Foto af Alena Petite

Mød den danske dj, der spiller på Berghain og laver techno til pornofilm

Vi tog en snak med Martin Schacke om den københavnske ravescene og den unægtelige sammenhæng mellem techno og sex.

|
mar 19 2018, 12:55pm

Foto af Alena Petite

Gennem de sidste par år har den elektroniske festscene i København været under forandring. Festinitiativer som FastForward og Et Andet Sted har givet den danske hovedstad en berlinsk inspireret elektronisk festkultur, der er et mere fællesskabsorienteret alternativ til mainstream vandhuller som Kødbyens klubber, Culture Box og Chateau Motel.

Martin Schacke er en central del af den nyere KBH-bølge af elektronisk natteliv. Udover sin Soundcloud, der flyder over med trancede, elektroniske sæt, har han et par ep'er og en ny plade på vej senere i år på pladeselskabet Echotherm. Og så er han det tætteste, man kommer på en resident-dj til FastForwards fester, hvor han har spillet siden begyndelsen – endda som frivillig til nogle af festfællesskabets første events.

Schacke flyttede til Aarhus efter gymnasiet, og har siden begået sig i Holbæk og København. Lige nu er han i Los Angeles, hvor han bor i en måneds tid. Og så er han i øvrigt ved at lave musik til en københavnsk-produceret pornofilm. Vi ringede ham op til en snak om hans oplevelser med at dj'e på det berlinske rave-mekka Berghain i januar, den fremspirende elektroniske scene i København og at lægge lyd til levende billeder af folk, der har sex.

Tresor i Berlin. Foto af Cameron Pagett.

Noisey: Hey, Martin. I januar spillede du på Berghain i Berlin. Hvordan var det, sammenlignet med dine gigs herhjemme?
Martin Schacke: Det var ret surrealistisk for mig, fordi det er noget, jeg har drømt om at gøre i rigtig mange år, lige siden jeg begyndte at interessere mig for techno. Men det har altid virket som sådan en uopnåelig ting. Men da min sidste plade udkom for lidt over et halvt år siden, fik jeg den første mail fra Etapp Kyle, der sidder i Berghains bookinggruppe. Han skrev, at han havde hørt min plade, spillet den derinde flere gange og syntes, at det var virkelig fedt. Han spurgte, om jeg ikke havde et mix, jeg kunne sende til ham. Det gjorde jeg så og hørte ikke så meget fra ham i et halvt år. Jeg sad og var ved at blive tatoveret, da jeg fik opkaldet om, at de havde booket mig, og jeg skulle spille på Berghain. Det fungerede på en meget anderledes, mere professionel måde end andre klubber, jeg har spillet på.

Tresor. Foto af Cameron Pagett.

Hvordan det?
Jeg blev bare hentet af to gutter i lufthavnen, der kom i sådan en armygrøn varevogn. Så kørte de mig hen til der, hvor jeg skulle sove, og sagde, at jeg bare kunne ringe, hvis jeg skulle nogle steder hen, så ville de komme og hente mig. Det var fucking vildt at se klubben, uden at der var nogle mennesker derinde. Lyset var tændt, og det så ret anderledes ud.

Martin Schacke spiller på Tresor i Berlin. Foto af Cameron Pagett.

Hvordan begyndte du at lave techno?
Mit første musikoutput var et metalband, jeg spillede trommer i som 15-årig. Det var faktisk igennem det, at jeg begyndte at lave elektronisk musik. Jeg begyndte at programmere nogle trommer på computeren og fandt ud af, at man kunne lave mere end trommer. Samtidig var jeg begyndt at lytte til elektronisk musik, hovedsageligt dubstep og drum’n’bass – Burial og hele den der UK-bølge. Så prøvede jeg at lave noget af det. Det var jo også musik, der var domineret af trommer, så det var meget naturligt. Der var en del år, hvor jeg lavede alt fra hiphopbeats til EDM, techno, house, techhouse, disko…

"En rockkoncert slutter på et eller andet tidspunkt og så går folk hjem, hvor techno ikke er én oplevelse ad gangen, men ligesom en større oplevelse, man vender tilbage til og bygger videre på, hver gang man tager ud."

