VICE DA - NOISEYRSS feed for https://www.vice.com/da/topic/noiseyhttps://www.vice.com/da%2Ftopic%2FnoiseydaFri, 15 Feb 2019 10:18:05 GMT<![CDATA[Paris Hilton tog en 100-årig mand med til en Lil Pump-koncert]]>https://www.vice.com/da/article/kzd3ga/paris-hilton-tog-en-100-aarig-mand-med-til-en-lil-pump-koncertFri, 15 Feb 2019 10:18:05 GMT Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Det er 2019, og hver dag er der en ny bizar og ubegribelig overskrift. Det skyldes sandsynligvis en blanding af flere ting, som klik-drevne medier, at Donald Trump er præsident i USA og det almindeligt kendte faktum, at kendisser er ret mærkelige og har ressourcerne til at gøre lige, hvad der passer dem. Philipp Kleins New York Fashion Week-show i år er et glimrende eksempel på det. Showet skabte bizarre overskrifter af både den gode og dårlige slags, sidstnævnte fordi en falsk booker snød designeren til at betale for en ikke-eksisterende Kanye West-koncert.

Den gode historie fra showet kommer fra Paris Hilton, rigmandsdatter, entreprenør, dj og professionel kendis, som tog Sidney Walton, krigsveteran fra 2. Verdenskrig, med som gæst. Han fejrede sin 100-års fødselsdag på dagen, og han er muligvis den første, der har gjort det til et show, hvor Lil Pump spillede. En kilde fra New York Post fortæller, at ”han sad der i sin kørestol med en masse balloner og så Lil Pump synge ’I Love It’, der blandt andet byder på linjen: You’re such a fucking ho.” Desværre var der ingen journalister, der spurgte Walton, hvad han syntes om den 18-årige rapper.

Hilton og Walton har åbenbart kendt hinanden i ”mange år”, og hun ville gøre hans fødselsdag til ”noget særligt” ved at tage ham med til Fashion Week-showet. Gestussen havde en overraskende hjertevarmende effekt, da Walton efter sigende blev en hovedperson. En anden New York Post-kilde fortæller: ”Da han forlod showet, klappede alle og hyldede ham. Det er muligvis det eneste virkelig smukke øjeblik, jeg har oplevet til Fashion Week.” Walton lod sig hverve til den amerikanske hær i 1941 og var udstationeret i Kina, Burma, og Indien som militærlæge. Han har netop påbegyndt en tur, han kalder No Regrets Tour, hvor han skal forbi 50 amerikanske stater.

]]>
kzd3gaJosh TerryNoisey StaffLasse CatoInternet Exploringparis hiltonLil PumpAnden VerdenskrigFASHION WEEKNew YorkMusicNoisey
<![CDATA[Chanelbigs tager Lillebittebock og Baby Bino med i kiosken i sin nye video]]>https://www.vice.com/da/article/gyajqj/chanelbigs-tager-lillebittebock-og-baby-bino-med-i-kiosken-i-sin-nye-videoFri, 15 Feb 2019 10:01:51 GMTFysiologisk er Chanelbigs over to meter høj, men det er ikke det, der gør ham til Danmarks højeste producer (joints). Det er ikke mere end et års tid siden, at den københavnske beatmager for alvor begyndte at producere, men på den tid har han opnået mere, end de fleste håbefulde Ableton-krigere gør på et helt liv.

Han har været en af kræfterne bag Rigforevigt, turneret som dj for folk som Pattesutter og Skinz og er også begyndt at producere for etablerede navne som TopGunn og Lord Siva. Men hvad er en producerkarriere egentlig værd i 2019, hvis man ikke går fuld Metro Boomin’ og udgiver en plade i sit eget navn?

Efter at have teaset for sin nye ep i månedsvis, har Chanelbigs nu udgivet Noget i vejen. Okay, det er ikke et helt lige så mastodontisk et epos som Metros 13 tracks lange Not All Heroes Wear Capes, men det er også i orden. For det, du i stedet får smidt lige i hovedet, er fem numre med Lillebittebock og Baby Bino (og Olivver) i forskellige konstellationer.

Samtidig har første track på ep’en, "Stresser dig", fået en video, instrueret af @ayy_edi, hvor Chanel og de to rappere gør nogle af de ting, de gør bedst (læs: ryger joints i studiet, flexer i en kiosk, ryger joints på gaden, med mere.) Og eftersom tracket går ekstremt hårdt, ville det være en god idé lige at se videoen, før vi går dybere i detaljer med ep’en. Den får du her:

Fede tider, hva’? Resten af ep’en er ikke helt lige så opstemt (bortset fra det track, hvor Bino fortæller om, at han har optur, fordi han lige har taget et billede med en fan). Der bliver i højere grad plads til Bock, der gør Bock-ting, som at krænge sit hjerte ud gennem en sky af Auto-Tune over Chanels produktioner, der beviser, at Bigs er en af de bedste herhjemme til at fusionere svævende guitar-instrumentalmelodier med tunge trommer.

Hør ep’en herunder, og scroll videre for at læse, hvad Chanel havde at sige, da vi ringede ham op til en snak om den nye udgivelse, udsigterne til en sponsoraftale med modehuset Chanel og dengang, han blev beskyldt for at have sat gang i røgalarmen i Royal Arena.

Noisey: Hej Chanel. Hvad er baggrunden for den her udgivelse?
Chanelbigs:
Sidste sommer begyndte jeg rigtigt at indspille med folk, og derfor fik jeg en masse sange på computeren med en masse forskellige kunstnere. Jeg syntes, det ville være spild, hvis de bare lå der. De var for gode til bare at lade dem ligge der. Så jeg valgte at udgive det her selv.

