Noiseyhttps://noisey.vice.com/daRSS feed for https://noisey.vice.comdaWed, 12 Dec 2018 14:59:17 +0000<![CDATA[De ti bedste album fra 2018]]>https://noisey.vice.com/da/article/7xyex4/de-ti-bedste-album-fra-2018Wed, 12 Dec 2018 14:59:17 +0000 Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

1543941168211-1-Tierra-Whack-Whack-World

Tierra Whack tænker meget på fordøjelse. Hun har skrevet en hel sang om, hvor vigtigt det er at drikke vand og spise masser af fibre, og en anden sang om kyllingevinger. Hendes fordøjelsessystem har også været et tilbagevendende emne, som har undret pressen i forbindelse med hendes debut Whack World. En coverhistorie for The FADER – et magasin, der bliver taget gravalvorligt af mere karriereorienterede kunstnere – åbner med hendes højtråbende hyldest til lugten på festivaltoiletter. I et andet interview beskriver hun, hvordan hun altid tømmer tarmene inden sine koncerter.

Den her bizarre fascination kan forklare, til dels i hvert fald, hvorfor hendes debutplade består af 15 numre, der alle sammen varer 60 sekunder. Pointen er tydeligvis, at den skal være letfordøjelig. Vi lever i en tid, hvor streaming-algoritmer har gjort, at et gennemsnitligt rapalbum i dag har samme længde som en arthousefilm. Men til trods for det, er der ingen, som har tålmodighed til episke plader længere. Verden straffer os mennesker for ikke at have forvaltet dens ressourcer ordentligt. Vi er alle sammen konstant distraherede og bekymrede, og de fem roligste minutter, vi har i hverdagen, er dem, vi bruger på at trawle igennem vores venners Insta-stories. Whack World er en unik refleksion over det fænomen. Det virker i hvert fald som en plade, hvor samtlige numre er designet til at passe ind i et IG-grid.

Tierras skriver i et nærmest imagistisk sprog og tager udgangspunkt i tilsyneladende ubetydelige detaljer, som hvor syreholdig en specifik danskvand er, hvordan kulhydrater og grøntsager overlapper på hendes tallerken, eller hvor effektivt et særligt mærke myggespray er. Teksterne bliver med jævne mellemrum uforståelige, men på en pointillistisk facon, hvor alle de små vignetter sammen giver et slående helhedsindtryk. Hun har hjertesorger, er forvirret, overvældet og ekstatisk – ofte rulles følelserne ud på samme tid. Det har på samme tid en selvmodsigende effekt, at hun strukturerer pladen som et medley af forskellige farverige komponenter. Det er på en eller anden måde et godt billede af det kaotiske liv i 2018, det uendelige scrolls tidsalder, men på samme tid er det farverigt og festligt nok til at skære igennem larmen.

Whack World er fyldigt, men kommer i små surrealistiske bidder. Jo mere tid du tilbringer i selskab med det, jo mere påfaldende bliver kompleksiteten i Tierras værk. ”Fruit Salad” er et raptrack, der handler om at spise sine grøntsager, som leveres med sukkerdryppende og elastiske toner. På ”4 Wings” bliver Whacks yndlingskylling (gennemstegt, salt, peber, ketchup og chilisauce) en metafor for hendes egen livsfilosofi (hårdkogt, men åben over for ny indslag). Der er også en bitter, autotunet pseudo-countrysang på pladen, der lyder som følelsen af at tage en bid af en citron. Men på en eller anden måde spiller det hele. Whack kan fordøje samtlige ingredienser. Når hun så har bearbejdet det, kommer det op igen – stinkende, farverigt og fyldt med liv. —Colin Joyce

Du kan læse Noiseys fulde liste med de bedste 100 album fra 2018 på engelsk her.

]]>
7xyex4Noisey StaffLasse CatoFeaturesNoisey2018udgivelserNoisey 2018bedste albumårets bedste albumpladertierra whack danmark
<![CDATA[Suspekt, Avicii og Kim Larsen: 2018 set gennem folk, Guf har svinet til på Twitter]]>https://noisey.vice.com/da/article/xwj7q4/suspekt-avicii-og-kim-larsen-2018-set-gennem-folk-guf-har-svinet-til-paa-twitterWed, 12 Dec 2018 09:48:38 +0000"Jeg tweeter kun når jeg er fuld og/eller sur. DEAL WITH IT."

