Tips til trampere: Her er alt, hvad du behøver at vide om ketamin

Denne artikel er oprindeligt udgivet af THUMP

Ketamin er et smertelindrende bedøvelsesmiddel. Det kan findes på danske dyrelægeklinikker, hvor det bruges til at bedøve blandt andet heste. I USA er det fast inventar i lægetasker og på skadestuer, og bruges som regel til at bedøve folk, der får foretaget noget ekstremt ubehageligt, som at få drænet en byld eller rykket en skulder, der er gået af led, tilbage på plads. Flere forskere har gennem de seneste år fundet frem til, at ketamin også kan fungere som behandlingsmiddel for depression. Senere i år forventes American Psychiatric Association at offentliggøre officielle retningslinjer for dets brug som antidepressivt lægemiddel.

Men der er et andet sted, hvor ketamin anvendes i stor stil – hver weekend, på europæiske og nordamerikanske dansegulve, hvor tusindvis af trampere indtager stoffet for at slatne kroppen i de tidlige morgentimer. I 1999 vurderede DEA (amerikanske Drug Enforcement Administration) det til at være et vanedannende stof, og klassificerede det som et "Schedule III Controlled Substance".

På baggrund af den medicinske viden, vi har om ketamin – at det lammer sanserne og påvirker hjernefunktioner – er det ikke svært at tænke sig til, hvorfor nogle mennesker bruger stoffet i en knap så medicinsk sammenhæng. Men i håb om at få en dybere forståelse for, hvorfor folk tager til rave på 'hest', tog THUMP kontakt til en ekspert.

Andrew Monte er assisterende professor i akutmedicinering og medicinsk toksikologi ved University of Colorado. Han forsker i, hvad ulovlige stoffer gør ved kroppen, og er især interesseret i det, han kalder "novel and synthetic drug abuse", som er lægesprog for "stoffer, du tager på klubben". Her forklarer han, hvad ketamin er, hvad bivirkningerne af stoffet er, og gode råd til at passe på sig selv, hvis man tager det.

THUMP: Hej Dr. Monte. Hvad er ketamin?
Andrew Monte: Det er et middel, der bedøver centralnervesystemet. Det bruges også som almindeligt narkosemiddel, så altså et lægemiddel, som læger og dyrelæger bruger i kirurgi.

Hvad er nogle af de psykiatriske og fysiologiske virkninger, som ketamin har?
En lille dosis er et bedøvelsesmiddel. Større mængder fremkalder det, vi kalder "dissociativ anæstesi," hvilket vil sige, at centralnervesystemet fuldstændigt afskæres fra kroppen. Det tillader en kirurg eller dyrelæge at udføre smertefulde indgreb, uden at det kan mærkes af personen eller dyret på operationsbordet. Så der er tale om at dissociere kognitiv kapacitet og den mentale respons til smertefuld stimuli. Indtages det i endnu større doser, er det et narkosemiddel, der i bund og grund lægger folk i koma.

Illustration af Adam Mignanelli.

Hvad med bivirkninger? 
Bivirkningerne kan inddeles i tre store hovedgrupper. Den første er hjerte-kar-bivirkninger som forhøjet blodtryk og hjertefrekvens. Den anden er den neuropsykiatriske virkning, et fænomen, vi kalder "emergence reaction", hvor folk vågner i en ubekvem og oprørt tilstand, næsten som vågne fra et dårligt trip. Og den tredje forekommer forholdsvist sjældent, men er livstruende: laryngospasme, en krampeagtig sammentrækning af stemmeridsen. Hvis det sker, skal personen omgående have hjertemassage eller mund-til-mund. Det er noget, som folk ind i mellem bliver lagt i respirator for på hospitaler. Det en sjælden bivirkning, men det er altså noget, der sker.

Hvorfor tror du, at folk fester på ketamin?
Ideen om dissociativ anæstesi er tiltalende for festivalgæster og folk på natklub, fordi det forårsager hallucinationer. Hvis du tager den rette dosis, ryger du ned i "K-hullet", som du har læst om, hvor du vil opleve gode hallucinationer og følelsesløshed i arme og ben. Hvis man rammer den perfekte dosering – hvilket er ekstremt svært at gøre – er det nok en virkelig tiltalende fornemmelse.

