FYI.

This story is over 5 years old.

Post Mortem

'Red Planeten - Begå Selvmord'

"Save the Planet, Kill Yourself" var et opråb til samfundet, der skulle skabe opmærksom omkring ødelæggelserne af miljøet. Samtidig indeholdt sloganet Church of Euthanasias løsningsforslag: At reducere befolkningen ved at opfordre til selvmord.

Hvis du tilfældigvis kørte på motorvejen i Massachusetts den 13. September 1993, var du formentlig vidne til et meget usædvanligt syn. Henover et billboard, som reklamerede for et museum, hang et 3x3 meter stort banner med ordene "Save the Planet – Kill Yourself" skrevet med store hvide bogstaver.

Det var den første af en række opsigtsvækkende stunts, udført af den nyligt dannede Church of Euthanasia, og det introducerede gruppens slogan. I løbet af 1990'erne stod kirken bag adskillige opsigtsvækkende happenings, for eksempel en medvirken i Jerry Springer Show, der skulle skabe opmærksomhed omkring de miljømæssige konsekvenser ved overbefolkning af kloden.

Advertisement

Læs også: Håndværkeren der jagter pædofile i sin fritid

I dag eksisterer gruppen ikke længere, selvom deres hjemmeside stadig findes og fungerer som en slags arkiv. Deres ihærdige kamp mod menneskets eksistens slog aldrig rigtigt igennem, men man kan sige, at de ved deres egen undergang var tro mod egne principper.

Nu vil filminstruktøren Stephen Onderick portrættere kirkens historie i en ny dokumentarfilm, som han finansierer via Kickstarter. "For nogle var Church of Euthanasia en heroisk organisation, som skabte opmærksomhed om vigtige klimamæssige udfordringer, og for andre var det blot en række nøje detaljerede pranks," fortæller han, "og for helt andre var det en sekt, som udgjorde en alvorlig trussel."

Dokumentaren er stadig i sin tidlige fase, men tegner til at blive en gribende fortælling om skabelsen af en bevægelse, som formentlig var den mest kontroversielle pseudo-religion i 1990'erne. Stephen Onderick har fået adgang til mange timers hidtil uset materiale, og har lavet 12 timers optagelser med interviews af de centrale personer i historien om kirken.

Church of Euthanasia blev grundlagt i 1992 af softwareudvikler og DJ, Chris Korda. Hun var inspireret af principperne fra kunsttraditionen Dadaisme, som opstod under første verdenskrig ud fra et ønske om at "opløse fornuftens falske mening, og genopdage en orden uden mening" ifølge én kunstners udlægning. Digteren Tristan Tzara tilføjer at Dadaismen "ikke var begyndelsen på kunst, men på væmmelsen."

Advertisement

kirkens hjemmeside fortæller Chris Korda, at inspirationen til kirken kom til hende i en drøm. "Jeg blev opsøgt af en fremmed intelligens, kendt som Skabningen, som talte på vegne af Jordens beboere fra en anden dimension. Skabningen fortalte, at planetens økosystem var ved at bryde sammen, og at vores ledere benægtede det. Skabningen spurgte, hvorfor vores ledere lyver for os, og hvorfor så mange af os tror på deres løgne." Hun var også inspireret af den begyndende samfundsmæssige bevidsthed om globale klimaændringer og hævder at have dannet sin holdning til emnet allerede som 10-årig efter at have læst en overskrift i New York Times.

Chris Korda fastholder, at Church of Euthanasia først og fremmest er en religion, og derfor har kirken ét bud: "Du må ikke formere dig."

Jeg interviewede for nyligt Chris Korda, og spurgte i den forbindelse, om der nogensinde havde været medlemmer, som blev udstødt for at have overtrådt buddet. "Desværre ja," svarede hun. "Der har været nogle, som er blevet bandlyst fra kirken, og det har været min tunge opgave at sørge for at det skete. Eftersom vi kun har et bud, så er der ingen tolerance over for at bryde det."