Sådan lyder Uffe Lorenzens profilbeskrivelse på Twitter. Og det er ikke bare noget, han siger. Den seneste Twitter-beef, som dansk psykedelisk musiks ellers venligsindede og oprigtigt behagelige gudfar er blevet involveret i, står mellem ham og Suspekt. For at gøre en lang historie kort, var der angiveligt nogen, der proppede LSD i Rune Rasks whiskey på Roskilde Festival, uden han vidste det. Det kom frem i et interview, hvor Emil "Orgi-E" Simonsen udpegede Uffe Lorenzen som manden, der havde syre-drugged Suspekts producer.

Leafblower billede via Josh Larios på Flickr
Foto via Flickr-brugeren Josh Larios

Wikipedia siger, det er en fyr, der hedder Dom Quinto. Men hvem ved? Sikkert en eller anden makker, der var træt af at feje blade.

Patriarkatet

The future is female. (Også et tweet der optræder på Uffe Lorenzens Twitter)

Niko Grünfeld

Nogle gange virker Uffes vrede ubegrundet, andre gange rammer han ret meget plet. Som her, da han forudså flere oligarkiske indretningstiltag blandt landets politikere. Er det bare mig, eller begynder Guf at ligne en ikke så tosset kandidat til den danske statsministerpost?

DSB

Findes der efterhånden så meget som ét menneske i Danmark, der ikke har det med DSB, som en ti-årig pige har det med en far, der gentagende gange bare ikke dukker op til hendes gymnastikopvisninger? Jeg mener bare, Uffe Lorenzens seneste turné hedder "Rejsekort tour 2018". Og så aflyser man bare 17.34 fra Østerport. I sidste øjeblik.

Statsbanen kan ikke have mange allierede tilbage.

Rasmus Paludan

Skud ud Dåsen Allan.

Kongehuset

Skud ud H.K.H. Kronprins Frederik André Henrik Christian, Prins til Danmark, greve af Monpezat, Storkommandør af Dannebrogordenen.

Rune Lykkeberg

Øæerh, godt kaldt, Uffe.

Søren Pind

Rigtig Meget Søren Pind

FOX News og USA

Solid signalpolitik. Men altså..."trade embargo"? Overvej hvor mange forskellige Dr. Pepper-smagsvarianter, der endelig kan fås i danske butikker. *Suk*

Morrissey

...og belastende. Og selvhøjtidelig. Lidt halvt-fascistoid på sine gamle dage.

Verden

Alle

]]>
xwj7q4Alfred MaddoxLasse CatobeefTwitterLSDstoffersuspektUffe LorenzenObjektivt korrekte listerOrgi-EEmil SimonsenGuf Suspekt beef
<![CDATA[Ty Dolla $ign er tiltalt for besiddelse af stoffer og risikerer nu 15 års fængsel]]>https://noisey.vice.com/da/article/9k4gwz/ty-dolla-dollarign-er-tiltalt-for-besiddelse-af-stoffer-og-risikerer-nu-15-aars-faengselTue, 11 Dec 2018 09:36:17 +0000Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Ty Dolla $ign risikerer op til 15 år i fængsel i forbindelse med en sag om besiddelse af narkotika, efter han i september blev anholdt i Atlanta, Georgia. Ifølge en artikel fra TMZ og retsakter, Noisey siden har fået fat i, er musikeren med det borgerlige navn Tyrone Griffin anklaget for for at være i besiddelse af et stof, der ligger under den amerikanske klassifikation 'Schedule I', samt kokain. Begge dele er strafbart. Tiltalen omfatter også en mindre forseelse om besiddelse af mindre end 28 gram cannabis.

Den 5. september stoppede politiet i Fulton County en varevogn, hvor Griffin og fem andre mennesker, blandet andet Skrillex, sad i. Betjentene sagde, at de kunne lugte cannabis fra bilen, og herefter fandt politihunde narkotika i en taske, som tilhørte Griffin. Politiet lod de fem andre gå, men Griffin blev anholdt og senere løsladt mod en kaution på 6.000 dollars.

"Han havde overhovedet ingen stoffer på sig," sagde hans advokat, Drew Findling, dengang til Channel 2 Action News. "Der blev åbenbart fundet en lille mængde af et eller andet stof i bilen, og de lod fem personer gå. Og så tog de en international superstjerne med på stationen."