Wow, okay, det er et ret bredt output. Hvad er så mest din lyd?
Det var et forsøg på at finde frem til, hvad for noget musik, der gav mest mening for mig at lave. Men jeg fik sporet mig ind på, at techno var det mest interessante at arbejde med. For nogle år siden, havde jeg kun lavet techno og var nærmest kørt død i det. Når jeg havde lavet et nummer færdigt, følte jeg, at det lød fedt – men ikke som mig. Det lød bare som alt andet techno, der blev lavet. Så holdt jeg en pause på lidt over et år, hvor jeg overhovedet ikke lavede techno. Jeg begyndte at spille på rigtige instrumenter igen, lavede noisemusik og eksperimenterede med ambient og nogle anderledes ting. Da jeg så tog technoen op igen, var det, som om det havde fået en inspiration, der var lidt mere min egen lyd. Det er helt sikkert noget, jeg vil blive ved med at gøre for at opretholde mit kreative flow – søge væk fra mit hovedfokus for at få noget ny inspiration.

Hvordan får man techno til at lyde personligt?
Rent teknisk er det, der har hjulpet mig til at få min egen lyd, at jeg har samplet mig selv rigtig meget. Jeg har lavet meget forskellig musik og mange numre, der aldrig bliver præsenteret for offentligheden. Jeg tager små bider af mine uudgivne numre og lægger nye effekter på dem, så jeg har et bibliotek af alle mulige lyde, jeg selv har skabt og formet over længere tid. Så snart jeg bruger dem, bliver det til mit lydunivers.

Martin Schacke til Knife Fest i København i 2017. Foto af Cameron Pagett.

Der er gennem det sidste stykke tid opstået en del festinitiativer af en ny og anderledes kaliber med elektronisk musik i København. Hvad sker der med hovedstadens elektroniske scene lige nu?
Gennem de sidste to år er der blevet etableret en scene på en måde, som der ikke har været før i København – måske i 90’erne, men det er jeg ikke gammel nok til at vide. I al den tid jeg har taget til technofester, har der ikke været noget, der har forbundet dem på den måde, som FastForward har gjort det. Dengang det blev startet, havde vi en masse ambitioner og forventninger til, hvad det kunne blive – og det er bare blevet til det og meget mere. Det er først nu, der er blevet skabt en rigtig scene. Det har altid været opdelt. Der har været en masse mennesker, der hørte techno, men de har ikke været samlet under én fane.

Hvordan har FastForwards fester formået at samle dem?
FastForward har valgt at fokusere på fællesskabet lige så meget som musikken, så man kan føle sig fri og gøre, hvad man vil. Den stemning har der ikke været tidligere, på klubber som for eksempel Culture Box. At tage i byen i København har altid været lidt koldt og handlet mest om penge og business for dem, der lavede festerne. Der kom nogen og spillede, der kom nogle penge i kassen, og så var det videre. Der har ikke været nogen, der har taget hånd om fællesskabet på den måde og skabt en familie, som FastForward har gjort. De har valgt at inddrage folk fra scenen i arbejdet. I starten var festerne drevet af frivillige, men nu får folk løn. På den måde er det blevet til et samlingspunkt, hvorigennem folk nu kender hinanden meget bedre.

Hvad med Et Andet Sted-festerne?
Et Andet Sted startede lidt senere og var det første sted, der begyndte at bringe værdierne fra Berlin ind på scenen for alvor, som det der med at have en no-photo policy. Det gør en ret stor forskel, når folk ved, at de har et frirum, hvor man ikke behøver at være så fucking selvbevidst hele tiden, fordi folk ikke konstant tager billeder. Det, tror jeg, at folk har brug for mere end nogensinde – bare at kunne træde ind og have det fedt på sine egne præmisser. En anden vigtig ting, de har gjort, og som FastForward også har været med til, er at bringe queer-miljøet og det sexpositive miljø ind i technoscenen, ligesom det er i Berlin. Det har ikke været sådan i København før.

Martin Schacke spiller på Culture Box i København. Foto af Cameron Pagett.

Hvordan og hvorfor tror du, at det har kunnet lade sig gøre?
Før har queer-miljøet måske ikke følt sig så trygge ved at tage på Culture Box for eksempel, hvor der for nogle år siden ofte kom fodboldbøller, der kommer op at slås hver weekend. Jeg kan huske, da der for første gang begyndte at være darkrooms til festerne – det var noget helt nyt. Folk var ikke helt trygge ved at bruge det i starten, men nu ser jeg en helt anden form for fri, løssluppen stemning til festerne, blandt andet til de der Et Andet Sted-fester på deres nye adresse på Monastic. Den slags safe space til at udforske ting har bare ikke eksisteret i dansk technokultur før nu. Der har været brug for nogen, der sagde: “Her er der en fest, hvor der er nul tolerance over for sexisme, homofobi eller nogen form for chikane.” Det er utroligt, hvor lidt episoder vi har haft med folk, der kører dårlig stil. Fordi folk ved, at det er det, der er præmissen, og så kommer de bare med en anden indstilling, og så får man en bedre fest.

