FYI.

This story is over 5 years old.

Music

Hør danske LISS' groovy debutsingle, "Try"

Er du lidt for stiv til de bløde sing-along tracks, men samtidig alt for ædru til at smide Die Antwoord på og gå i rave-mode? Bare rolig –LISS har dig.
Liss
Foto: Fryd Frydendahl

"Try" er debutsinglen fra den danske elektro-pop kvartet, LISS, der består af Søren Holm, Vilhelm Strange, Villads Tyrrestrup og Tobias Hansen. Tracket udkommer som 7" vinyl den 2. oktober via det københavnske label Escho, hvor LISS blandt andet slutter sig til landsmændene Iceage, Gooms og Synd og Skam.

"Try" er lystigt og energisk nummer, der er co-produceret af Rodaidh McDonald (The XX, King Krule, Sampha) og danske Vera, og fusionerer en ungdommeligt intens vokal med skarpe, fængende beats og en legesyg rytme i munter, hoftevrikkende harmoni. Alt i alt en frisk og sprød vibe, der til trods for at være første udspil fra de unge danskere, tapper ind i en nærmest tidløs funkyness.

Og selv om du måske ikke skulle tro det ud fra de to første statiske minutter, så vækkes forsanger Søren Holm faktisk til live omkring halvvejs igennem den her kuriøse og besnærende video.

Er du ude på at holde fredagen kørende? Lidt for stiv til at føle de bløde sing-along tracks, men samtidig alt for ædru til at smide Die Antwoord på og gå i rave-mode?

Bare rolig – LISS har dig: