Kewan er gået fra klassisk cello til at producere for Danmarks største rappere
Alle billeder af Sarah Buthmann

FYI.

This story is over 5 years old.

The Music Issue 2017

Kewan er gået fra klassisk cello til at producere for Danmarks største rappere

Her fortæller produceren, hvordan han kom til at lave hitsingler som MellemFingaMuzik og Gillis "C'est la vie".

Denne artikel er bragt som del af serien "The Producers" i VICE Magazine – Music Issue 2017

Før i tiden var navnene på hiphop-producere noget, som kun hardcore musikfans kendte til. I dag har Mike Will Made-It udgivet flere hele rapalbum uden at rappe et eneste ord selv, og Metro Boomins producer-tag i sig selv får samtlige millennials til at gå bersærk, så snart de hører det. På den danske scene er der også ved at danne sig et felt af toneangivende producere, og vi har spurgt nogle af dem om deres musikalske udvikling og producerens rolle i rapmusik.

Annoncering

24-årige Kewan Hussein, der til daglig laver musik under kunstnernavnet Kewan sammen med sin sound engineer og partner Julian Barfoed, har produceret for blandt andre Gilli, Sleiman, Mads Langer, Node, MellemFingaMuzik, Jimilian og hasan shah.

Noisey: Hvad er din musikalske baggrund?
Kewan: Det hele startede med, at min familie kom til Danmark. Jeg har været tre-fire år gammel. Som seksårig startede jeg i folkeskolen, hvor vi fik vi en folder ind ad døren fra Rødovre Musikskole, hvor man kunne vælge instrument, hvis man ville starte til musik. Min storesøster ville spille violin, så det ville jeg også. Det fik jeg bare ikke lov til, fordi mine forældre mente, at der ville blive for meget konkurrence imellem os, så jeg valgte i stedet den store version, celloen. Gennem de næste 10 år spillede jeg klassisk cello og havde et tæt forhold til min cellolærer, Jørn Lauritzen. På et tidspunkt i 6. eller 7. klasse flyttede vi fra Rødovre til Islev i et rækkehus, hvor der var et klaver. Jeg satte mig ned og prøvede at lære at spille på det, og ret hurtigt begyndte jeg at spille akkorder og skalaer. Jeg havde jo allerede intonationen fra cello, så det tog mig ikke lang tid at forstå fidusen ved klaveret.

Man skal forstå og acceptere, at der er 20 mennesker med i studiet, som ikke har nogen musikalsk intention med at være der. Jeg følte mig presset ud i det, og der var så mange mixed feelings i det, at det var fedt.

Annoncering

Hassan, min barndomsven, som dengang var mega hackertype, downloadede programmet Fruity Loops og sagde, at jeg skulle bruge det. På det tidspunkt havde jeg ikke nogen computer, men han havde en bærbar, som jeg brugte, hver gang jeg var hjemme hos ham. Efter at have sparet op købte jeg min egen bærbar i 9. klasse. Efter folkeskolen startede jeg på Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg blev bortvist fem måneder inde i skoleåret. For mange aftenvagter i Bilka og musik langt ud på natten gjorde, at fraværet blev for højt. Så jeg tog 1.g om igen på Greve Gymnasium, hvor jeg mødte hasan shah, som jeg begyndte at lave musik med, og kort tid efter mødte jeg rapperen Young.

Hvem var næste kunstner, du arbejdede intenst med efter Young?
MellemFingaMuzik. Efter deres første ep gik vi i gang med deres album, og det var intenst. Det er ikke ligesom at arbejde med nogen andre. Du arbejder ikke kun med nogle artister, du arbejder også med folk, som du ikke taler samme sprog som. Og ikke nok med det, du skal også kunne arbejde med deres venner. Man skal forstå og acceptere, at der er 20 mennesker med i studiet, som ikke har nogen musikalsk intention med at være der. Jeg følte mig presset ud i det, og der var så mange mixed feelings i det, at det var fedt. Ali Sufi, som jeg havde stiftet pladeselskabet Grounded med i 2013, ville gerne have mig til at lave det, samtidig med at jeg følte, at drengene faktisk var fucking ligeglade med, om det var mig eller en anden, der lavede det. Men det gav mig endnu mere blod på tanden, fordi jeg tænkte: "Fuck nej, jeg skal lave det."

Annoncering

Hvad har dine erfaringer med klassisk musik givet dig som producer?
Jeg har aldrig været generet af at lytte til eller lave forskellige typer musik. Som lille var jeg altid tvunget til at høre noget, jeg ikke kunne forstå, for der var meget klassisk, der ikke gav mening eller bare lød ad helvede til. Erfaringen har nok gjort, at jeg i dag meget hurtigt kan placere musik og have noget at sammenligne med, uanset hvad jeg hører. At være del af et klassisk orkester og være med til at spille musikken og ikke bare høre den lærte mig også at blive skubbet ud i noget, man ikke har regnet med. Normalt vil man altid vælge at gøre ting, man har det godt med, men bliver du skubbet ud i noget nyt, vil du lære noget nyt, smage noget nyt og få nye indtryk, som du kan give videre på din egen måde. Det er vigtigt for musikken.

Hvordan vil du beskrive din lyd?
Der er selvfølgelig produktioner, hvor man ikke kan høre, det er mig, selvom jeg har produceret det. Men min lyd er ligsom den, jeg er blowet up med. Det betyder, at folk husker mig først og fremmest for "C'est La vie" og "Bomaye", indtil det næste overgår det. Så når folk hører den lyd – fra et producersynspunkt – så er det 'Kewan-lyden'. Fra en rappers synspunkt er det Gilli-/MellemFingaMuzik-/Sleiman-lyden.

Hvordan ser du producerens rolle i dansk rap i dag?
I forhold til den amerikanske tendens – hvor produceren kan være lige så stor en artist som selve artisten – så er Danmark bagud. Jeg føler, at det ville være fedt at få folk derude til at forstå, hvad en producers rolle er, og hvor vigtigt det er for en artist at have en producer, der forstår dem, på godt og ondt. Der er mange producere, der ikke bliver krediteret ordenligt eller bliver betalt det, de har fortjent. Sådan er det bare – produceren vil altid have det ydmyge job, selv om det er vigtigt at man råber op. Jeg har altid syntes, at det var noget, som rappere godt kunne være bedre til over for deres producere, på trods af alt den kærlighed, jeg har fået fra rappere, jeg arbejder og har arbejdet med. Det er ikke alle, der er ligesom dem.

Tak, Kewan.