]]>
9k4gwzAlex Robert RossLeslie Horn Lasse CatoGEORGIAATLANTAskrillexTy Dolla $ignstofferanholdttyrone griffinNoisey nytamerikanske rappere fængsel
<![CDATA[Gzuz Christ: Tysklands mest voldsomme rapper kommer til Danmark]]>https://noisey.vice.com/da/article/bje598/gzuz-christ-tysklands-mest-noia-rapper-kommer-til-danmarkMon, 10 Dec 2018 10:01:13 +0000Det er efterhånden lettere sagt end gjort at chokere folk på internettet. Engang var det nok bare at sætte startsiden på din vens browser til 2 Girls 1 Cup. Så blev uforpligtende interaktioner med onanerende fremmede på Chatroulette hverdagskost for enhver 14-årig, og i dag er vi endt et sted, hvor en internetvideo nærmest skal grænse sig op af en overtrædelse af Genève-konventionen for at få vores desensibiliserede øjne til så meget som at blinke. Men som tysk hiphops mest berygtede rap-messias, Gzuz, og hans crew, 187 Strassenbande, har bevist i år, kan man også bare nøjes med at fylde en video med ucensurerede, noia optagelser af automatvåben, hårde stoffer og halvnøgne kvinder fra Hamborgs gademiljø og lægge nådesløs tysk pistolrap henover det.

På sin rejse, der startede med tracket "Was Hast Du Gedacht" i de PTSD-inducerende afkroge af Worldstarhiphop.com, internettets førende forum for hiphop, slagsmål og livet som crack-afhængig, har Gzuz chokeret og imponeret med sin kompromisløse gaderap over hele verden – ikke mindst i gangsterrappens vugge i Compton. Og nu kan Danmark heller ikke længere vide sig sikker.

For nu kan vi nemlig præsentere en koncert med Gzuz i København, så vi alle sammen kan opleve det tyske fænomen i levende live. Det sker den 26. april i Pumpehuset. Du kan læse mere om Gzuz her. Køb billetter til koncerten her.

]]>
bje598Noisey DK StaffAlfred MaddoxDeutschrap187 strassenbandegzuzNoisey nyttysk raprapkoncerter danmarkgzuz koncert københavnNoisey præsenterer
<![CDATA[Følelser er svære at håndtere, men det bliver lidt nemmere med Freja Kirks nye video]]>https://noisey.vice.com/da/article/nepq4w/foelelser-er-svaere-at-haandtere-men-det-bliver-lidt-nemmere-med-freja-kirks-nye-videoFri, 07 Dec 2018 11:33:59 +0000Følelser er musik. Musik er følelser. Men hvad, hvis det du føler, er absolut... ingenting? Alt efter hvor konformt et liv, du lever – på en skala fra bankmand til friluftsnudist – kan et humør være noget, du tager på, præcis ligesom et outfit. Og derfor er det også muligt at være følelsesmæssigt underdressed – altså den emotionelle ækvivalent af det trætte, hullede træningssæt, du kryber i 7-Eleven med på en tømmermændsramt lørdag. Det er præcis den udhulende mangel på følelser, den københavnske R'n'B-sangerinde Freja Kirk præsenterer os for i sin nyeste single, "Lost Intention", der udkommer i dag. Udgivelsen kommer lidt over en måned i kølvandet på det pupiludvidende bollenummer "Fine Things", hendes første track siden 2016.

På tracket raser kampen mellem det hårde og det ømme i Freja Kirks vokal over et Reza-beat, der periodisk brydes op af små hak, som en Discman (Google det, kid), der skipper på det helt rigtige tidspunkt. I den nye video, instrueret af Nicolai Achton, ser vi den københavnske sangerinde i grynede billede-i-billede-indstillinger af, at hun driver rundt i København, spiser nudler og hænger på biltag og foran urbane baggrunde.

"'Lost Intention' handler om de gange, hverdagen gentager sig selv i en uendelighed, og man mister kontakten til sig selv og til sidst ikke føler noget som helst," fortæller Freja Kirk om sin nyeste single. "Den handler om at være kommet så langt væk fra sig selv, at man bliver nødt til at gøre op med sit liv og tage stilling til, om man skal bryde ud af de faste rammer og finde en ny vej. Det er den værste følelse – man mister troen på livet og lykken og begynder at tvivle på sig selv og sine valg. Med det her nummer har jeg endelig formået at sætte ord på de tanker, der har fyldt i min krop i mange år."