Men doseringen er den største udfordring. Tager man for lidt, vil man stort set ikke mærke nogen virkning. Tager man lidt mere end det, ryger man i K-hullet, og den dissociative anæstesi vil gøre, at man sidder og savler, og ingenting husker. Tager man mere endnu, risikerer man at ende i koma.

Er det farligt?
Vi bruger ketamin hver dag på vores akutafdeling, som behandlingsmiddel til smertefulde procedurer. Vi bruger det til at dræne bylder, sætte skulderled på plads, og endda også nogle gange på patienter, der skal bedøves for ting som astma. Nogle af bivirkningerne kan være hjælpsomme i klinisk sammenhæng – hvis der er nogen, der er alvorligt syge, og har lavt blodtryk eller hjertefrekvens, men skal bedøves før et indgreb, kan stoffet være hjælpsomt, fordi det øger hjertefrekvensen.

Det er ufarligt på hospitalet, men vi administrerer det under nænsomt opsyn og regulerede omstændigheder af specifikke, medicinske årsager. Og vi har flere hjælpemidler ved hånden til at udbedre eventuelle uønskede bivirkninger.

Hvad med uden for hospitalet?
Det, du køber på gaden, er ikke nødvendigvis det, du tror, du køber. Jeg forsker i syntetisk stofmisbrug, og i sommer testede vi nogle mennesker til en musikfestival i Colorado, der sagde, at de havde taget ketamin. En af dem, vi testede, som sagde, han havde taget ketamin, havde absolut intet ketamin i sit system, men derimod dextromethorphan (hostesaft) i stedet. Der er også flere forskellige måder at indtage det her stof på – man kan spise det som pille, sniffe det, eller injicere det, hvilket er farligst. Virkningen varierer, alt efter hvordan man vælger at indtage det. Ketamin-relaterede dødsfald er hovedsageligt indtruffet, når midlet er blevet blandet med andre stoffer.

Når man lægger alle de ting sammen – ikke at vide, hvilket stof man får, det faktum at folk fortynder stoffet med andre ting, og de uforudsigelige kliniske effekter, der er associerede med de forskellige indtagelsesmetoder – står man tilbage med et ekstremt kompliceret stof at forholde sig til som klubgænger. Og det er først der, det bliver farligt.

Hvordan kan man være så sikker som muligt, hvis man vælger at tage ketamin i en fritidssammenhæng?
Det vigtigste er at tage det sammen med nogen, man stoler på – nogen, der kan hjælpe dig, hvis du skulle få problemer. Hvis du ender med at få laryngospasme, skal der være nogen omkring dig, der er klar på at give dig mund-til-mund. Hvis du får en "emergence reaction" – hvor du 'vågner' oprørt og utilpas – skal der være nogen omkring dig, som du har tillid til, og som kan få dig ned igen, og hen til et trygt sted.

Folk, der har general angst, bør slet ikke tage stoffet. Der er også det, der hedder "setting the dream," som jeg faktisk bruger på akutafdelingen. Når jeg administrerer stoffet på hospitalet, opstiller jeg folks drømme. Jeg siger til dem, at de skal forestille sig et sted, hvor de virkelig gerne vil på ferie, eller beder dem om at tænke på de gladeste tider i deres liv, og så begynder de at tænke på det, og får et "godt trip," af mangel på en bedre betegnelse. Hvis man går ind til stoffet allerede oprørt eller ophidset, er der langt større risiko for, at man vil reagere negativt på det.

Den vigtigste advarsel, jeg kan give, er, at det, du har fået og tror er ketamin, måske er et helt andet stof.

Lær mere om stoffer her på VICE:

Det sker der med din krop og hjerne, når du blander forskellige stoffer

Myndighederne vil nu forbyde 14 forskellige typer fentanyl i Danmark

Jeg trippede på LSD i et topsikret fængsel