Hvordan ville du beskrive lyden på udgivelsen?
Den minder meget om, hvordan vejret har været på det seneste. Gråt. Det er musik, der hjælper mig gennem det dårlige vejr. Jeg har selv hørt rigtig meget Gunna og Lil Peep, guitarmusik. Og det har inspireret mig. Det har også gjort noget at arbejde sammen med Bock. For at matche hans musik, skulle mine beats være lidt dybere.

Bekskriv ep’en med seks ord.
"Lit". Seks gange.

Klart. Hvordan har starten på året været for dig?
2019 har været super aktivt. Jeg har sagt til mig selv, at jeg skal tilbage til at stå tidligt op og ikke have en helt fucked døgnrytme. Én ting er at sidde i studiet, en anden er at være helt klar, når man går i studiet. I år vil jeg bare i studiet med alle de mennesker i Danmark, der laver musik.

Hvem er de folk, du helst vil i studiet med? Både i Danmark og internationalt?
I Danmark: Sivas og Benny Jamz. Worldwide: Sade.

Sade er fantastisk, men det var alligevel et lidt overraskende svar. Hvorfor hende?
Jeg kæmpe Sade-fan. Ville elske at prøve at arbejde med hende. “Cherish The Day” er et af mine yndlingsnumre.

Du kan også lidt over det hele. Vi så dig til Guldtuben for nylig. Hvordan var du endt der?
Jeg skulle spille med Skinz, og egentlig ville jeg bare gerne hen og se hende der Fie Laursen, fordi jeg fucker med hende. Jeg havde lige fundet ud af, hvem hun var, så jeg blev nødt til at pull up på hende.

Var det dig, der startede røgalarmen, så hele arenaen blev ryddet den aften?
Vil du høre det sjoveste? Jeg stod inde backstage og drillede min tourmanager, fordi vi lige havde spillet, og jeg havde rullet en joint, som jeg sagde til ham, at jeg ville tænde derinde. Så tændte jeg min lighter, og så gik røgalarmen i gang, samtidig, så alle kiggede på mig. Jeg fik så noia på, men heldigvis var det bare nogle popcorn, der var gået ild i. Jeg var lige ved at miste min main income!


Se også:


Hvor langt er vi fra, at modehuset Chanel lægger sag an mod dig?
Vi er rigtig langt. Hvis der skete noget med dem, ville det være, at de embracede mig ekstremt. Jeg føler, jeg er front runner for dem, og der er ikke andet end gode vibes. Så det ville være en endorsement deal og ikke en retssag. Folk begynder at kunne lide brandet på grund af mig. De havde intet pull før.

Der var også noget med, at der blev skrevet “Bigs” på en kæmpe Chanel-plakat inde i København for nogle måneder siden.
Haha, det er skørt! Jeg ved stadig ikke, hvem der gjorde det. Folk begyndte bare at sende billeder af det til mig, men jeg nåede desværre ikke at se det selv.

Chaneel
Privatfotos.

Okay. Hvad skal der så ske nu, hvor du har udgivet din ep?
Så skal der komme en masse musik. Jeg overvejer at lave noget, hvor jeg udgiver en sang om ugen, fordi jeg har syv sange med blandt andre ATL Pete, Bino, Olivver fra 25/8, Louis Valuta og Michael Williams, der bare skal mixes og mastereres, før de kan komme ud.

Det glæder vi os til. Tak for snakken, Chanel.

]]>
gyajqjLasse CatoAlfred MaddoxPremiererigforevigtBaby Binolillebittebocklit lit lit lit lit litStresser digNoget i vejenChanelbigsChanelbigs på det beatMusicNoisey
<![CDATA[Kenton Slash Demons nye video er til alle jer syntetiske planter på dansegulvet]]>https://www.vice.com/da/article/wjmgqz/kenton-slash-demons-nye-video-er-til-alle-jer-syntetiske-planter-paa-dansegulvetThu, 14 Feb 2019 13:01:45 GMT

Har du nogensinde stået og svajet midt på et svedigt dansegulv og følt dig mere som en syntetisk plante end et menneske med et menneske-liv og menneske-behov? Uanset hvad dit svar er på det her spørgsmål er, så tryk lige afspil på videoen øverst i den her artikel. Det er videoen til den danske elektroniske duo Kenton Slash Demons seneste udgivelse, "Tik-Tik", deres første i næsten tre år. Vi andre skal nok vente...

... sprødt nok, ikke? De der tryllebindende, glinsende græsstrå svajer bare frem og tilbage, mens Jonas Kenton og Silas Moldenhawers funklende elektrojungle-lyde tager den dag, du gik og havde gang i, og gør den markant bedre. Nogle ville kalde det første af de tre tracks, duoen udgiver på ep'en Oli den 22. februar, for en decideret banger. Jonas og Silas kalder det selv "syntetisk plantemusik til dansegulvet." Vi synes, det lyder, som hvis man digitaliserede en sommerfugls vingestød.

"Oli er vores fortolkning af forholdet mellem naturen og moderne teknologi, hvilket synes at være et af de største paradokser i vores tid,” siger Kenton og Moldenhawer om den kommende ep.

Videoen er skabt af den danskboende tyrkiske kunstner Yilmaz Sen, der i 2018 stod bag en ret omtalt kampagne for modehuset Balenciaga. Sen har også lavet lignende animerede videoer til de to øvrige tracks på Oli, men for nu må du starte med den her.

Hvis du kan få det til at passe ind i din dag, så scroll øverst op i artiklen og se/hør "Tik-Tik"-videoen fire-fem gange til. Du har godt af noget digital fotosyntese.

Du kan opleve Kenton Slash Demon live den 4. maj, hvor de optræder i Koncerthusets studie 2.