Tjek videoen til "Lost Intention" ud øverst i artiklen.

]]>
nepq4wAlfred MaddoxLasse CatoPremiereMusikvideoRnBKøbenhavnNy Musikdansk r'n'bdanske sangerinderFreja KirkLost Intention
<![CDATA[Sådan gik Forbrændingen fra at være Suspekts hjemmebane til kun at booke kvinder]]>https://noisey.vice.com/da/article/qvqedb/saadan-gik-forbraendingen-fra-at-vaere-suspekts-hjemmebane-til-kun-at-booke-kvinderFri, 07 Dec 2018 10:12:30 +0000For nogle år siden rystede Jeppe Skjold på hovedet, når folk snakkede om kvoter for køn i den danske musikbranche. Han er kunstnerisk leder på Forbrændingen i Albertslund, hvilket vil sige, at han har ansvaret for spillestedets bookinger, og egentlig syntes han ikke, at kønskvoter ville gøre noget godt for programmet. Men pludselig gik det op for ham, at der var et reelt problem i dansk musik, og at han selv var en del af det.

”På et tidspunkt blev jeg meget bevidst om unconscious bias. Hvordan vi ligesom er i verden på ubevidste måder, og som mand har jeg været rigtig god til at spejle mig i andre mænd. Jeg har relateret til musik med mandlige forbilleder. Og det eneste, man kan gøre ved det ubevidste, er at bringe det op og reagere på det," siger han.

Han begyndte at vende sine bekymringer med sin souschef på Forbrændingen, Niels Christian Geil, og over kaffe og bordtennis på kontoret udarbejdede de over de næste måneder en plan for, hvad de kunne gøre for at fremme ligestillingen i dansk livemusik. For et par uger siden var de så klar til at offentliggøre det mest radikale tiltag for ligestilling på musikscenen, noget dansk spillested har forsøgt sig med: I hele 2019 vil Forbrændingen kun booke kvindelige kunstnere og bands, der har kvinder i centrum.

Reaktionerne på Forbrændingens planer var lige så forudsigelige, som projektet var overraskende. Kvindelige kunstnere som Katinka klappede i hænderne, Dansk Musiker Forbund syntes, at initiativet var spændende, og flere borgerlige politikere råbte vredt om straks at få stoppet kommunalstøtten til koncertstedet på Vestegnen. Men hvad fik egentlig Forbrændingen, Suspekts hjemmebane, der ligger midt i det bankende hjerte af af den mandsdominerede danske rapscene, til at gøre sig pionerer på så ekstremt et tiltag?

Svaret findes på det kontor, hvor Forbrændingens ansatte sidder til daglig. Det ligger på 1. sal på selve spillestedet lige ved siden af Albertslund Station og føles mere som et spillested end et kontor. Vi bliver vist gennem et arbejdsområde med computerborde, forbi et køkken og en opholdsstue, og videre ind i et backstage-lokale. Her står der et Tuborg-køleskab med en seddel, der fortæller, at optrædende kunstnere må tage fem øl og fem sodavand, og at sodavandene godt kan byttes til øl. På hylderne står der brætspil, og væggene i lokalerne er fyldt med artefakter fra spillestedets 22-årige historie – fra et vejskilt med en pil mod Albertslund til en sætliste fra en gammel Kashmir-koncert.

Jeppe Skjold på Forbrændingen 2018
Første koncert på programmet i 2019 er Anne Dorte Michelsen.

Selv om alle på Forbrændingen godt var klar over, at deres initiativ ville få nogle reaktioner, blev Jeppe Skjold overrasket over, hvor stærke de egentlig var. Én kritik er, at det er "omvendt diskrimination" at udelukke mandlige musikere fra plakaten – en anden er, at projektet er en form for pinkwashing, der kapitaliserer på kampen for ligestilling. Men det mener Jeppe Skjold ikke.

”Man kunne godt have skrevet 'female' med lyserødt ud over det hele og lavet kæmpe marketing ud af det. Men det har vi valgt ikke at gøre. Vi gør det som normalt. Og vi prøver at skille de to ting ad: at lade kunstnernes kvalitet tale for sig selv og så projektet ved siden af.”

