Hvordan vil den nye Dislike-knap på Facebook påvirke menneskeheden?

Facebook har annonceret, at Dislike-knappen omsider vil blive introduceret på siden, hvilket er fedt, fordi vi nu vil kunne hade ting på internettet med et enkelt klik. Indtil nu har Facebook tvunget (!!) os til at lege forfattere, hver gang man har skulle udtrykke sin afsky. Med Dislike-knappen kan vi komme uden om alt det der med sprog, og det åbner op for noget så smukt som had på tværs af grænser, kultur og alder. Tak, Facebook. Som den dovne mand jeg er, byder jeg personligt denne tilføjelse velkommen med åbne arme.

Lad os fundere lidt over Like-knappen; en knap mange af jer sikkert på et eller andet tidspunkt i jeres liv har klikket på – måske efter du har set nogen få et nyt og været for jaloux til at forfatte en sand og dybtfølt tillykke-kommentar. Eller måske efter en eller anden har skrevet "havde en dejlig fødselsdag! tak for beskederne!", og du egentlig glemte at skrive en besked, så du foretager dig et skyldbetonet lille Like for at sige "Jeg har set det her" og "Jeg anerkender din fødselsdag" og for at sige, "men, ser du, jeg er i virkeligheden ikke sikker på, at jeg kender dig godt nok til faktisk at sige tillykke med fødselsdagen. Det virker lige intimt nok. Altså, vi har kun mødt hinanden en enkelt gang på Roskilde, og vi havde noget mærkelig sex, hvor teltet faldt sammen, da vi var halvvejs færdige, og det lige lykkedes mig, men ikke dig, at komme." Nu får Like-knappen endelig yin'et til sin yang, Lex Luthoren til sin Superman, Brøndbyen til sin FCK. Hvor der før var lys, er der nu mulighed for mørke.

Er det en god ting? Er det en beslutning, vi mennesker i sidste ende vil komme til at dislike? Vil det vende os alle imod hinanden i en vanvittig kamp om at klassificere alt som udelukkende Like- eller Dislike-værdigt? Det vil tiden vise.

Mark Zuckerberg annoncerede det under et Q&A-event i Facebooks hovedkvarter i Californien i går, hvor han sagde, at Dislike-funktionen var "meget tæt" på at være testklar efter overvældende efterspørgsel fra brugerne. "Folk har spurgt efter Dislike-knappen i mange år," zuckede han. "Der må være hundredevis af mennesker, der har spurgt til den, og i dag er en særlig dag, fordi det er dagen, hvor jeg faktisk kan fortælle, at vi arbejder på den, og at vi er meget tæt på at kunne lancere en testversion." Han lød oprigtigt begejstret for en knap, der giver muligheden for at sige "nej". Forestil jer at være Mark Zuckerberg. Forestil jer, at være så stor en nørd.

Uanset hvad står vi over for en ny begyndelse, folkens. Vi er tæt på at leve i en verden, hvor vi aldrig igen skal se en "ville ønske, jeg kunne u-Like det her – bare der var en knap til præcis det formål ARGH!!!"-kommentar i en tråd om nogens breakup, nogensinde. Jeg har dog et par bekymringer:

- Jeg bekymrer mig som altid for de knapt-så-godt-camouflerede, racistiske Facebook-sider, for hvis der er nogen, der har pioneret "LIKE og DEL hvis du RESPEKTERER VÅRES SOLDATER, de fleste af jer TØR sikkert ikke" formatet, så er det dem. Hvor kludret og forvirrende vil det hele ikke blive, når man smider det helt tredje Dislike-element ind i mixet? Hvordan skal vi så vise respekt for vores soldater?

- Dislike-knappen er i bund og grund katteurt for de mennesker, der konstant laver de der "Føler mig ked af det…" statusopdateringer på Facebook. Du kender typen: første kommentar er altid "er du okay putte?", hvortil svaret er "ligemeget, vil ikke skrive det her…" efterfulgt af et passiv-aggressivt "man ved hvem sine rigtige venner er"-status, hvilket leder over i en af de der "jeg rydder lidt op i mine Facebook-venner, hvis du læser dette OVERLEVEDE DU, men nogen var ikke så heldige, husk at RIGTIGE VENNER kommunikerer med hinanden, er her ikke bare for at gøre dit antal venner STØRRE, det er jeg squ ligeglad med, det imponerer mig ikke, HUSK JEG HOLDER ØJE MED DIG HVIS DU STADIG ER HER". De kommer til at have en fest med Dislike-knappen. Den er lige hvad de har gået og ventet på.

- Der er kun Like og Dislike nu, og det er ikke længere muligt at være ambivalent. Hvor der engang var "Like" og "følelsesforladt passivitet", skal alt nu måles efter, om vi kan lide det eller ikke kan lide det, en thumbs-up eller en thumbs-down med os alle sammen som romerske kejsere og Facebook som vores gladiatorarena, med en viral video af "Why You Always Lyin" liggende som den blodige kriger på jorden, og lige så langsomt, med en præcis bevægelse og et klik med musen, må vi beslutte: dræb eller skån. Hvor er "Øhh, jeg kan ikke beslutte mig"-gestussen? Hvor er "Usikker"-knappen? Hvor er gråzonen? Det her er internettet, et sted hvor kun diametrale modsætninger har lov til at eksistere.

- Åh gud, kan du forestille dig de skænderier, der kommer til at finde sted, når folk ved et uheld klikker "Dislike" på, for eksempel, annonceringen af en graviditet? Folk kommer til at tage hjem til hinanden og dolke hinanden rasende hårdt i ansigtet. Der kommer til at være dødsfald. Det bliver fatalt. Dommedag er nær.

Det her er selvfølgelig alt sammen bare overdrivelse per refleks – kan I huske i sidste uge, da alle troede det nye Google-logo var verdens undergang? Det er vi alligevel vandt til nu, hva'? Det er næsten… bedre? Og teknisk set er det meningen Dislike-knappen skal bruges "empatisk". Zuckerdrengen forklarer, at det er knapt så meget en "nedstemnings"-knap og mere til at udvise empati på triste posts, hvor Like virker ufølsomt.

Stadig, hvem ved hvordan den kommer til at blive brugt, når den frigives til pøblens sindssyge og febrilske klikkefingre. Pøblen ved ikke, hvad der er godt og skidt. Pøblen kan lide Minions. Dislike-knappen vil vride sig og ændre form og blive smedet om i hænderne på Facebooks Candy Crush-spillende kerne, og der er intet, du kan gøre ved det. Intet ud over at lade din lille musemarkør svæve over kløften og træffe afgørelsen: Ja eller Nej? Godt eller Ondt? Like eller Dislike?

Flere artikler om ting:

Det kan være overraskende svært at have en trekant som kvinde

'South Park' var en serie til internettet før internettet overhovedet var en ting

Sådan reagerede Facebook-racisterne på flygtningenes ankomst til Danmark