]]>
wjmgqzAlfred MaddoxLasse CatoPremierekenton slash demonOliYilmaz Sensilas moldenhawerJonas Kentondansk elektroniskMusicNoisey
<![CDATA[Yung Lean har udgivet et indiealbum, og det er fucking godt]]>https://www.vice.com/da/article/vbwbqb/yung-lean-har-udgivet-et-indiealbum-og-det-er-fucking-godtMon, 11 Feb 2019 14:33:36 GMT Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey UK

I 2015 blev Yung Lean indlagt på et psykiatrisk hospital. Han lader ikke til at have den store trang til at fortælle præcis, hvad der skete, hvilket er forståeligt, men de begivenheder, der førte op til hans indlæggelse, er alligevel tilgængelige gennem politiet i Miamis arkiver. Mens han indspillede 2016-albummet Warlord blev han ifølge en historie i Fader, afhængig af en kombination af stoffer, der bestod af Xanax, kokain og cannabis. Og lean. Der var tale om alvorlig, daglig afhængighed.

Derefter tog historien en mærkelig drejning. I interviewet med Fader fra 2016 fortalte han, at han begyndte at klæde sig ud som sygeplejerske i operationstøj. Af en eller anden grund begyndte han at gå med kniv. Han skrev en bog om rotter baseret på kinesisk astrologi. I et særligt opstemt og samtidig fraværende øjeblik fortalte han journalisten, at han også begyndte at smadre sin lejlighed, ødelægge ting og slå glas i stykker. I sidste ende fik hans ven (og musiker) Bladee ringet til alarmcentralen. Lean skulle indlægges. Han var kun lige fyldt 20 år.

Det er gamle nyheder at snakke om internettet (det er ved at tage livet af os og så videre), det er også kvalmefremkaldende (gå udenfor!), men i det her tilfælde er det også vigtigt. Yung Lean kom frem flere år før den aktuelle gruppe af Soundcloud-rappere med deres pangfarvede hår, og han var også polariserende. Han var en svensk rapper, et barn faktisk, der tog dele af afroamerikansk kultur til sig og omorganiserede dem. Debutsinglen ”Ginseng Strip 2002” var foruroligende, men det var på en måde også et historisk øjeblik i popkulturen – som at høre Jai Paul, eller fka twigs eller Burial for første gang; musik, der tilegnede sig vidt forskellige historiske referencer og forvandlede dem til lyden af fremtiden.

Produktionsmæssigt havde Leans hold af Yung Sherman og Yung Gud meget tilfælles med en masse andre kunstnere, der kom fra, og ikke kunne have overlevet uden, midt-00’ernes bloggerkultur. Som for eksempel hele cloudrap-scenen – hvis største forgangsmand var Clams Casino (som indkapslede genren med en uovertruffen klassiker sammen med Lil B) – som inkluderede A$AP Rockys tidligere udgivelser (lyt for eksempel til ”Purple Swag” eller ”Peso”). Genren bestod af af omtågede, berusende, svævende toner. Sange lavet til at poppe smertestillende piller og køre heeeeeeelt ned i gear.

Men i modsætning til nogle af de førnævnte kunstnere var der noget særligt fascinerende ved Yung Lean – noget ud over det kuriøse ved hvide teenagere fra Skandinavien, der gerne ville være rappere (men det kommer vi til senere). Jeg spurgte ham engang, hvad det var ved musik, han godt kunne lide, og hvilket budskab han ønskede at sende. Hans svar var: ”Fuck budskaber. Jeg hader det, når folk prøver at forklare musik. Det bedste ved musik er, at det er usynligt." Undskyld, hvad? Det her var i 2014, da Lean var på toppen. Han bragte bøllehatten tilbage, og han havde en vildt dedikeret ung fanbase – den kunne sammenlignes med Odd Future eller Brockhampton bare mindre forskelligartet. Scenen var hans, før den pludselig ikke var det længere. Debutalbummet Unknown Memory blev sablet ned. Bøllehatte blev useje. Der var bedre rappere derude – eller i hvert fald sjovere, mere excentriske rappere som Lil Yachty (udsprunget af den nye generation af mærkværdige Soundcloud-kunstnere) eller Young Thug (udsprunget af Atlanta, eller hvad end den planet, han er fra, hedder).

Men trods kaosset, trods skyderiet mod hans tourbus i Pittsburgh i 2017, trods hans ven Barron Machats død i 2015, fortsatte Lean. Han udgav musik med sit punk band Död Mark og udsendte to nye album, Warlord fra 2016 og Stranger fra 2017. ”Red Bottom Sky”, en single fra sidstnævnte, introducerede en ny Yung Lean – stadig trist, men hans vanedannende, hookdrevne stil, der fik ham frem til at starte med, var blevet mere poleret. "Agony", det næstsidste nummer på pladen, gav et skarpt og intenst indtryk af hans mentale tilstand. Det nærmer sig næsten det gotiske. Akkompagneret af dybe, bløde keyboardtoner, synger han: “Take a pill and go to sleep / I’m chasing witches in the street / I’m the last page in your book / Can’t write a song can only do hooks”. Mens hans tidligere udgivelser måske virkede ironiske, selv om de ikke var det, var der noget naturligt og direkte over de mørke og fremmedgjorte følelser på Stranger. Det stod sløjt til (selv om produktionen og teksterne var noget af det bedste, han endnu havde præsteret).

I 2018 spillede Yung Lean en udsolgt koncert på Brixton Academy. Jeg var der ikke, men når man spiller der, betyder det, at man for alvor har slået igennem. Man er i hvert fald nået til niveauet lige under stadionniveau. Med på scenen havde han en masse andre folk, blandt andre Yves Tumor – en af de mest eksperimenterende og roste kunstnere, som sidste år udgav det fantastisk skæve album Safe In The Hands Of Love. Jeg hørte, at Leans koncert var fremragende. Som om han var ved at bryde igennem til en ny del af sin karriere, stadig som en af de førende inden for en ny gren af avantgarde internetmusik. Men i januar udkom Nectar, et soloalbum udgivet under navnet Jonatan Leandoer127 (hans borgerlige navn er Jonatan Leandoer Håstad), der lyder som Bob Dylan.