Programmet for det første kvartal af 2019 favner bredt – fra Anne Dorte Michelsen til Mount Reina Collective til Katinka – og det er en turbulent tid for Albertslund-spillestedet. Men Jeppe Skjold mener, at det er det hele værd.

”Der er mange, der er utrygge, og der har været masser af drama. Men nødvendigheden overskygger det.”

]]>
qvqedbLasse CatoAlfred MaddoxHedda RysstadLene MunkFeaturesligestillingkvindelige musikerevestegnenligestilling i musikalbertslundforbrændingenjeppe skjoldkvinder i centrum
<![CDATA[Alt andet er nu ligegyldigt, Pind Diesel og Young Turbo har udgivet et album sammen]]>https://noisey.vice.com/da/article/zmdwv5/alt-andet-er-nu-ligegyldigt-pind-diesel-og-young-turbo-har-udgivet-et-album-sammenThu, 06 Dec 2018 14:45:31 +0000Kan du godt lide rapmusik? Ej, et fjollet spørgsmål, selvfølgelig kan du det. Kan du godt lide gode beats? Øh, naturligvis. Kan du godt lide at grine? Hvad snakker jeg om, selv satanister kan godt lide at grine.

Alle de her spørgsmål leder ind til noget smukt. Et sent bud på årets album: Young Turbo og Pind Diesels TurboDiesel. De to medlemmer af 25/8 har lavet otte tracks, hvor de udveksler benhårde bars om at rive papir ud af grundloven og bruge det som mixebakke og være på gaden ligesom Bilka og Irma. Lille Høg har produceret hele albummet (Pind Diesel er hans rap-alter ego) med hjælp fra Åndsvage Victor. Artwork til albummet er lavet af @ayy_edi fra 25/8.

Køb en brandforsikring til dine høretelefoner, og hør TurboDiesel her:

]]>
zmdwv5Lasse CatoAlfred MaddoxSoundcloudHoly ShitNy MusikLille Høgyoung turbodanske rapperePind Diesel25/8turbodiesel
<![CDATA[Kris Wu elsker biler næsten lige så meget, som han elsker rapmusik]]>https://noisey.vice.com/da/article/wj3pxq/kris-wu-elsker-biler-naesten-lige-saa-meget-som-han-elsker-rapmusikThu, 06 Dec 2018 11:30:34 +0000Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Kris Wu elsker virkelig biler. Han bruger næsten lige så meget tid på at rode med gamle Hondaer, som han bruger på at lave musik i studiet. Han har en ret imponerende samling af 20 år gamle biler, der fungerer godt til drifting og er med i hans "Coupe"-musikvideo med Rich the Kid. Midlerne til at skabe sådan en samling kommer fra hans musikkarriere, der har gjort ham til en international stjerne og den første kinesiske kunstner med en sang på Billboard Hot 100. Nu er Wu bare en måned fra at udgive sin debut-ep, Antares, og vi har fået ham til at fortælle om, hvad han gerne vil opnå som kunstner, i det nye afsnit Noisey Raps.

Se videoen øverst i artiklen.

]]>
wj3pxqNoisey StaffLeslie Horn Alfred Maddoxrapdebut albumNoisey RapsBillboard Hot 100Κinabilerantareskris wukinesiske rappere
<![CDATA[Sig hvad du vil om Twilight-sagaen, men den blev starten på en ny æra for soundtracks]]>https://noisey.vice.com/da/article/kzv39v/sig-hvad-du-vil-om-twilight-sagaen-men-den-startede-en-ny-aera-for-soundtracksWed, 05 Dec 2018 13:30:58 +0000Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey UK

"Jeg stenede bare rundt i London. Jeg lavede musik sidste år og havde egentlig tænkt mig at opgive skuespil, og så-”

“Wow–”

“Og så, du ved, så nåede vi til slutningen af året, og jeg havde ingen penge, haha-”

“Åh Gud. Ja, jeg må hellere tage til den der audition.”

Sådan begynder interviewet mellem Robert Pattinson og Hayley Williams fra Paramore, som blev lavet som del af Myspaces (RIP) Artist On Artist-format. Hvis man altså kan kalde det for et interview, når to mennesker bliver ved med at tale i munden på hinanden på en meget akavet måde, mens de sidder ved et meget skinnende spejlbord.

Det var i november 2008, og Paramore havde to sange med på soundtracket til den første Twilight-film. Williams havde proklameret, at hun selv var fan af bøgerne, og påstod, at hun med det samme kunne relatere til den forbudte kærlighed mellem en blodfattig teenager og en vampyr fanget i den fysiske form af en 17-årig dreng med et bekymrende forbrug af hårvoks. Faktisk var Williams så vild med historien, at hun begyndte at ringe rundt for at få lov til at blive en del af soundtracket, så snart hun hørte, at de ville lave filmene. Hendes hårde arbejde bar frugt, og Paramore skrev to nye sange til filmen: “Decode”, der dyrker antydningens kunst i teksten (// But you think that I can't see / What kind of man that you are / If you're a man at all //), og den enormt catchy “I Caught Myself”.

Men sandheden er, at filmene er virkelig dårlige. Selv Pattinson synes, at de er dårlige. Han har sagt det på dvd-kommentarsporet, og da han lavede interviews for at promovere filmen, og da han blev spurgt, hvad han ville tage med sig fra oplevelsen, svarede han: ”Min stolthed.” Måske er det den åbenlyse afsky for filmene, der har gjort, at Rob og den anden hovedperson, Kristen Stewart, har undgået at blive forbundet med Edward og Bella i al evighed. Men det har måske også noget med soundtracket at gøre, for det var en kæmpe succes. De blev Grammy-nomineret og vandt platinplader, og de har alle tre ligget på Billboards top-5 og har fået gode anmeldelser. I modsætning til filmene, som er en grød af elendighed, så er filmenes soundtracks troværdige. Og det var alt sammen takket være én kvinde: Musikansvarlig Alexandra Patsavas.

Nøglen til Patsavas succes var at kuratere hvert soundtrack, så det lød som et intimt mixtape, et nyforelsket kærestepar ville lave til hinanden. Når jeg lytter til det i dag, bliver jeg mindet om, hvordan jeg havde det, da jeg hørte soundtracket til Romeo + Juliet første gang. Jeg hørte det konstant om teenager og drømte om den dag, hvor jeg selv skulle opleve en kærlighed så ren, så altomfattende, så Hawaii-skjortet. Og fordi Twilight-fans er totalt besatte, lappede de det hele i sig, måske især fordi en af sangene var blevet godkendt af Bella – det var Kristen Stewart selv, der havde valgt Iron & Wines "Flightless Bird, American Mouth" til prom-scenen – og en af de andre sange er lavet af selveste Edward, jeg mener Robert Pattinson. (Måske var det den sang, han arbejdede på, da han gik rundt i London og var så fattig, at han blev nødt til at sælge sin sjæl til filmskaberne?)

I virkeligheden solgte Patsavas musik til en gruppe mennesker, der var parate til at købe hvad som helst, hvis bare der stod Twilight på det. (Og jeg mener HVAD SOM HELST. Vil du have en silhuet af Edward Cullen i fuld størrelse til din væg? En vampyr-dildo med glitter? Der er også nogen, der har lavet en filt-udgave af Bellas livmoder, som man godt nok ikke kan købe, men I skal se den alligevel, fordi jeg blev nødt til at kigge på den.) Når hun stod med så blodtørstig en gruppe fans, kunne Patsavas have fyldt soundtracket med hvad som helst og tjent styrtende med penge, men heldigvis var hun opsat på at give sit publikum autencitet. Så hun benyttede sig af en meget simpel og helt genial taktik: Hun sørgede for, at alle sangene enten var skrevet af hippe, upcoming bands eller var uudgivede sange af anerkendte kunstnere.

Men i en branche, hvor kunstnere skal være meget forsigtige med, hvem eller hvad de bliver sat i forbindelse med, er det ret vildt, at Patsavos overbeviste indie-darlings som St. Vincent og Bon Iver til at være en del af en verden, hvor en 100 år gammel vampyr gør en 18-årig pige gravid med sin super-sperm. Hvordan gjorde hun? Hun gjorde to ting. Først og fremmest havde hun penge (kilder i branchen har fortalt mig, at kunstnerne fik mellem 200.000 og 600.000 kroner pr. sang, plus nogle heftige royalties). For det andet overtalte hun folk med det fænomen, som Jed Gottlieb fra Boston Herald kaldte ”The Twilight Bump”: Takket være Twilights hardcore fans var kunstnerne, som deltog på soundtracket, garanteret et ordentligt boost i deres salg af plader og koncertbilletter.