"Musikken kan godt blive lidt sekundær i forhold til kluboplevelsen – hvor meget er folk interesseret i musikken, og hvor meget er folk bare interesseret i at komme til en fest og tage en masse narko?"

Hvorfor sker det her nu?
Der har i mange år været en utilfredshed blandt mig og mine venner i det elektroniske miljø med, hvordan tingene hang sammen herhjemme. Den der klassiske måde, folk tager ud og fester på i Danmark var virkelig langt fra noget, vi føler os komfortable i. Vestergade, Gothersgade og den der stil er jo noget af det værste i verden. Der har været perioder, hvor folk bare har hatet på det meste, der foregik i technomiljøet – musikken var ensformig og kedelig, festerne var steneren, og der var ikke rigtig nogen, der gjorde noget for at tage det til det næste level. Så tog alle, der er i FastForward-familien sig sammen og fandt ud af, at vi er nødt til at gøre noget for det selv, hvis vi vil gøre det her nice. Så kom Nikolaj og Lukas (Nikolaj Jakobsen og Lukas Højlund, stifterne af FastForward, red.) og sagde, at de gerne ville lave det her FastForward-agency. Techno har bare nogle helt andre muligheder, end en rockkoncert har. En rockkoncert slutter på et eller andet tidspunkt, og så går folk hjem, hvor techno ikke er en oplevelse ad gangen, men ligesom en større oplevelse, man vender tilbage til og bygger videre på, hver gang man tager ud.

Er der så tale om en københavnerbølge nu, inden for elektronisk musik?
Jeg tror, at der var mange, der var trætte af den måde, techno lød på. De ville bare gerne have noget, der var hurtigere og lidt mere trancet. Mere energisk og ikke så fucking sumpet og minimalistisk, som meget techno var på det tidspunkt. Mange af os, der laver den her musik, er også venner, så det har også været med til at forme lyden. Vi sender konstant nye numre frem og tilbage mellem hinanden. Og det, tror jeg også bare, at folk andre steder fra kan høre – at vi ikke bare har kigget ud i verden og forsøgt at genskabe noget, som nogen andre har lavet, men har skabt vores egen idé af, hvad der er fedt.

Hvem skal man høre, hvis man vil smage på kernen af den her bølge?
Funeral Future, som lige har udgivet en ny plade på Euromantic. Det er virkelig meget en københavner-lyd for mig. Hurtigt, men inspireret af old-school techno med nogle nyere, trancede elementer. Meget melodisk, men stadig hårdt uden at blive kitschy på den der overdrevede hårde-måde. Ibon, Rune Bagge, Niki Istrefi og undertegnede laver også musik, der viser den her lyd rigtig godt.

Hvor bærer det hen nu for den her nye, københavnske technofestscene?
De sidste to år har handlet om at få skabt os et navn. Nu er det lidt nogle andre ting, vi kommer til at fokusere på. Nikolaj og jeg skal til at lave et pladeselskab nu, ud af FastForward. Og det skal ligesom bare være 100 procent lokalt, fordi vi gerne vil repræsentere den musik, vi laver, og den musik, der kommer fra København, vil vi gerne have ud på en måde, hvor det er os selv, der har kontrol over, hvordan det bliver præsenteret. Vi begynder at udgive musik på et tidspunkt i år. Jeg tror, at det er starten på noget virkelig vigtigt.

Hvorfor er det vigtigt?
Det giver os følelsen af, at det, vi laver, faktisk betyder noget. Det er en ting, som mange, der laver det her, dealer med. Nogle gange føles det bare meningsløst. Man er i tvivl om, om der kommer noget godt ud af det i sidste ende. Musikken kan godt blive lidt sekundær i forhold til kluboplevelsen – hvor meget er folk interesseret i musikken, og hvor meget er folk bare interesseret i at komme til en fest og tage en masse narko? Her i Danmark er folk virkelig engagerede i musikken og er fucking kræsne. De tager ikke ud, med mindre der er et eller andet fedt. Det tyder på, at der er noget seriøst omkring det – det er folks liv, ikke bare noget, de tager ud og laver i weekenden. Jeg oplever også, at der er folk, der ikke laver musik, som begynder at arbejde inden for techno. Jeg er sikker på, at det her er en tidsperiode, som man vil kigge tilbage på om 10-20 år som en vigtig tid for elektronisk musik i Danmark. Techno har aldrig haft en scene herhjemme på den måde, som det har nu.