Faktisk lyder det som en masse forskellige kunstnere. Der er bidder af Lou Reed, beat-poesi, Beck og – på ”Wooden Girl” – sukkersød pop. Det lyder som et album, der kunne have været skrevet i 60’erne eller 90’erne, hvis den psykedeliske fortælling på et nummer som ” Off With Their Heads” havde beholdt referencen til Orwell og fjernet versene om iPhones og sociale medier. I pladeselskabets korte beskrivelse af albummet beskriver de Nectar som Jonatan, der ”vandrer gennem den aktuelle musiks moderne fortid i et forsøg på at genskabe sin egen ødelagte minder og forståelse og samtidig gennemgår forskellige lag af følelser og udtryk på vejen.” Og mens det lyder som typisk pladeselskabssnak, er der noget sandhed i det. Nectar lyder som en helt anden æra, som om det er skrevet i en helt anden verden, hvilket faktisk vil sige, at han lyder mest som Jonatan, den rigtige person bag den karakter, der blev berømt, før han fyldte 20.

En kilde tæt på Lean fortæller, at albummet efter sigende blev skrevet og indspillet på en uge. Tit hørte Lean nogle akkorder, hvorefter han enten freestylede sine tekster (der er et nummer på pladen, der faktisk hedder “Tangerine Warrior (Freestyle)”) eller simpelthen bare kastede sig ud i det, hvilket giver numre som ”Porcelain” deres beat-agtige stil. Når man lytter til numrene, kan det virke, som om den side af Dylan, der skrev “Bob Dylan’s 115th Dream”, er blevet fjernet fra legendens krop og midlertidigt flyttet til det sted, hvor Lean og den danske komponist Frederik Valentin skrev de ni numre på Nectar.

Men det her er ikke et Dylan-album – langt fra. Det er Jonatan Leandoer Håstad. Det lyder også som et genoprejsningsalbum. Det er ikke til at sige, om det er på grund af stoffer, livssituationer eller et resultat af, at han har fundet sig selv. Det, jeg med sikkerhed kan sige, er, at jeg for nylig er begyndt i et terapiforløb, hvor de fortæller, at ’recovery’ ikke kun handler om afhængighed, men også at komme sig over det, der er sket for dig i løbet af de seneste år. Det kan være en lang proces; det kræver erkendelse. Når Jonatan synger “I put a curse on myself / I put a spell on my health” på åbningsnummeret “Razor Love”, kan man mærke den bitre fortrydelse. Gudskelov er det ikke dårligt alt sammen. Evnen til at oversætte følelser gennem musikalsk osmose fortsætter gennem albummet. Når han siger – ganske vist med lettere opgivende erkendelse – “I’m happy / I’m just happy I’m here” på pladens andet nummer, ”Moth”, kan man også mærke det. Det samme gælder linjen “I chose my line of work so I could pretend” på “Wooden Girl” – måske en reference til tidligere udgivelser.

Det kan godt være, at Yung Lean var et eksperiment, men fordi projektet så en teenager manifestere musik, der nu vil eksistere online for evigt, med eller uden hans samtykke, kan man diskutere, om det i virkeligheden har gjort det mere ægte, end nogen kunne have forventet. Vi ved det ikke, og det ville være nyttesløst at udforske det – musikken er her, den er usynlig, og den forsvinder aldrig. Men på Nectar får man indtryk af, at Yung Lean gør sig fri af sit tidligere image og realiserer sit sande potentiale. Forestil dig at se den person, Bowie var bag de album, han lavede, da han var 15. Det ville være banalt at sammenligne de to. Pointen er bare, at Jonatan er voksen nu. Jeg er spændt på at se, hvad hans næste projekt bliver.

]]>
vbwbqbRyan BassilNoisey UK Staffyung leanJonatan LeandoernectarBob Dylanbeat poesiNy MusikMusicNoisey
<![CDATA[Det her interview med Justin Bieber er ret vanvittigt]]>https://www.vice.com/da/article/43z3nj/det-her-interview-med-justin-bieber-er-ret-vanvittigtFri, 08 Feb 2019 11:59:57 GMTArtiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Justin Bieber har haft et par overraskende stille år i sin karriere. Han stoppede med at turnere i 2017 og har ikke udgivet et album siden Purpose fra 2015, og han har ikke engang brugt tiden på at spise burritos fra siden. Det hænger nok sammen med, at Biebers privatliv er faldet til ro. For nylig giftede han sig med modellen Hailey Baldwin efter 12 ugers hvirvelvind af en romance. Nu er der større sandsynlighed for at se billeder af ham fra hippe, amerikanske megakirker end fra natklubber.

I sit første længere interview med pressen i flere år snakkede den nyligt gifte canadier og hans nyligt canadiske hustru med Vogue i et vanvittigt interview om livet som ægtefolk og alle mulige andre, latterlige ting. Blandt emnerne var Biebers præ-ægteskabelige cølibat, hans modvilje over for gruppeterapi, hans gentagne brug af udtrykket ”baby boo,” hvorfor han ikke anser sig selv for at være religiøs, og hvorfor Justin er ”den følelsesmæssigt ustabile” af de to turtelduer. Det var, mildt sagt, meget at forholde sig til.

Skribenten Rob Haskell når vidt omkring i portrættet, hvor Baldwin, 22, blandt andet afslører, at ”ægteskab er virkelig svært. Det er den sætning, du skal indlede med. Det er virkelig effing svært.” Haskell bemærker også, at Bieber spiser druer og chips i samme bid. Nedenunder kan du læse nogle af de mest ”hmm”-fremkaldende citater fra interviewet, og glem ikke at læse det fulde portræt her.