Muse er et godt eksempel på et band, der uden tvivl har nydt godt af det bump, og derfor har leveret sange til tre Twilight-film – selv om de piver over, at oplevelsen har svaret til at sælge deres sjæl. Muse har sagt, at filmene ikke var ”deres kop te”, men har også modvilligt indrømmet, at Twilight-filmene har hjulpet dem til succes i USA, hvor de nu spiller udsolgte spillesteder med plads til 20.000 mennesker.

Det er også muligt, at musikerne blev tiltrukket af den kaliber, de andre bands havde – altså, hvis Sia også gør det... Det er i hvert fald St. Vincents rationale i et Pitchfork-interview fra 2009, hvor hun taler om at være med på Twilight: New Moon-soundtracket: ”Det er fantastisk at være en del af hvad som helst, hvor Thom Yorke og Grizzly Bear også er med.” Måske kunne de også betragte det som en slags public service? ”Vi har nærmest alle sammen været tweens fra forstæderne engang. Jeg var i hvert fald. Hvis jeg havde haft det her soundtrack dengang og kunne være blevet udsat for Grizzly Bear som 13-årig, så ville min udvikling nok være længere fremme, og jeg ville være et bedre menneske.” Jeg må indrømme, at jeg er glad for at bo i en verden, hvor millioner af teenagepiger blev udsat for den hypnotiserende skønhed på ”Roslyn” takket være en vampyrfilm.

I 2010 havde bandet Fanfarlo fra London sangen “Atlas”, der består af mange, smukke lag af vokal, handclaps og mandolin, med i en scene i The Twilight Saga: Eclipse, hvor Edward sætter Bella af, så hun kan hænge ud med sin udkårne, Jacob. (FYI Jacob er en varulv, der hader at have noget som helst stof på overkroppen). Forsanger Simon Balthazar fortalte mig, at han aldrig havde set filmen, ”men min far tog ind og så den i Sverige, hvor han var omringet af 15-årige i biografen. Det viste sig, at sangen kun var så lidt med i filmen, at man næsten ikke lagde mærke til det, så han ringede til mig bagefter og var forvirret over, om han havde set den rigtige film.” Simon ved ikke, hvor mange penge de har tjent på, at ”Atlas” er med på soundtracket, men han har fået sin helt egen souvenir, som er næsten lige så fed som Bellas livmoder: ”Jeg fik en guld-plade! Den ser frygtelig ud og er prydet med et billede af de forskellige karakterer fra filmen.” Forestil dig, hvor mange penge man kunne sælge den for på eBay.

I vores post-Twilight-verden bliver soundtracks ved med at være en succes – A Star Is Born, The Greatest Showman og Bohemian Rhapsody ligger alle godt og trygt i top-10 på mange hitlister. Det er film, der (efter sigende) handler om musik, så det giver mening, men det gælder også andre genrer. Soundtracket til Black Panther var en gigantisk succes, og det var sådan set lige meget, at man slet ikke hørte de fleste af sangene i filmen, især fordi de fleste af dem var lavet af Kendrick Lamar. Faktisk var det det mest succesfulde soundtrack siden Suicide Squad. Du ved, det der mareridt af en film, som du knap nok kan huske. Det beviser alt sammen, at fremtiden for soundtracks, og måske endda musik generelt, ligger i at genskabe den magi, som Alexandra Patsavas fremmanede på soundtracket til Twilight. Et soundtrack, der forstærker og udbygger filmens verden og de karakterer og historier, den præsenterer. Og så formåede hun at overbevise Thom Yorke om, at han virkelig havde lyst til at synge om en vampyr-baby.

]]>
kzv39vElizabeth SankeyRyan BassilLasse CatoSt. VincentsiaBon IverParamoreKristen StewartRobert PattinsonsoundtracksTwilightfilmmusik
<![CDATA[Slap af: Lil Pumps anholdelse i København var bare en del af hans koncert]]>https://noisey.vice.com/da/article/3k95jv/slap-af-lil-pumps-anholdelse-i-koebenhavn-var-bare-en-del-af-hans-koncertWed, 05 Dec 2018 12:05:34 +0000Selv om hans kernefans var det, lod resten af Danmark ikke til at være klar til at tage imod alt det, det vil sige at være værtsland for en Lil Pump-koncert.