Der er også fire værdisøjler, som er frivillige: Selvmord ("valgfrit men tilskyndet"), abort ("kan være nødvendigt for at undgå formering"), kannibalisme ("obligatorisk hvis du insisterer på at spise kød," men kun hvis personen allerede er død), og sodomi ("valgfrit men stærkt tilskyndet").

Advertisement

"Save the Planet, Kill Yourself" opstod som et opråb til samfundet, der skulle skabe opmærksom omkring ødelæggelsen af miljøet. Samtidig indeholdt sloganet den eneste mulige løsning, Chris Korda kunne se: At reducere befolkningen ved at opfordre til selvmord.

Hun forsøgte første gang at udbrede udtrykket ved Demokratenes nationale forsamling i New York i 1992, hvor hun delte klistermærker med sloganet ud til de andre deltagere ved konferencen. Kirken brugte efterfølgende sloganet i årevis. Derudover var det navnet på Chris Kordas EP fra 1994.

I 1994 blev kirken statsautoriseret og året efter blev den skattepligtig under staten Delawares lovgivning. Kirken trykte medlemsbladet Snuff It, som blev omdelt sammen med Chris Kordas prædikener. Den 10. september 1995 afholdt kirken deres første offentlige demonstration i forbindelse med Boston Population Awareness Day. Chris Korda gik forrest i en gruppe af medlemmer og bar en pind med en blodig babydukke bundet med en trevl af det amerikanske flag som et symbol på deres støtte til abort. Imens råbte gruppen deres "Save the planet – Kill Yourself!" slogan igen og igen og blev til sidst smidt ud fra begivenheden.

Kirkens forsøg på at fremme selvmord begyndte i 1995, da de rejste et billboard, som annoncerede en telefon hot-line, der tilbød selvmordsassistance, og havde ordlyden "Vi hjælper dig med hvert et skridt på vejen! Tusindvis af kunder hjulpet! Hvad med dig?" trykt derpå. Idéen var at afspille optagede beskeder for de, der henvendte sig, men telefonselskabet aktiverede aldrig linjen.

Advertisement

På kirkens hjemmeside kunne man læse udførlige instruktioner til at begå selvmord. Det var i samme periode, hvor lægen Jack Kevorkian tilbød aktiv dødshjælp, og Chris Korda vurderede derfor, at risikoen for at blive retsforfulgt for at opfordre til selvmord var relativt lille. Hun indrømmede, at instrukserne på hjemmesiden var en måde at skabe omtale på, og fortalte endda til Shovel i 1999, at det var "skuffende at ingen endnu havde begået selvmord og fået deres forældre til at sagsøge kirken. Det ville virkelig have haft gennemslagskraft."

Den udtalelse skulle ende med at blive en forvarsel. I 2003 blev en kvinde fundet død i Missouri med et udprint fra Church of Euthanasias hjemmeside ved siden af sig. Anklageren for byen St. Louis, Jennifer Joyce, truede offentligt med at rejse drabsanklager imod kirken, hvorefter de fjernede instrukserne fra hjemmesiden. Jeg spurgte Chris Korda, om der nogensinde var blevet fulgt op på anklagerne rent juridisk, og hun svarede på sin karakteristiske overformulerede facon: "Jeg er ikke bekendt med, at sådanne aktiviteter har fundet sted, ej heller ville jeg være tilbøjelig til at kommentere eller diskutere dem, hvis det skulle være tilfældet."

I 1996 begyndte kirken deres egne demonstrationer imod anti-abort demonstranter i Boston området. Den første weekend med demonstrationer stod medlemmerne uden for en abortklinik i Boston med skilte, som skulle provokere de andre demonstranter. For eksempel med ordene "Fuck avleriet," "Spermfrie Kusser for Jorden," "Skrab Fostrene," "Deprimeret? Begå Spermmord," "Elsk kærligheden, ikke babyer," Intet Barn, Intet Arbejde," "Elsk Jorden, Bliv Steriliseret," og "Føler du dig moderlig? Adopter!"