Bieber, som går i en kirke, der historisk set er kendt for at være LGBT-kritisk, om religion:
”Jeg betragter ikke mig selv som værende religiøs. Der er mange mennesker, der bliver forvirrede, når jeg siger det, fordi de tænker: Jamen, du går jo i kirke. Jeg tror på historien om Jesus – det er det simple svar. Men jeg går ikke ind for den religiøse elitisme og selvhøjtidelighed, som om mennesker er bedre end dig, fordi de går i kirke, som om du skal gå i kirke og klæde dig på en bestemt måde. Jeg synes, religion er et svært emne at snakke om, fordi det har været så skadeligt for så mange mennesker. Jeg vil ikke have, at folk tænker på mig som en, der står for noget af al den uretfærdighed, som religion har stået for og stadig står for."

Bieber, som er 24, om ungdom:
”Jeg mener godt, vi kan være gift og stadig have det sjovt og nyde vores ungdom. Det er noget, vi taler om.”

Bieber om følelser og at have brug for en baby boo:
”Jeg er den følelsesmæssigt ustabile af os. Jeg kæmper med at finde ro. Jeg føler bare, at jeg bekymrer mig så meget, og jeg vil gerne have, at alt skal være så godt, og jeg vil gerne have, at folk skal kunne lide mig. Hailey er meget logisk og struktureret, hvilket jeg har brug for. Jeg har altid haft brug for tryghed – fordi min far nogle gange var væk, da jeg var barn, og også når jeg har været på tour. Alting er så uvist i mit liv. Jeg har brug for én ting, der er sikker. Og det er min baby boo.”

Bieber om sex:
”[Gud] beder os ikke om lade være med at have sex, fordi han vil have regler og sådan noget. Han vil bare beskytte os og sørge for, at vi ikke bliver såret. Nogle gange har folk sex, fordi de ikke har det særlig godt. Fordi de mangler selvværd. Det gør kvinder, og det gør mænd. Jeg ville gerne dedikere mig til Gud igen på den måde, fordi jeg virkelig følte, at det var bedre for min sjæl. Og jeg tror på, at Gud velsignede mig med Hailey på grund af det. Der er fordele. Du bliver belønnet for god opførsel.”

Bieber om Xanax:
”På et tidspunkt gjorde jeg en masse ting, som jeg skammede mig så meget over. Jeg var super promiskuøs og sådan noget, og jeg tror, jeg tog Xanax, fordi jeg skammede mig. Min mor sagde altid, at man skulle behandle kvinder med respekt. Det havde jeg altid i baghovedet, mens jeg gjorde det, og derfor kunne jeg aldrig nyde det. Stoffer fungerede som et filter mellem mig og det, jeg gjorde. Det blev ret dystert. Jeg tror, der var gange, hvor mine sikkerhedsfolk kom ind sent om natten for at tjekke min puls og se, om jeg stadig trak vejret.”

]]>
43z3njJosh TerryLeslie Horn Justin Bieberhailey baldwinReligionPOPNoisey nytcølibatMusicNoisey
<![CDATA[Mød City Morgue, New Yorks mest chokerende rapgruppe]]>https://www.vice.com/da/article/nexeq7/moed-city-morgue-new-yorks-mest-chokerende-rapgruppeFri, 08 Feb 2019 11:11:20 GMT

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE USA.

Den amerikanske duo City Morgue er blevet et internationalt fænomen takket være ZillaKamis melodiske rap-rock-vokal og SosMulas hårdtslående vers og æstetik – og videoer, hvor skydevåben og stoffer bliver vist uden omsvøb. For at finde ud af hvordan det er lykkedes newyorkerne at lave en version af hardcore rap, der tiltaler den nye generation, mødte vi dem i Brooklyn.

Det blev omdrejningspunktet for det nyeste afsnit af Noisey Raps, hvor de to snakker om begyndelsen på City Morgue, at vokse op i miljøer med crack- og heroinmisbrug, og hvordan de finder inspiration i rockbands som Slipknot og Korn.

Se videoen øverst i artiklen.

]]>
nexeq7Noisey StaffLasse CatoNoisey Rapscity morguesosmulazillakamiHardcore rapcity morgue danmarkSlipknotKornstofferMusicNoisey
<![CDATA[Vi fik Blueface til at tegne et portræt af sit blå fjæs]]>https://www.vice.com/da/article/8xyqb4/vi-fik-blueface-til-at-tegne-et-portraet-af-sit-blaa-fjaesWed, 06 Feb 2019 09:48:11 GMTArtiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Det er ikke hver dag, man fanger en kunstner med ansigtet dybt begravet i en tegneblok – eller i Britney Spears' tilfælde, et staffeli – på kamera. Da Blueface sidste år begyndte at få opmærksomhed som West Coast-rapper med hang til at rappe offbeat, vidste du sikkert ikke, at hans baggrund med at tegne Yu-Gi-Oh-karakterer i sin ungdom ville føre dig hertil. Velkommen.

Når han ikke rapper om Crips og stripklubber, er han nemlig ret god med en pakke tuscher. For rapperen fra Los Angeles handler det hele om detaljerne. Han tegner sin karakteristiske tatovering, portrættet af Benjamin Franklin fra 100 dollar-sedler, som matcher vedhænget på den blå diamanthalskæde omkring hans hals. Det har været en vild rejse for den 22-årige. Han har været punchlinen i Frygtløs den frygtsomme hund-memes, men hans karakteristiske flow lader ikke til at stå i vejen for hans fremtidsplaner. ”Jeg har fået en fod inden for døren nu, men jeg prøver at bevæge mig længere ind,” siger han. Se vores Self Portraits med Blueface ovenover.

