeg – og det vil jeg gentage – at mit råd til mit 14-årige jeg vil være: 'Hold ud! For når du flytter hjemmefra, vil du ikke længere være underlagt dine forældres slankeregime.' Jeg havde nogle forældre, som var super optagede af min vægt og endelig ikke ville have, at jeg blev overvægtig. Ikke at der var nogen chance for det med den diæt, jeg var på. Da jeg flyttede hjemmefra, vejede jeg 54 kg og var 1,80 høj. Jeg ville ønske, at jeg dengang havde fået at vide, at jeg en dag kunne æde alt det slik, jeg orkede, og en dag ville få timeglasfigur.
Åh ja, det er sådan et rigtig godt damebladsspørgssmål. Det har jeg fået mange gange. Rent faktisk betyder accessories rigtig meget for min stil. Ikke fordi jeg selv går op i det, men jeg har konstateret, at folk, der har set mig i tv, godt kan være lidt intimiderede, når de møder mig i virkeligheden, for eksempel til mine foredrag. Og der virker accessories på samme måde som en lille hund. Folk kommer over til mig for at snakke om mine sko, min taske eller mine smykker. Derudover går jeg altid i meget høje sko, og det er ikke, fordi jeg er hooked på det, de er pisseirriterende at have på. Men jeg er 1,80 uden hæle og 1,90 med, og det er rigtig godt, når jeg skal debattere med mænd. Så kan jeg stå og kigge ned i deres halvmåne, og det virker utrolig destabiliserende.Hvilket råd vil du give til dit yngre jeg? (fra Alt for damerne)
Det her spørgsmål har jeg fået så sent som i sommer af Alt for damerne. Der sagde jeg – og det vil jeg gentage – at mit råd til mit 14-årige jeg vil være: 'Hold ud! For når du flytter hjemmefra, vil du ikke længere være underlagt dine forældres slankeregime.' Jeg havde nogle forældre, som var super optagede af min vægt og endelig ikke ville have, at jeg blev overvægtig. Ikke at der var nogen chance for det med den diæt, jeg var på. Da jeg flyttede hjemmefra, vejede jeg 54 kg og var 1,80 høj. Jeg ville ønske, at jeg dengang havde fået at vide, at jeg en dag kunne æde alt det slik, jeg orkede, og en dag ville få timeglasfigur.
Advertisement
Hvornår har du følt størst afmagt? (fra Femina)
Det er et røvirriterende spørgsmål. Som om kvinder er sådan nogle, der står og ikke kan gøre noget i tilværelsen. Jeg følte størst afmagt, da min mor døde for to år siden. Hun accepterede aldrig, at jeg var homo, og vi aldrig fik snakket om det, og så døde hun, og så stod jeg der og anede ikke, hvad hun syntes om mig, og var helt uforløst. Det var sgu en ret afmægtig situation.Hvad har du altid i dit køleskab – ud over rødbeder? (fra Elle)
Jeg har faktisk rødbeder. Men her er vi virkelig inde på intimsfærespørgsmål, som man aldrig ville spørge en mand om. Annette og jeg har altid Sugru i vores køleskab. Det er et limprodukt, der kan formes ligesom modellervoks, og som man kan reparere alting med. Sko og ledninger for eksempel. Det er supersmart, og det skal opbevares i køleskabet. Se, der fik jeg et godt råd ind.Hvordan holder du din krop sund? (fra Costume)
Ja, det er jo så et spørgsmål, som tager for givet, at jeg holder min krop sund. Det gør jeg ikke. I hvert fald ikke i de lange perioder, hvor jeg sidder og skriver. Der sidder jeg og arbejder fra ni morgen til midnat i månedsvis, og der kan jeg altså ikke holde min krop sund. Men i de perioder, hvor jeg ikke skriver, går jeg ned og styrketræner, mest fordi jeg har tendens til ondt i ryggen. Men det er ikke noget, som jeg har det store forhold til.Hvornår gjorde du sidst noget pinligt? (fra Alt for damerne)
Det er det eneste spørgsmål, jeg aldrig har fået før. Og det er meget godt, for jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle svare. Det er sådan et lidt Bridget Jones-spørgsmål, hvor vi skal være pinlige sammen. Men jeg er fandeme ikke pinlig.
Det er et røvirriterende spørgsmål. Som om kvinder er sådan nogle, der står og ikke kan gøre noget i tilværelsen. Jeg følte størst afmagt, da min mor døde for to år siden. Hun accepterede aldrig, at jeg var homo, og vi aldrig fik snakket om det, og så døde hun, og så stod jeg der og anede ikke, hvad hun syntes om mig, og var helt uforløst. Det var sgu en ret afmægtig situation.Hvad har du altid i dit køleskab – ud over rødbeder? (fra Elle)
Jeg har faktisk rødbeder. Men her er vi virkelig inde på intimsfærespørgsmål, som man aldrig ville spørge en mand om. Annette og jeg har altid Sugru i vores køleskab. Det er et limprodukt, der kan formes ligesom modellervoks, og som man kan reparere alting med. Sko og ledninger for eksempel. Det er supersmart, og det skal opbevares i køleskabet. Se, der fik jeg et godt råd ind.Hvordan holder du din krop sund? (fra Costume)
Ja, det er jo så et spørgsmål, som tager for givet, at jeg holder min krop sund. Det gør jeg ikke. I hvert fald ikke i de lange perioder, hvor jeg sidder og skriver. Der sidder jeg og arbejder fra ni morgen til midnat i månedsvis, og der kan jeg altså ikke holde min krop sund. Men i de perioder, hvor jeg ikke skriver, går jeg ned og styrketræner, mest fordi jeg har tendens til ondt i ryggen. Men det er ikke noget, som jeg har det store forhold til.Hvornår gjorde du sidst noget pinligt? (fra Alt for damerne)
Det er det eneste spørgsmål, jeg aldrig har fået før. Og det er meget godt, for jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle svare. Det er sådan et lidt Bridget Jones-spørgsmål, hvor vi skal være pinlige sammen. Men jeg er fandeme ikke pinlig.
Advertisement
Hvem er dine kvindelige forbilleder? (fra Costume)
På et tidspunkt gik det op for mig, at hvis jeg kommer i en forsamling, hvor jeg ikke kender nogen, vil jeg uvilkårligt gå hen til en kvinde, fordi jeg går ud fra, at hun er mere interessant. Helt generelt foretrækker jeg kvinder. Så det giver sig selv, at jeg også kun har kvindelige forbilleder. Særligt andre forfattere. Tidligere var det Siri Hustvedt, og nu er det især Nicole Kraus. Af musikere er det P. J. Harvey. Men jeg synes, jeg finder nye forbilleder hele tiden.Hvordan har du det med at blive ældre? (fra Costume)
Hvis mænd fik det her spørgsmål, ville de jo svare, at det er top dollar, for de bliver bare mere og mere magtfulde. Men som kvinde skal man jo gerne være virkelig bange på det her tidspunkt. Før i tiden blev jeg hele tiden spurgt, om jeg ikke snart skulle have børn, men nu er jeg 41 år, og folk er holdt op med at spørge. Det er en utrolig stor glæde. Nu er det også ved at udkrystallisere sig, for folk har ligesom fået de her børn, børnene har vist sig at være autister eller have alle mulige problemer, så det er ikke så lykkeligt længere. Men jeg føler lidt, at jeg aldrig har haft den rigtige alder. I min branche er det, som om man enten er for ung eller for gammel til at blive taget seriøst, og man skal i virkeligheden helst holde sin kæft. Så jeg har tidligt besluttet, at det var vigtigt, at jeg selv følte, jeg havde den rigtige alder.Hvilket par sko er dine favoritter lige nu? (fra Costume)
Her vil jeg svare uden pis, at det er et par sorte glimmersko fra Roccamore. De laver sko med en særlig sål, magen til dem man bruger i sportssko, og derfor kan man faktisk gå i de her høje hæle. Så dem vil jeg gerne anbefale.Hvilken bog bør enhver kvinde læse? (fra Alt for damerne)
Som om kvinder skulle læse nogle særlige bøger. Men jeg vil dog sige, at as we speak er jeg ved at læse børnebogen Godnathistorier for rebelske piger, og den er fænomenal. Den gennemgår 100 kvindelige forbilleder, hvoraf der var flere, jeg ikke havde hørt om. Det er en supersej bog, som man skal læse eller læse op for sine døtre. Eller sønner. De kunne jo godt bruge nogle kvindelige forbilleder.Hvorfor tror du, keramik har fået en revival? (fra Eurowoman)
For God sake. Den ser man ikke i Euroman. Hvis jeg blev spurgt om det i et dameblad, ville jeg tage det seriøst og svare det, som jeg tror er sandheden, nemlig, at det har fået en revival, fordi det er kæmpestort på Instagram. Og så ville jeg undlade at komme med min vurdering af spørgsmålet. Men her vil jeg sige, at jeg synes, der er andre ting, man kunne gå op i, men omvendt hvis man finder glæde i at købe en vase, så er det vel ikke værre end at købe et par sko, som jeg finder glæde i.
