Hverdagsglimt fra den hårde ende af stenbroen før og efter fixerummene

Istedgade er 1,1 kilometer lang, men den sociale afstand mellem den berygtede gades yderpunkter er som bekendt en del større. I den mondæne ende mod Enghave plads kan du gå på café og vinduesshoppe med barnevognen – i den tunge ende mod Hovedbanegårdens bagindgang er der dildoer i vinduerne, sexarbejdere på gaden og hårde stoffer i blodet.

Det er her, i området omkring Mændenes Hjem på Indre Vesterbro, at Danmarks største åbne stofscene ligger sammen med byens to permanente fixerum, Skyen og H17.

Cirka samtidig med, at Skyen slog dørene op i 2013, begyndte Casper Christoffersen at fotografere nabolaget og de mennesker, han mødte i gadebilledet, og forandringen kan ses på billederne.

"Jeg bor selv få minutter fra Mændenes Hjem, og før i tiden var der kanyleaffald i porten til min gård næsten hver morgen. Det er et sjældent syn i dag. Men enhver, der kommer i kvarteret, ved jo, at der stadig er masser af gang i gaden," siger han.

For brugerne betyder fixerummene, at de kan indtage stofferne uden at være i overhængende fare for at dø af en overdosis, og samtidig er mængden af brugte kanyler i trappeopgange og kælderskakter faldet væsentligt. Men det har også haft en bagside. Fixerummene er blevet så populære, at det ifølge lokale har skabt et endnu mere hektisk og voldeligt gademiljø i hjertet af en tæt befolket bydel.

Lasse Glavind har i mange år været nabo til Mændenes Hjem, og han var en af de lokale, som pressede på for at få lavet fixerum. Han kalder tiden før fixerummene "ragnarok", men især Skyens succes har været til gene for naboerne.

"Der er færre, der tager stoffer på min trappesten. Før var det tit sådan, at der stod folk udenfor min hoveddør med bukserne nede om anklerne og fixede. Men der er rigtig meget vold og uro, som er opstået som følge af den øgede trafik til og fra fixerummene," siger han og kritiserer kommunen for at have skabt en "fixefabrik".

Målt på antal daglige stofindtag kan Skyen meget vel være det travleste fixerum i verden. Sidenhen er et kæmpe fixerum på Halmtovet 17 kommet til, og selvom det har aflastet Skyen, er intensiteten stadig høj. Michael Lodberg Olsen, en lokal ildsjæl, som står bag Danmarks første lovlige fixerum, Fixelancen, vurderer, at stofscenen på Indre Vesterbro i dag udgør mindst 800 personer. Alene hos Skyen er der registreret 3800 unikke brugere af faciliteterne. Ligesom Lasse Glavind mener han, at både bydelen og brugerne havde været bedre tjent med mindre fixerum spredt ud over et større område – og allerhelst i andre bydele.

"Vi har forbedret forholdene i en grad, så det bedste og mest sikre sted at være stofbruger er på Indre Vesterbro. Det er jo også derfor, folk tager dertil. Men det er da ikke rimeligt over for stofbrugere i andre bydele, at de ikke må have lige så fede forhold. Som det er nu, har kommunen skabt verdens største fixerum på en af de mindste og mest intense åbne stofscener i verden. Stofbrugerne er lige så forskellige som du og jeg, og man skaber flere spændinger ved at stuve så mange mennesker, der har det svært, sammen på så få kvadratmeter," siger han.

Kokainens indtog på Vesterbro har også haft betydning for, hvordan scenen har udviklet sig. Tidligere tiders heroinsløve narkomaner er erstattet af kokainmisbrugere, som flakker hvileløst omkring på jagt efter det næste fix – personalet på Skyen siger, at de mest afhængige fixer op til 20 gange i døgnet, ofte uden at have sovet i dagevis.

"Som beboer i kvarteret vænner du dig til de sociale kontraster, men det er stadig vildt, at der inden for de samme 100 meter kan ligge trendy spisesteder, hvor folk sidder og drikker gourmetøl, mens nogle af samfundets hårdest belastede mennesker stresser rundt lige udenfor for at skaffe stoffer," siger Casper Christoffersen, som har skudt de fleste af sine billeder på vej til og fra arbejde.

Billederne viser også en anden side af det barske gadeliv. En side, man kun får øje på, hvis man undlader at vende det blinde øje til den virkelighed, der udspiller sig i gaderne, siger han.

"Stopper du op en gang imellem, begynder du at genkende folk, og du ser, at der trods deres hårde hverdag er plads til humor og smil. Det er også det, jeg gerne vil vise med billederne. Et fix i sommersolen, et knald bag en container eller en hurtig type, der lige hopper op på en politimotorcykel og poserer, er netop den slags situationer, som også er hverdagen på Vesterbro. Det, synes jeg, er vigtigt at få med."

Michael Lodberg Olsen er social iværksætter og initiativtager til flere sociale tilbud til ekstremudsatte i København. Han er samtidig en af dem, som har størst indsigt i stofscenen på Vesterbro. Det er hans kommentarer, du kan læse under billederne.