Advertisement

Den følgende weekend opsøgte de en klinik, hvor en stor gruppe demonstranter fra anti-abort gruppen Operation Rescue befandt sig. Denne gang dukkede de op med de samme skilte og et 2x4 meter stort banner med sloganet, "Spis et misfoster for Jesus." Pindene med de blodige babyer dukkede også op igen, men denne gang havde de også sat kranier oven på dem. En måned senere demonstrerede kirken uden for en anden klinik, hvor et af medlemmerne var klædt ud som katolsk præst og bar et skilt med skriften, "Pædofile Præster støtter Livet."

I 1997 gik kirken all in og dannede en falsk organisation ved navn Boston Fertility Task Force. Filminstruktør Stephen Onderick beskriver gruppens tiltag i en e-mail: "De brugte den falske organisation til at lokke de andre anti-abort demonstranter ud til en opdigtet demonstration ved en sædbank i Boston. De havde sat plakater op, der påstod, at Courtney Love skulle insemineres i sædbanken samme dag. Da kirken kom frem, var der både nonner, der bad, og teenagere, der ventede på at få et glimt af Courtney Love. Og så slap de deres prank løs: En to-etagers høj penisdukke, som kørte rundt foran bygningen og sprøjtede 'spermskum' ud over det hele.

"Vi konfronterede nogle meget farlige mennesker," fortæller Chris Korda. "Vi var på Operation Rescues officielle fjendeliste. Det opdagede vi, da vi lavede vores Walk for Life, hvor vi så deres bog fyldt med officielle fjender. De havde en hel side kun med billeder af folk fra Church of Euthanasia. De hadede os. De ville have, at vi skulle dø, og de mente det virkelig ikke for sjov."

Advertisement

Samme år optrådte Chris Korda og en håndfuld andre medlemmer i Jerry Springer Show i deres måske mest sete medieoptræden. Afsnittet blev kaldt "Jeg vil være med i en selvmordssekt" og var tilrettelagt på typisk Jerry Springer manér, som en bøn til kirkens medlem "Grace Petro" (som i virkeligheden hed Nina Paley) om ikke at tilslutte sig Church of Euthanasia. Hendes eks-kæreste Neal Horsley, som angiveligt havde slået op med hende, fordi hun ikke ville have børn, medvirkede også i programmet. Derudover var han radikal anti-abort aktivist og arbejdede på det tidspunkt på en hjemmeside kaldet "Nuremberg Files", som viste navne og personlig information på abort-læger. De læger, som var blevet dræbt, forblev på listen med en streg gennem deres navn.

Jerry Springer lyttede tålmodigt til store dele af kirkens eksistensgrundlag, men reagerede stærkt på Chris Kordas udtalelser om, at en teenager med selvmordstanker skal hjælpes til at føre det ud i livet og ikke tales fra det. Han udtrykte også væmmelse ved kirkens opfordring til kannibalisme og anfægtede kirkens udskrifter, som indeholdt udførlige instrukser til hvordan, man "opsprætter et menneskelig."

Det følgende år brugte Chris Korda i Europa, hvor hun promoverede sit techno-album Six Billion People Can't Be Wrong. I 1999 rettede kirken sit fokus mod den stigende omtale af klimaændringer. Ved en miljødemonstration i Boston sejlede gruppen ud på en hjemmelavet tømmerflåde i Charles floden med et kæmpe "Save the Planet – Kill Yourself" banner som sejl. Tømmerflåden kæmpede med at flyde, men de spillede Chris Kordas technomusik højt nok til at danne et publikum. Til sidst fik politiet hevet tømmerflåden i land og bad aktivisterne om at slukke for musikken.

Advertisement

Året efter ville kirken slutte sig til miljøforkæmpernes demonstration uden for "Bio 2000" konferencen i Boston. Mens de fleste aktivister deltog for at vise deres modstand mod genmanipulerede fødevarer og andre tiltag, som var en del af konferencen, så viste kirken i stedet deres støtte med begrundelsen, at ødelæggelsen af menneskeracen var et velkomment udfald. De bar et banner med ordene "Udryd Menneskeheden Mens Vi Stadig Kan." Ifølge Chris Korda klippede arrangørerne af demonstrationen ledningerne til kirkens musikanlæg over og gav dem derefter tæsk. Det skulle vise sig at blive kirkens sidste offentlige demonstration.

