Blæste aftener og så meget nøgenhed: Sådan er det at være fotograf på Roskilde
Alle billeder af Lasse Bak Mejlvang

FYI.

This story is over 5 years old.

Foto

Blæste aftener og så meget nøgenhed: Sådan er det at være fotograf på Roskilde

Har du prøvet at vælte rundt helt væk på festivalpladsen? Forestil dig den oplevelse, mens du skal tage billeder til en avis.

Det kræver sit at klare sig igennem den malstrøm af påvirkede mennesker, ubarmhjertigt vejr og generelt sindssyge levestandarder, der er Roskilde Festival. Men hvad kræver det egentlig at klare sig igennem en hel uge på Roskilde, hvor man rent faktisk er på arbejde som fotograf og skal dokumentere alt det kaos, der finder sted på både camping- og festivalplads?

Lasse Bak Mejlvang er nærmest opvokset på Roskilde Festival og har skudt billeder til både medier som metroxpress, kommercielle kunder og til privat brug på festivalen. Vi tog en snak med ham for at få hans bedste råd til folk, der gerne vil prøve kræfter med at dokumentere festivalen i billeder, og så fik vi ham til at dele nogle flere upublicerede billeder.

Annoncering

Noisey: Hey Lasse. Hvordan betragter du Roskilde Festival som fotoopgave modsat andre opgaver?
Lasse Bak Mejlvang: Jeg har masser af medieby-fotos, koncertfotos og publikumsfotos, som er mere opstillede. Men der, hvor det fede kommer, er, hvis man selv er med som gæst. Det er det, man skal gøre. Hvis man vil fotografere publikum, bliver man nødt til selv at være publikum. Ellers bliver du sådan en mærkelig skikkelse, der prøver at dokumentere de fulde mennesker. Du bliver nødt til selv at drikke et par øl. Jeg har boet i smatten i mange år med mit kamera under hovedpuden. Mange af de her billeder er ikke fra opgaver, det er mine personlige festivalbilleder. Der er spejlrefleks-billeder, filmkamerabilleder, billeder fra små pocket-kameraer, alt muligt.

"Det der blowjob-billede er skudt på film. Den film gik jeg rundt med i lommen i en uge uden at kunne se den."

Har du en vis rutine eller teknik for at skyde festivalen? Hvor går du hen og hvornår?
Det er det, der er det fede ved at fotografere som gæst på festivalen – man går lidt i sync med resten af festivalen. Hele det der følelsesregister, man selv er igennem i opvarmningsdagene – "så var jeg sammen med en sød pige, den næste dag droppede hun mig for en anden, aftenen efter havde jeg den vildeste aften med mine gode drenge nede i det der telt" det, tror jeg, man skal have med i fotografiet på en eller anden måde. Man behøver ikke at gå og jagte ting. Men man skal have sit kamera på sig hele tiden.

Hvor blæst kan man være og stadig gøre det her?
Mange af de her billeder er taget i mere eller mindre sanseløs tilstand. Der er faktisk en del af dem, som jeg ikke rigtig kan huske, jeg har taget.

Annoncering

Hvad er noget af det mest sindssyge, du har været udsat for på Roskilde?
Roskilde er nok et af de steder, jeg har haft det allerfedest – men også et af de steder, jeg har haft det allerværst. Ugen er nok en meget god beskrivelse af, hvad man går igennem. Man prøver jo alle former for stimulans. Man har måske sex, og man er skæv og stiv, og der er nogle, der tager drugs også, og på et tidspunkt bliver man måske dybt ulykkelig. Jeg har haft en kæreste, der er gået fra mig derude. En festival, hvor jeg skulle se Alanis Morisette alene, hvor hun havde kysset med en anden dreng.

I gamle dage var der en container, der stod, når man gik fra Orange og ud til hovedindgangen – og der var tradition for, at der søndag nat herskede en stemning af, nu er der riots. Nu kan man brænde telte og alt muligt af. Det fik de så sat en stopper for, det er også pissefarligt. Men der tændte man altså ild til den container. Og så dansede man oven på den og rundt om den. Det var sådan en indianer ting. Der skulle altid være en rytme, og den lavede man ved, at nogen havde gravet en stor lygtepæl af træ op, og stod og gongede den ind i containeren, så man ligesom havde en bas. Der var så engang, hvor den træpæl stod op, men ingen af de fire drenge omkring den havde fat i den. Jeg fik den direkte i ansigtet. Det der med, at man balancerer på renden til at dø, uden man ved det. Det er utroligt, at der ikke er flere, der dør.

Annoncering

Er der noget øjeblik, du ikke nåede at fange på kamera, som du ville ønske, du havde?
Da Danmark vandt EM i 1992, var jeg for lille til at tage billeder – men jeg var der, jeg var 11. Og så triumfen på pladsen. Og så var jeg ude og se Kurt Cobain spille bagefter – Nirvana på Orange Scene. Den aften ville jeg rigtig gerne have fotograferet.

Tror du nogensinde, du stopper med at tage på Roskilde?
Hvis jeg ikke skal på Roskilde, så bliver jeg nødt til at rejse til den anden side af jorden. Når jeg for eksempel ser på mine forældres billeder, kan jeg se, at det har været meget sjovere at fotografere dengang. Bare frisindet – folk, der går helt vildt meget op i at lave sådan nogle kunstgrupper. Der var teater…det ved jeg godt, der stadig er, men det er bare druknet lidt i…

Bas?
Ja, det drukner sgu i bas! Bas og druk. Og det er der heller ikke noget galt i. Men også når du ser reklamerne for Roskilde nu – det er bare sex, drugs and rock'n’roll. Det kulturelle fylder ikke så meget længere. Og Roskilde-ånden skal vi holde fast i, fordi den er unik. Jeg ville ikke kunne holde ud at være i København, mens alle andre var dernede.

Tusind tak, Lasse.

Scroll videre for at se flere af de vildeste ting, Lasse Bak Mejlvang har dokumenteret på Roskilde gennem årene.