]]>
8xyqb4Noisey StaffLeslie Horn bluefaceLARapthotianaInternetvideoer af særlig betydningself portraitsvideoamerikanske rappereBlueface DanmarkMusicNoisey
<![CDATA[Her er, hvad der i virkeligheden skete, da Travis Scott faldt ned i det der hul]]>https://www.vice.com/da/article/mbzvzb/her-er-hvad-der-i-virkeligheden-skete-da-travis-scott-faldt-ned-i-det-der-hulMon, 04 Feb 2019 15:00:25 GMT Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Under en udsolgt koncert med Drake i London den 1. februar, 2017, gik Travis Scott tværs over scenen, tog et skridt den forkerte retning, faldt ned i et kæmpe hul og forsvandt fuldstændig. Drake så forbløffet til, mens Scott blev opslugt af det sorte hul. Ni sekunder senere dukkede Scott atter op til overfladen og fortsatte, som om intet var hændt. Kort tid efter dukkede en video af episoden op på nettet, der hurtigt gik viralt. Det var en pinlig seance for Scott, og så var det ikke engang første gang, han faldt af scenen. Men der var noget, der ændrede sig den skæbnesvangre aften, og Scotts karriere har aldrig været den samme siden.

Her på Noisey har vi brugt timevis på at analysere det afgørende øjeblik i Scotts karriere, og det, vi er kommet frem til, er chokerende. Vi har fået at vide af vores advokater, at vi ikke må konkludere noget endeligt. Det er dog med stor sikkerhed, vi fremsætter teorien om, at Scott, i det korte tidsrum hvor han var ude af syne, ikke bare befandt sig i et hul; han blev suget gennem en slags rumtids-kontinuum, der transporterede ham til et parallelt univers, som blev inspirationskilden til hans næste album, ASTROWORLD.

I det her alternative univers, som Scott befandt sig i, blev fænomenet tid, som vi forstår det, udvidet. Mens han kun var ude af syne i ni jordiske sekunder, tilbragte han en ukendt tidsperiode – måske et helt liv – i den her anden verden. (Dette ubestemmelige tidsrum har vi valgt at kalde ”Den Mørke Tid”.) For den mere snæversynede læser kan det her måske lyde utroligt, så skeptikerne kan bare stå af her. Men de eventyrlystne læsere, som er klar til at åbne deres sind, vil vi gerne hermed byde velkommen på en psykedelisk rejse.

Før vi tager et nærmere kig på, hvad der skete for Scott i Den Mørke Tid, og hvordan det ændrede ham som kunstner og som menneske, må vi først kaste blikket tilbage på Scotts karriere, præ-hul. Før 2017 var Scott en kunstner, der skilte vandene i hiphop, og hans udgivelser havde modtaget blandede anmeldelser af kritikere. I en anmeldelse af hans album fra 2015, Rodeo, bemærkede Pitchfork, at Scott ”hurtigt havde opnået et ry for at være en skamløs æstetisk efterligner uden respekt for ejerskab eller forfatterskab” og kaldte ham ”et middelmådigt talent,” som ”ikke var god til at rappe.” SPIN kaldte Rodeo et ”koldt, kalkuleret album, der manglede personlighed,” og Rolling Stone kaldte det en spildt major-label debut. Opfølgeren fra 2016, Birds in the Trap Sing McKnight, klarede sig ikke meget bedre, da flere anmeldere skrev, at den bedste del af albummet var der, hvor Scott ikke var med. Deadspin dedikerede sågar 2.700 ord til at udtrykke den holdning, at Scott er en kompromisløs plagiator, som bliver båret frem af et stort pladeselskab, mens han lader som om, han har skabt sin egen karriere fra bunden. Det var det ry, der forfulgte Scott gennem de tidlige år af hans karriere – indtil han i 2018 udgav sit post-hul album, ASTROWORLD.

Til forskel fra Scotts tidligere udgivelser blev ASTROWORLD hyldet som et værk skabt af en kunstner, som havde taget et stort kreativt skridt fremad. De samme anmeldere, som havde anset Scott for at være en wannabe, der ikke fortjente en plads på den store scene, hyldede ham pludselig som en ”visionær,” ”der levede op til sine ambitioner” og ”havde skabt sit stærkeste værk til dato.” Så hvordan gik Travis Scott fra hiphop-wannabe til hiphop-helt på nogle få måneder? Det skete alt sammen i det hul, i Den Mørke Tid.

Lad os forklare, hvad vi snakker om, når vi snakker om ”hullet.” På Drakes Boy Meets World-turné, var der en gigantisk globus med under den afsluttende del af sceneproduktionen, der blev pustet op og oplyst nogle få meter foran scenen. Det endelige produkt så sådan her ud:

Men det her var der ingen, der havde advaret Scott om, så han løb på scenen under ”Goosebumps,” trådte ud på globussens affyringsrampe og røg ned i hulrummet derunder med ansigtet først, hvilket åbenbart beskadigede globusmekanismen så meget, at Drake gav de 20.000 fans i O2 Arena deres penge tilbage.

For os er det mest interessante ved det her, at mens talrige videoer er dukket op på nettet, der viser faldet fra mange forskellige vinkler, lader de alle til at miste Scotts krop totalt af syne, mens han er nede i hullet. Selv i den her optagelse, som er taget fra et højt udsigtspunkt, kan man slet ikke se Scott, efter han bliver suget ned i afgrunden:

I ni fulde sekunder, foran 20.000 tilskuere, forsvandt Scott fuldstændig. Er det muligt, at det var Illuminati eller frimurerne, der skiftede Scott ud med en dobbeltgænger gennem en faldlem ligesom i slutningen af filmen [spoiler alert] The Prestige? Er det muligt, at en hemmeligt orden af magtfulde, sorte kendisser kidnappede Scott og byttede ham ud med en klon, ligesom de prøvede at gøre med Dave Chappelle? Vi overvejede det. Men det forklarer ikke de mange sammenfald mellem faldet og Scotts vision for ASTROWORLD.