"Det vi gjorde var ekstremt risikabelt," forklarede Chris Korda. "Jeg blev ikke bare træt af dødstruslerne, for dem har jeg stakkevis af, men jeg blev træt af næsten at blive banket ihjel. Mange af vores demonstrationer foregik på gaden, og når politiet endelig kom, var vi glade for at se dem. På det tidspunkt var vi som oftest klar til at blive indlagt. Det er på sin plads at sige, at vores stærkeste modstandere ikke var kristne, men i stedet de venstreorienterede, fordi de tror på 'direkte handling'. De kan ikke jo ikke lide politiet, så de ville hellere selv give os bank. Det er ikke så svært at regne ud, hvorfor vi blev trætte af det."

I december 2001 blev Chris Korda kilde til kontroverser en sidste gang, da hun udgav musikvideoen "I Like to Watch." Videoen var amatør-techno klippet sammen af materiale fra pornofilm, sport og angrebene fra 11. September. Hun forklarede mig, at videoen perfekt indfanger hendes "perverse fascination og seksuelle ophidselse" ved at være vidne til angrebene i fjernsynet.

Advertisement

"Politisk set føltes det godt, at se amerikanerne dø for gangs skyld. Der var en stemning af retfærdighed ved, at de 'smagte deres egen medicin,'" forklarede hun. "I et kønsligt perspektiv så var det store hul i tårnene tydeligvis kvindeligt. Jeg var vidne til et freudiansk drama på nationalt niveau. Amerikas penis var blevet til en skede."

Den slags kommentarer, sammen med kirkens forkærlighed for store, overdrevne happenings med provokerende slogans, rejser spørgsmålet, om Church of Euthanasia var et kæmpe stykke performance kunst eller bare en årelang prank.

Hvis det er tilfældet, så er Chris Korda og hendes disciple umanerligt gode til at holde masken. Selv i dag er hun ivrig efter at snakke om kirken og i særdeleshed dens "Antihumanisme" Manifest.

I det 6000-ord lange dokument skriver Chris Korda, at "menneskeheden tager et aktivt valg om at handle imod livets bedste interesse," og at de "ikke blot er tåbelige eller vildledte, men skammelige og kriminelle. Hvis menneskerne af en eller anden grund er ude af stand til at leve på en måde, der støtter liv, så er de uværdige, og må udryddes." Hun påpeget at antihumanisme i modsætning til misantropi indeholder en dyb respekt for ikke-menneskeligt liv. Et kapitel i manifestet med titlen "Løsninger" nævner en række muligheder for, hvordan udryddelsen af mennesker kan udføres, foruden en række forslag til "adfærdsmodificering", så ikke alle nødvendigvis skal udryddes. (Det kapitel indeholder en disclaimer i slutningen, som forsikrer om, at det hele er hypotetisk, og at det ikke er en opfordring til vold.)

Chris Kordas manifest er fyldt med videnskabelige referencer, som for eksempel Fermi paradokset og teorier af E.O. Wilson og Richard Dawkins. Det er et sært valg, idet de optræder sammen med den "kirkeligt godkendte" liste over materiale, som benægter eksistensen af HIV og AIDS, som der ikke er nogen videnskabelig baggrund for overhovedet. Chris Kordas verdenssyn er, hvis ikke totalt nihilistisk, så i hvert fald absurd dystert, og filosofien, som ligger til grund for det, er en pose tilfældigt blandede af radikale tanker. Hvis kirken virkelig er en joke, så er det ikke en særlig morsom en af slagsen.

I sidste ende er hendes budskab dog meget simpelt: "Lad være med at formere dig." Jeg fortalte hende, at det havde min kone og jeg heller ingen planer om. Da jeg efter interviewet spurgte, om hun havde nogen spørgsmål eller kommentarer til sidst, spurgte hun: "Kunne du tænke dig at være med i kirken?"