Noget helt andet – du har lavet techno til en pornofilm?
Ja, det kommer jeg til, sammen med min ven Jesper. Indtil videre har jeg bare lavet en skitse og venter på, at filmen bliver klippet færdig. Jeg tror først, vi rigtig får en idé om, hvad der skal ske, når vi får den færdigklippede film og begynder at arbejde på den.

Hvordan er det kommet på plads?
Det er omkring et år siden, at jeg mødte Anne-Sofie, og vi snakkede om det. Der var deres pornoprojekt stadig på idéstadiet. Det klikkede ret godt, og jeg kunne mærke, at det, de var ved at lave, også var noget, jeg havde lyst til at arbejde på i længere tid.

Hvad har du fået ud af at være en del af projektet?
Pigerne, der laver det, kommer fra et meget sex-positivt miljø, og har bare et meget mere afslappet forhold til seksualitet, for eksempel sådan noget med at være i åbne forhold, at have sex med sine venner, uden at det giver anledning til en masse drama, som det måske ville i mange vennegrupper. De har arbejdet med deres seksualitet på en meget mere fornuftig og sund måde. Det har været vildt inspirerende for mig og har også gjort, at jeg selv er begyndt at se helt anderledes på min egen seksualitet og være mere åben og generelt mere tilpas med mig selv og ikke så tense.

Hvorfor har vi brug for den her slags pornofilm?
Jeg forbinder mainstream porno med mainstream popmusik. Det er et fake og overglamouriseret billede af, hvad sex er. Efter internettet blev hovedstedet, hvor man så porno, er de kunstneriske elementer blevet faset ud, og musikken er nærmest helt forsvundet. Jeg har selv set virkelig meget mainstream porno førhen, men stoppede med det og begyndte at gøre mig nogle tanker om, hvad jeg i virkeligheden gerne ville have ud af mit eget sexliv. Porno bliver sådan en tryghedsting – man føler, at man kan udleve fantasier uden at sætte sig selv i situationer, der måske ville være grænseoverskridende. Og så er der bare en masse ting, man ikke får gjort. Hvor man måske ville have det meget federe, hvis man bare fik det prøvet IRL.

Hvad gør du rent praktisk, når du skal lave musikken til pornofilmen? Er det anderledes end den måde, du plejer at arbejde på?
Det bliver en anden måde at arbejde på, end jeg er vant til, fordi jeg jo ikke plejer at lave musik til billeder. Vi laver en tre-fire numre, der kan fades ind over hinanden. Der skal også være nogle øjeblikke uden musik, nogle længere sekvenser, hvor det bare er lyden af dem, der har sex.

Bliver det decideret et techno-soundtrack?
Vi har snakket om at lave nogle ambientnumre uden noget rytme og uden så meget melodi. Bare mere nogle dronede stemningslyde i baggrunden. Og så noget sleazy, langsomt techno.

Martin Schacke på Клуб i Sankt Petersborg, 2018. Foto af Alena Petite.

Men techno er måske ikke den genre, man umiddelbart ville forbinde med sexmusik.
For mig er techno hovedsageligt sexmusik. Man kan drage mange paralleller mellem lyden af technomusik og måden, man fester til det på, og det at have sex. Det er bygget op omkring et primitivt drive, og det er designet til at blive ved i timevis. Den stemning, man kan opnå til en technofest – at du står i et rum sammen med hundredevis af svedige mennesker, der har smidt tøjet og bevæger sig i takt – er for mig den mest sexede stemning, man kan have til en fest, uden at det bliver vulgært. Også selv om man måske ikke har sex med nogen den aften. Det er et frirum, hvor alle slags mennesker kan udforske og skubbe deres grænser. Og det oplever jeg, at folk bedre til i dag, end de har været før i København. Vi er ikke så langt fremme, som de er i Tyskland – men jeg var for eksempel til en technofest i LA her i fredags, og der kan folk overhovedet ikke finde ud af at slå sig løs på samme måde. Folk er meget selvbevidste og tilbageholdende, fordi de føler, at der er nogen, der holder øje med dem og dømmer dem, hvis de har det for vildt. Det er ikke en særligt sund, eller sexet måde at feste på.

Fedt. Tak for snakken, Martin.