ASTROWORLD adskiller sig fra Scotts tidligere ukomplicerede rapudgivelser ved at være et konceptalbum. I interviews har Scott udtalt, at albummet var baseret på Six Flags: AstroWorld, en forlystelsespark han besøgte i løbet af sin opvækst i Houston, Texas. Parken lukkede, da Scott var bare 12 år, men alligevel er Scotts minde om den gengivet så detaljerigt på ASTROWORLD, at NME i en femstjernet anmeldelse af albummet skriver, at ”det er lyden af en musiker, som har arbejdet hårdt for at udforme en hel verden, et imperium, omkring sig selv.” Hvordan lykkedes det manden, der tidligere var kendt som hiphops førende efterligner, at fremtrylle en hel verden ud fra sine barndomsminder? Det er næsten, som om han ikke forestillede sig det, men så det med sine egne to øjne.

1549040169205-Travis1

Scott præsenterede offentligheden for det første glimt af hans vision for ASTROWORLD i april 2017 med en video til “Goosebumps,” den selv samme sang han fremførte sammen med Drake, da han tog på sin ni-sekunder-lange astralrejse. Videoen lægger ud med at vise et baglæns klip af et skelet, der brænder op og ender med at tage form som Scott. Det repræsenterer øjeblikket, hvor den gamle Scott gik op i flammer og rejste sig fra asken som en Føniks, født på ny. Æstetisk markerede ”Goosebumps” et tydeligt skift fra hans tidligere videoer, idet den inkorporerer psykedeliske elementer, som også ville blive brugt i de efterfølgende videoer til albummet.

Men da Scott den 30. juli løftede sløret for traileren til ASTROWORLD viste han for alvor folk, hvad han havde set i Den Mørke Tid. I begyndelsen af traileren ser vi Scott svæve ned ad en rulletrappe.

Det symboliserer hans nedgang til underverdenen, universet under hullet. ”Men Travis svævede ikke ned i hullet. Han faldt ned i det. Det så jeg selv, på Worldstars Insta,” siger du dumt. Det var muligvis det, du så, men hvad så Scott? I sit første store post-hul interview med britiske GQ, kunne Scott fortælle en anden historie, end den man kunne se med det menneskelige øje. ”Jeg faldt ikke, dude, jeg fløj. Jeg svævede,” husker han. ”Det var som at træde ind i et fly. Jeg fløj bare, mand.”

Scott går derefter gennem et forladt storcenter. Det er mørkt og frossent, og partikler svæver omkring ham i det her parallelle univers. I Løven, Heksen og Garderobeskabet kalder de det Narnia. I Netflix-serien Stranger Things kalder de det the Upside-Down. Travis Scott kalder det Astroworld. Scott fortsætter sin granskning af området, mens verden rådner væk bid for bid. Hov, fik vi nævnt, at ”Astroworld” er et anagram for ”a world rots”? Interessant.

Et andet bemærkelsesværdigt element i Scotts underverden er globusser. Her er en:

1549037429098-Screen-Shot-2019-02-01-at-91328-AM

En masse globusser her:

1549037446299-Screen-Shot-2019-02-01-at-92713-AM

Nå ja, her har vi også en kæmpestor globus:

Hm, globusser. Hvor har Scott ellers set globusser? Nå ja, Drakes kæmpemæssige globus var det sidste Scott så, før han forsvandt i Den Mørke Tid. Hvorfor er Scott så optaget af globusser? Fik han sig en slem hjernerystelse, da han faldt ned i hullet i London? Ja, helt sikkert, hvis du altså tror på, hvad "videnskaben" fortæller dig om den menneskelige krop. Men de, der besidder evnen til tænke kritisk, ved, at han ser globusser som forbindelsesleddet mellem to verdener – en portal, om man vil.

Et andet tema i Scotts verden er ulve. Tonsvis af ulve strejfer omkring i videoen. Vi er ærligt talt ikke sikre på, hvad de skal symbolisere, eftersom dyrekultur ikke er vores ekspertiseområde, men hvis du har et bud, er du velkommen til at sende os en email!

1549037518750-wolves

Flere måneder efter udgivelsen af traileren til ASTROWORLD, udsendte Scott videoen til ”SICKO MODE,” featuring Drake, der giver yderligere indblik i hans oplevelser i Den Mørke Tid. Her er et billede af Drake fra videoen, der står foran en gigantisk globus. Er det nødvendigt at forklare betydningen? Det er tydeligvis det, Scott så, da han vendte tilbage til vores verden efter en tur i Den Mørke Tid.

1549037660477-Screen-Shot-2019-01-31-at-94212-PM

Så sent som for to måneder siden forsøgte Scott stadig at genskabe sine oplevelser i Den Mørke Tid i sine videoer. Åbningssekvensen i videoen til ”Yosemite” viser en dreng, der falder ned i en underverden, hvor han er omgivet af – hvad ellers – globusser. Drengen kravler ud af den globusfyldte underverden og ind i AstroWorld.

1549037672899-Screen-Shot-2019-01-31-at-95051-PM

Albumillustrationerne til ASTROWORLD afspejler også dualiteten mellem de to verdener, som Scott befinder sig i. Coveret til ASTROWORLD, som er lavet af den anerkendte fotograf David LaChapelle, viser, at der faktisk er to versioner af ASTROWORLD.

1549038012733-astroworld-covers

På billedet til venstre ser vi det AstroWorld, som Scott mindes fra sin barndom, og på det til højre ser vi den verden, han husker fra Den Mørke Tid. Selv om deres respektive nuancer er forskellige, har de begge billedet af Scotts hoved som adgangsport. Befandt Scott sig så længe i underverdenen, at han blev til en æret gud, tilbedt af AstroWorld’s indbyggere i Den Mørke Tid og udødeliggjort ved hjælp af statuer? Måske er det kun ham, der kan besvare det spørgsmål.