På et tidspunkt gik det op for mig, at hvis jeg kommer i en forsamling, hvor jeg ikke kender nogen, vil jeg uvilkårligt gå hen til en kvinde, fordi jeg går ud fra, at hun er mere interessant. Helt generelt foretrækker jeg kvinder. Så det giver sig selv, at jeg også kun har kvindelige forbilleder. Særligt andre forfattere. Tidligere var det Siri Hustvedt, og nu er det især Nicole Kraus. Af musikere er det P. J. Harvey. Men jeg synes, jeg finder nye forbilleder hele tiden.Hvordan har du det med at blive ældre? (fra Costume)
Hvis mænd fik det her spørgsmål, ville de jo svare, at det er top dollar, for de bliver bare mere og mere magtfulde. Men som kvinde skal man jo gerne være virkelig bange på det her tidspunkt. Før i tiden blev jeg hele tiden spurgt, om jeg ikke snart skulle have børn, men nu er jeg 41 år, og folk er holdt op med at spørge. Det er en utrolig stor glæde. Nu er det også ved at udkrystallisere sig, for folk har ligesom fået de her børn, børnene har vist sig at være autister eller have alle mulige problemer, så det er ikke så lykkeligt længere. Men jeg føler lidt, at jeg aldrig har haft den rigtige alder. I min branche er det, som om man enten er for ung eller for gammel til at blive taget seriøst, og man skal i virkeligheden helst holde sin kæft. Så jeg har tidligt besluttet, at det var vigtigt, at jeg selv følte, jeg havde den rigtige alder.Hvilket par sko er dine favoritter lige nu? (fra Costume)
Her vil jeg svare uden pis, at det er et par sorte glimmersko fra Roccamore. De laver sko med en særlig sål, magen til dem man bruger i sportssko, og derfor kan man faktisk gå i de her høje hæle. Så dem vil jeg gerne anbefale.Hvilken bog bør enhver kvinde læse? (fra Alt for damerne)
Som om kvinder skulle læse nogle særlige bøger. Men jeg vil dog sige, at as we speak er jeg ved at læse børnebogen Godnathistorier for rebelske piger, og den er fænomenal. Den gennemgår 100 kvindelige forbilleder, hvoraf der var flere, jeg ikke havde hørt om. Det er en supersej bog, som man skal læse eller læse op for sine døtre. Eller sønner. De kunne jo godt bruge nogle kvindelige forbilleder.Hvorfor tror du, keramik har fået en revival? (fra Eurowoman)
For God sake. Den ser man ikke i Euroman. Hvis jeg blev spurgt om det i et dameblad, ville jeg tage det seriøst og svare det, som jeg tror er sandheden, nemlig, at det har fået en revival, fordi det er kæmpestort på Instagram. Og så ville jeg undlade at komme med min vurdering af spørgsmålet. Men her vil jeg sige, at jeg synes, der er andre ting, man kunne gå op i, men omvendt hvis man finder glæde i at købe en vase, så er det vel ikke værre end at købe et par sko, som jeg finder glæde i.