FYI.

This story is over 5 years old.

Food

Sådan er det at lave tour-mad til popstjernerne

Katy Perry spiser rosenkål. Nogle musikere er kræsne. Supertramp er krukkede. Mød kokken, som laver mad til det vilde turnéliv.
Foto via Flickr bruger Antonio Muñoz

Da jeg var 23, arbejdede jeg som kok i London. En af mine bedste venner – der også var kok – tog på turné med Madonna for at lave mad. Tre måneder efter vendte han hjem, og de historier, han kunne fortælle, ansporede mig til at følge i hans fodspor. Jeg sagde mit job op på en restaurant og meldte mig hos et firma, der har specialiseret sig i at levere kokke til musikeres turnéer.

Min første opgave var ikke specielt rock 'n' roll. Jeg var to uger på turné med Andrea Bocelli. Jeg vidste ikke særligt meget om ham, udover at han var blind. Ugen efter tog jeg på halvanden måned lang turné med Crowded House. Jeg kendte lidt til deres musik, fordi mine forældre lyttede til dem, da jeg var barn.

Advertisement

Selvom turnéen ikke forlod de britiske øer, var det noget af det fedeste, jeg nogensinde havde prøvet. Rygterne taler i hvert fald sandt: briter, irere, skotter og walisere kan drikke mere end noget andet folkeslag, jeg har mødt. I takt med at vi bevægede os længere ud på landet, havde folk færre tænder og drak større mængder alkohol.

Jeg havde det virkelig sjovt med resten af crewet. Forsangeren Neil Finns søn varmede op for Crowded House sammen med sit band, og de var alle sammen på min alder, og vi røg en masse fede bagved tourbussen.

Crowded House var et sjovt band at arbejde for. Bandmedlemmerne var oprigtigt interesserede i, hvad jeg lavede til dem og gav mig frihed til at gøre som jeg ville. De var hverken kræsne eller på kur. Uheldigvis for mig var de meget ulig andre musikere. De fleste gider ikke spise fed mad, salt mad eller sød mad. På andre turnéer måtte jeg derfor lave to forskellige retter: en til sceneteknikerne, roadierne og det øvrige personale, og en anden ret til musikeren eller bandet.

På det tidspunkt var superfoods endnu ikke så udbredte, selvom mange af musikerne allerede var glade for måltider bestående af nødder, kerner, dampede grøntsager og quinoa. Men jeg syntes, at det var ret fedt, at Katy Perry spiste rosenkål hver eneste dag.

Læs hele artiklen på MUNCHIES

Mere MUNCHIES:

Fra fængselsbetjent på dødsgangen til svampepusher

Madlavning med muxes - Mexicos tredje køn

MUNCHIES guide til Christiania