Så mens det stadig kan være sjovt at se Scott tage et uheldigt skridt ned i et kæmpemæssigt hul foran tusindvis af tilskuere, taler vi for lidt om, hvordan det øjeblik ændrede hans karriere. Det krævede ikke mere end en simpel tur ned i et hul, før hiphops boksebold blev forvandlet til en af musikindustriens største stjerner. På bare to år er Scott blevet kronet som en af hiphoppens største og mest profitable kunstnere, alt sammen fordi han ikke så sig for.

]]>
mbzvzbTrey SmithDan OzziAlfred MaddoxTravis ScottastroworldDrakeWOLVESHerredybe spørgsmålstranger thingsDen Mørke TidTravis Scott falderTravis Scott falder ned fra scenenTravis Scott faldt ned i et hulMusicNoisey
<![CDATA[McNej: McDrake McGav McIkke McDonald’s-McMedarbejdere Mc$20.000 i McDrikkepenge]]>https://www.vice.com/da/article/panpm7/mcnej-mcdrake-mcgav-mcikke-mcdonalds-mcmedarbejdere-mcdollar20000-i-mcdrikkepengeFri, 01 Feb 2019 13:55:11 GMT Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA

I forbindelsen med udgivelsen af sit 2016 album Blonde udsendte Frank Ocean magasinet Boys Don’t Cry, som Kanye West bidrog til med et digt, der hed "The McDonald’s Man." I digtet skriver Kanye: “McDonalds, damn / Them french fries look good tho / I knew the Diet Coke was jealous of the fries / I knew the McNuggets was jealous of the fries.” Digtet var en livsbekræftende påmindelse om, at selv ekstremt berømte mennesker ikke er immune over for fastfoodgigantens fristelser. Det gælder også Drake, en anden ekstremt berømt rapper, som i sidste weekend slog et smut forbi en McDonald’s i Los Angeles klokken fire om morgenen.

En berømthed, der forkæler sig selv med fastfood, noget de fleste af os gør oftere, end vi har lyst til at indrømme, har på ingen måde nyhedsværdi. Historien handler derimod om Twitters bizarre reaktion på sagen. Mens tweets om rapperens morgensnack pippede ind på det sociale medie, påstod en bruger ved navn AJ, en studerende fra University of Southern California, som åbenbart ikke syntes, det var sejt nok bare at være stødt ind i Drake på Mc'en, at han havde set rapperen give to McDonald’s-medarbejdere 10.000 dollars hver. Der blev også lagt et billede op af Drake, som tilsyneladende rakte noget over til en medarbejder bag kassen.

I modsætning til kædens notorisk tynde sodavand viste AJs rygte sig dog ikke at holde vand. Repræsentanter fra McDonald’s kunne senere oplyse, at det egentlige beløb lød på 100 dollars til hver af de to heldige medarbejdere. Meldingen standsede dog ikke den bølge af overskrifter på Fox News, Vibe, XXL, NME, Complex og utallige andre medier, som tog AJs oprindelige tweet for gode varer. Måske var overskrifterne næret af Drake’s gavmilde selvopfattelse, som han blandt andet promoverede i videoen til "God’s Plan," hvor han donerede hele sit pladeselskabs videobudget til trængende folk i Miami.

I sit forsvar bestrider AJ meldingen fra McDonald's og skriver: ”nu når I alle sammen er villige til at tro på en vis person (som ikke var til stede), som åbenbart kontaktede en McDonald’s ”PR-afdeling” (som heller ikke var der) – skete det her slet ikke indenfor. Han kørte først gennem drive-thru’en og kom derefter ind (med sine sikkerhedsvagter) for at låne toilettet.” Selvom AJ’s afvisning afgjort kaster et tyndt slør af mystik over hele sagen, beviser det uanset hvad, at Drake enten giver gode drikkepenge eller ekstremt gode drikkepenge.

]]>
panpm7Josh TerryNoisey StaffAlfred MaddoxDrakeRapMcDonald'sdrikkepengeTwitterNoisey nytMcDrakeMusicNoisey
<![CDATA[Hey, vil du se noget sejt? Her er en ny video fra GENTS]]>https://www.vice.com/da/article/a3bvkp/hey-vil-du-se-noget-sejt-her-er-en-ny-video-fra-gentsFri, 01 Feb 2019 10:13:27 GMTDa GENTS i 2015 slentrede ind på den danske musikscene i rullekraver og halskæder med debut-ep’en Embrace the Future, var det med et unikt neo-nordisk take på 80'er-synthpop. Den opskrift fortsatte de med at genopfinde og perfektionere med en lind synth-strøm af stilsikre musikvideoer, koncerter, blandt andet på Roskilde og Heartland Festival, og udgivelser som debutalbummet About Time fra 2017. Til marts er duoen klar til at slippe Human Connection, deres andet album.

"Smoke Machine", anden single fra det kommende album, er alt det, vi efterhånden har lært at forvente, når forsanger Niels Fejrskov Juhls filosofiske brummen møder hans makker Theis Vesterløkkes afstressende og luftige synthflader. Singlen er lige så ørehængende og opløftende som "Love is Tears” og “Circles", men er om muligt endnu mere catchy, med vokaler som Juhl trækker sjælekrængende langt ud.

Den nye video til "Smoke Machine" er skabt i samarbejde med den Los Angeles-baserede instruktør Taylor Thompson, som har følgende at sige om den amourøse kysse-tovtrækning, der udspiller sig i videoen mellem tilbagelænede, neon-badede GENTS-bevægelser: "I videoen ser vi et forhold – trin for trin – på repeat. Det handler om den umiddelbare tiltrækning, hengivenhed og smerten i kølvandet på det hele. Det gentager sig med en næsten masochistisk glæde."

Du kan opleve GENTS live, når de spiller deres hidtil største show på Store Vega den 9. februar.

]]>
a3bvkpAlfred MaddoxLasse CatoPremiereSmoke MachineGENTSMusikvideosynthpoptaylor thompsonNy MusikKøbenhavnMusicNoisey