​Hvis Metroxpress’ livestreamede farvesortering af M&M’s siger noget som helst om den tid vi lever i, så hader jeg officielt det 21. århundrede

Jeg elsker internettet og de muligheder det giver for alternative stemmer og synspunkter. Virkelig. Det er godt, at de store medier ikke længere har patent på at bestemme, hvad vi skal gå op i. Ja, det mener jeg virkelig. Når Kim Kardashians bare røv eller Justin Bieber der har SLETTET(!!!) sin Instagram-profil sætter dagsordenen på the world wide web i et helt døgn, er det faktisk godt for vores demokrati. For alternativet er, at landets største aviser skal gøre det.

Prisen for dagens virale hit går således til Danmarks mest læste avis MetroXpress. På avisens Facebook-side har det seriøse nyhedsmedie delt en livevideo, hvor vi i 35 minutter og 56 sekunder ser en hånd filmet oppefra sortere M&Ms efter farver i seks forskellige skåle. Og det var live.

Indtil videre er videoen set af 65.000 mennesker, kommenteret mere end 1900 gange og næsten lige så mange har givet den verdens mest intetsigende interessetilkendegivelse - den opadvendte blå tommelfinger.

Jakob Nielsen, der er redaktionschef på Politiken.dk er tilsyneladende også nede med det. Han har i hvert fald trykket på den marginalt mindre intetsigende interessetilkendegivelse - 'del'-knappen.

Hvis du et øjeblik kan fjerne din hypnotisk fikserede opmærksomhed fra raceadskillelsen af blå M&M's, orange M&M's og røde M&M's, så tænk lige over det:

Sidste uge meldte en af danmarks største medievirksomheder, JP/Politiken, ud at de skal spare knap 80 millioner, og nedlægger omkring 80 stillinger på deres tre medier Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, fordi virksomheden ikke tjener penge nok.

Jeg håber ikke det betyder, at de nu vil følge i Metroexpress' fodspor og sætte de tilbageværende medarbejdere til at sortere slik for at rette op på den skrantende økonomi, men hvis man kigger til udlandet kan man godt blive bange. I USA er flere aviser allerede lukket, fordi de i over 20 år har foræret deres journalistik væk på internettet, mens deres printaviser har tabt store antal læsere, og ikke har kunnet finde alternative måder at tjene penge på. Men fortvivl ej, du veloplyste demokratiske samfundsborger. Der er også medier, der klarer sig godt. Blandt andet Buzzfeed, der tidligere i år gjorde sig bemærkede, da de sendte live på Facebook mens de bandt elastikker rundt om en vandmelon indtil den eksploderede.

Måske er det ikke medierne, der er problemet. Måske har vores civilisation helt enkelt udviklet sig til et stadie, hvor vi går mere op i sliksortering end i flygtningestrømme, korruption i offentlige institutioner eller hvem, der er statsminister i landet. (Det er ham i midten i den oversize kortærmede, ikke-så-kortærmede 80'er-gule skjorte, der siger jeg-er-også-bare-en-helt-normal-campist-type-med-tvivlsom-smag-når-jeg-holder-sommerferie.)

Hvordan er det kommet hertil? Hvilken LOL-kat eller latterlig GIF var det, der endelig fik ram på al almindelig anstændighed og banede vejen for Metroxpress' Cavling-kandiderende journalistiske værk 'social media-type sorterer M&M's kun ved hjælp af pege- og tommelfingre?'

Hvornår er det vi vågner op fra vores fælles massepsykose, og begynder at klikke på ting, der som minimum udfordrer majoriteten af ikke-farveblinde flercellede organismer med en puls?

Jeg elsker internettet, men sådan cirka her går grænsen for hvad mine i forvejen tyndslidte hjerneceller kan kapere i 35 minutter og 56 sekunder ad gangen.

Måske er tiden komme til at gøre alvor af de der tanker om at flytte ud på en ø i provinsen og slette alle mine konti på sociale medier og kun læse The New York Times (i papirudgaven, naturligvis). Jeg tror, jeg gør det. Altså, når jeg lige har tjekket FB en sidste gang og fået mit sidste fiks lort.