Med mindre du tilhører den del af befolkningen, der ville gætte på, at “Gazzy Garcia” er en Ben & Jerry’s-smagsvariant, har du på nuværende tidspunkt nok allerede hørt, at Lil Pump blev arresteret i kølvandet på sin koncert på Vega mandag aften. Og at det igen er lykkedes Danmark at holde en artist i landet, ligesom dengang Del the Funky Homosapien tog solbriller på om natten og faldt ned fra Orange Scene.

Hvad blev Lil Pump arresteret for? Med udgangspunkt i det amerikanske tabloidmedie TMZ's dækning har flere medier beskrevet, hvordan en person i Pumps crew var "i besiddelse af noget ulovligt", og at Pump gav en dansk politibetjent fingeren bag vedkommendes ryg. Hvilket blev opdaget. Vanen tro delte Pump det hele live på Instagram, mens han blev arresteret (“Real Florida shit. Got the whole gang in here"). Samtidig dokumenterede hans ven og rap-kollega Desto Dubb episoden på sin story.

I den danske dækning af sagen påpeger flere medier, at problemerne med ordensmagten opstod efter en koncert, der ikke var blevet godt anmeldt af musikkritikerne. Men er balladen egentlig ikke en del af koncerten? Er Lil Pumps eskapader i København ikke bare en del af den totaloplevelse, han repræsenterer?

Vi lever i en tid, hvor der er en større gråzone end nogensinde før mellem kunstneres privatliv og deres kunstneriske output, fordi de har mulighed for at streame alting live, så vi altid kan følge med i, hvad de foretager sig. Før i tiden bestod en international koncert på dansk grund i at tage ind på et spillested, høre en verdensstjerne kæmpe med at huske navnet på vores hjemland og måske, hvis man var ekstremt heldig, få et glimt af aftenens hovedperson på vej fra spillestedet til tourbussen efter koncerten. Nu er en del af oplevelsen at se stjernerne opføre sig kendis-agtigt på de gader, hvor vi befinder os til daglig.

Både koncertanmeldelserne og kommentarsporene på forskellige mediers sociale medier er fyldt med kritik af Pumps optræden i Vega og efterfølgende sammenstød med politiet. Men havde vi forventet at se det her lyserødt-dreadlockede omvandrende apotek af en teenager gå på scenen og levere en punktlig, respektfuld, teknisk veludført koncert? Og at han så bare gik hjem på sit hotel og faldt i søvn til en film efter?

I virkeligheden leverer han vel bare det, han har lovet.

Vi siger selvfølgelig ikke, at man skal blive arresteret og disrespektere den lovgivende magt for at være en sej og succesfuld hiphop-artist. Det er bare sådan, at fuckfingre til politiet og lemfældig omgang med rusmidler er en uundgåelig del af brandet, når det kommer til Lil Pump. Danmark har lige gennemlevet en totaloplevelse med den 18-årige Florida-artist. Vi har eroderet grænsen mellem den private og offentlige sfære, hvilket betyder, at vi er på første parket til al den uorden, der bliver skabt af de antiautoritære kunstnere, vi har det vildt over. Og i det mindste er Lil Pumps lovovertrædelser her ikke personfarlige.

Politiet gjorde en fin indsats som feature-kunstnere i vores modtagelse af Soundcloud-fænomenet, før de løslod ham igen. Og hvad havde vi reelt tænkt os? At rehabilitere ham i et fængselssystem, der er federe end at være i husarrest?

På tracket "Drug Addicts" synger Pump:

Whole gang full of drug addicts
I been smokin' since I was 11
I been poppin’ pills since I was 7

Rapmusik forherliger narko og kriminalitet. Lil Pump er ikke for klog. Det har hele tiden været ret tydeligt reklameret, hvad det er, vi har bestilt her. Manden – eller, knægten – er en respektløs stofbruger. Og det er derfor, vi overhovedet ved, hvem han er.

Nåh ja, hans koncert i Finland i går aftes blev i øvrigt aflyst.

]]>
3k95jvAlfred MaddoxLasse CatoVegaKøbenhavnfuckfingerLil PumpLil Pump arresteretLil Pump i fængselLil Pump dansk polititraplifePrøv at hør'