Kundetoilettet på Floss. Alle billeder af João Botelho.

Rå og beskidte billeder af toiletterne på Københavns mest ikoniske barer og spillesteder

Slå en streg, og lad historien sive ind. Men lad hellere være med at medbringe UV-lys.

|
19 december 2017, 12:25pm

Kundetoilettet på Floss. Alle billeder af João Botelho.

Denne artikel bringes som fotoserien 'Real Shit' i VICE Magazine – Music Issue 2017.

Offentlige klubtoiletter – klamme omgivelser dedikerede til beskidte formål. I bedste fald et safe space; en rolig og stressfri zone, hvor du kan trække dig tilbage fra galskaben. Et tilflugtssted for fordybelse, hvor du kan slappe af og slippe væk fra festen, til hvad der sommetider kan være livsnødvendige refleksioner – eller et helle, et frirum langt fra dørmandens snagende blik. I værste fald er et klubtoilet en levende, åndende sivebrønd af dyriske drifter, dårlige beslutninger og menneskelige efterladenskaber.

Ingen har lyst til at gå derud. Klistrede gulve, stanken fra andre menneskers afføring, der invaderer din næse og mund: du tolererer det, fordi du er nødt til at tolerere det. Du er ude, på jagt efter nye oplevelser, uden for din tryghedszone, og jo mere du lammer dine sanser, jo mindre intimiderende virker ideen om en tur på det sønderbombede klubtoilet. Hvis de her steder overlever længe nok og undgår at blive eroderet af gentrificering, bliver de til hulemalerier, der dokumenterer de mange forgangne år og drukture; en slags tredimensionel portal, der transporterer dig tilbage til utallige fremmede menneskers vildeste nætter.

I en tid, hvor mere og mere af vores kulturarv transcenderer den fysiske verden og bliver uploadet til Skyen, er den kollektive bevidsthed, der lever på et klubtoilet, ærlig, ægte og menneskelig. De er pisseklamme, ja, men også unægteligt rock'n'roll.

Med det in mente besøgte fotografen João Botelho og jeg toiletterne på nogle af de mest legendariske klubber, barer og spillesteder i København for at dokumentere den rå energi, der ophobes på et sted, hvor folk har kneppet, brækket sig, sniffet, pisset, grint, grædt, skidt, besvimet, klistret mærker og tagget gennem mange år. Resultatet blev en billedserie, der oser af skridtsved og industriel toiletrens.

Floss

I hjertet af Pisserenden, mellem trendy genbrugsbutikker og millennial-befængte donutcafeer, ligger Floss, en af den københavnske punkscenes få tilbageværende bastioner. Den rygervenlige to-etagers bar bliver ofte hyldet som arnestedet for punk i Danmark og er blevet frekventeret af legender som Steen Jørgensen og Sort Sol siden sen-70’erne, dengang bandet hed Sods. Siden er Floss blevet kendt blandt både punkere og ikke-punkere for sin frisindede tilgang til plakater, klistermærker og tags, samt sine folkekære to-for-en øltilbud – ikke for hygiejnen på de klaustrofobiske toiletter, der er svøbt ind i graffiti fra gulv til loft som interaktive mindesmærker for mange års vildskab.

Jaguaren

Jaguar Bodega på Holmbladsgade er synonym med en bytur for hovedstadens amagernummerplade-dekorerede segment. Som københavnsk spillested er Jaguaren lidt af en underdog. Selv om baren nok er bedre kendt for sine hyppige håndgemæng og no-bullshit bartendere klædt i fint piccolotøj, var det stedet, hvor dancehall- slash-dansktop gruppen Humørekspressen gav deres første livekoncert. Der bliver også løbende afholdt rapbattle-aftener, hvilket ofte gør Jaguaren til ramme for en unik og inkarneret dansk bytur, som du ikke finder andre steder.

Rust

Den labyrintiske Nørrebro-klub har byens mest spændende og varierede udbud af hiphop-bookinger, hvilket betyder, at du på Rust næsten altid garanteres en fuldstændig sindssyg aften på et kvælende tætpakket spillested. Samtidig skal der ikke mere end et par øjeblikke til i Rusts svagt belyste gang, før den angstprovokerende kombination af turkise vægge og kvalmende pis-dunst brænder sig permanent fast i bevidstheden.

Bakken

Bakken er Kødbyens ugudelige moderklub. Efter konstruktionen af en reel scene er dansegæster ikke længere lige midt i ravagen til Bakkens talrige elektroniske, rap- og trashkoncerter, hvis popularitet ofte berettiger langt større spillesteder. Bakkens toiletter er lige så kummerlige, som de er korrumperede, og i de tidlige morgentimer bliver de til ground zero for den københavnske hipstermafias udskejelser. Hos damerne er der plads til veninde-tisseture, mens der på herretoilettet – hvis båse egentlig ikke er tiltænkt mere end én besøgende af gangen – er proppet med mennesker inde bag den evigt-på-klem-stående dør.

KB18

Intet kan helt sammenlignes med den blanding af spænding og gru, man oplever, når man befinder sig i køen til den technosafari af udvidede pupiller, der er KB18 efter klokken fem om morgenen. Det er den sidste klub i Kødbyen, der smider sine gæster ud. Her, i templet for fordærvede og afstumpede aftener, er musikken minimalistisk, industriel og primitiv – og det samme er toiletterne.

Stengade

Vuggen for Københavns nu afdøde RubA’Dub Sundays, såvel som en milepæl for rock-, punk- og stort set samtlige relevante danske livenavne i midt-90’erne. Stengade lukkede faktisk ned i 2009 for så at blive genåbnet et år senere. At spillestedet stadig eksisterer i hovedstaden i dag er en hyldest til både fortidige og nutidige musikalske subkulturer, ligesom den årring-agtige æstetik på dets badeværelser er det for koncertgængernes mangeårige udsvævelser.

Slå en streg, og lad historien sive ind. Men lad hellere være med at medbringe UV-lys.