FYI.

This story is over 5 years old.

Konspirationsteorier

Hvorfor beefer Beyoncé, Kanye og Tidal med en norsk avis?

Er der tale om løgnagtige norske journalister? En streamingtjeneste uden moral? Eller måske en global sammensværgelse orkestreret af en hemmelig reptilrace?
Grafikarbejde af George Smart. Billeder via Kanye West, Wikimedia Commons, samt Flickr-brugerne Julian-G. Albert og Luiz Fernando Reis

Sidste uge publicerede det norske dagblad Dagens Næringsliv en historie om, at streamingtjenesten Tidal i 2016 manipulerede streamingtal for Beyoncés album Lemonade og Kanye Wests The Life of Pablo. Begge plader blev præsenteret som eksklusive udgivelser på Tidal. Kort sagt er anklagen altså, at Tidal har taget beskidte kneb i brug for at få det til at se ud, som om deres to eksklusive album blev hørt meget mere, end de rent faktisk gjorde. Efter historien kom ud, gik der ikke lang tid, før streamingtjenesten, der er ejet af Beyoncés mand, Jay-Z, kom på banen med en kommentar om, at Dagens Næringsliv har set sig sure på dem, og at det er grunden til, at de har skabt en løgnagtig historie om streamingsvindel.

Annoncering

Altså: Vi har en konflikt, der involverer en international streamingtjeneste, en norsk avis og nogle af verdens største musikere. Og der bliver kastet med mudder. Ikke bare en lille smule mudder. Roskilde 2007-mængder af mudder.

Som alle andre almindelige mennesker elsker vi et godt slagsmål, som vi ikke rigtigt har nogen part i. På den måde kan man læne sig skadefro tilbage og nyde alle de fede beskyldninger og svinere, der flyver gennem luften som mariekiks til en Shu-bi-dua-koncert. Men vi kan alligevel ikke lade være med at tænke over, hvad der egentlig er op og ned i den her sag. Hvem har egentlig ret? Hvem lyver? Den ene eventualitet virker mere vanvittig end den næste. Er der tale om en løgnagtig norsk avis? En streamingtjeneste uden moral? Eller måske en global sammensværgelse orkestreret af en hemmelig reptilrace?

Vi skal ikke kunne sige det, men for at hjælpe dig med at danne dit eget indtryk, har vi samlet og gennemgået alle de mest plausible teorier på, hvad der egentlig ligger til grund for Tidal-gate:

Norge er et testland for en ny form for hyperdigital streaming-svindel i en post-faktuel æra

Netflix' The Rain går balancegang på den hårfine grænse mellem jammerligt, robotagtigt skuespil og visuelt tilfredsstilende post-apokalyptisk-København-CGI. Svenskerne lader sig mikrochippe med rejsekort en masse. Og nu er det kommet frem via en norsk avis, at en af den digitale streaminghistories største fupnumre muligvis lige har udspillet sig i internationalt cyberspace. I det helt taget virker det, som om skandinaviske lande er blevet for white collar-skandaler og kulturel tilegnelse mellem forskellige slags hvide mennesker, hvad mellemamerikanske lande var for CIA-statskup i koldkrigstiden – en konsekvensfri kravlegård.

Er det virkelig så langt ude at mistænke Tidal-gate for kun at være toppen af isbjerget? Kan vi se frem til en orwelliansk nær-fremtid, hvor skandinaver er "heldige" nok til at få deres sind uploadet til skyen? Eller blive hovedsæde for det lovende, nye globale missilforsvarssystem, "Skynet"?

Annoncering

Kilderne lyver

Tidal kender til vigtigheden af streamingtal og kunne derfor aldrig finde på at fuske med dem. Derfor må vi selvfølgelig gå ud fra, at det er rigtigt, når data viser, at Lemonade blev streamet 306 millioner gange indenfor de første 15 dage efter albummet udkom i april 2016. Hvis man fordeler det på Tidals daværende tre millioner brugere, betyder det, at hver bruger har hørt Lemonade næsten syv gange om dagen i 15 dage. Det er tydeligt, at de virkelige skurke ikke er Tidal, men de kilder, der påstår, at de ikke har brugt, hvad der svarer til lidt over fem timer og 30 minutter om dagen på at lytte til Beyoncé, der sviner Jay-Z og til sidst ender med at tilgive ham, fordi hun er en gudinde, der er hævet over alle. Og ligesom hun har tilgivet sin utro ægtemand ved at lave årets ukronede, men bedste album, vil hun også på et tidspunkt tilgive dem, der løgnagtigt siger, at de ikke synes, albummet er godt nok til at blive hørt så meget.

Man skal ikke skamme sig over at ville det bedste for sig selv og sine øregange, og man skal slet ikke lyve om det.

Semi-obskurt norsk dagblad ser sit snit for at komme i rampelyset

Til trods for at lyde som en publikation, der udelukkende læses af folk over 60, der ejer tre eller flere fuglehuse, er Dagens Næringsliv faktisk Norges tredjestørste dagblad. Så ja. De er Norges tredjestørste dagblad. Derfor er det trods deres umiddelbart gennemarbejdede research stadig ikke umuligt at forestille sig en David og Goliat-situation, hvor et nordisk dagblad fra midten af ingenting tackler den verdenskendte pladeboss og rapper, The Big Pimp himself.

En meget konkret, no-bullshit udmelding fra Tidal til Variety ovenpå dagbladets anklager, lød:

Annoncering

This is a smear campaign from a publication that once referred to our employee as an ‘Israeli Intelligence officer’ and our owner as a ‘crack dealer.’ We expect nothing less from them than this ridiculous story, lies and falsehoods. The information was stolen and manipulated and we will fight these claims vigorously.

Meget tyder på, at dagbladet i hvert fald er kommet under huden på Tidal.

Det her er den nye norm for musik-beef

Ifølge en af de der semi-tvivlsomme Wikipedia-sider, som man er ret overrasket over faktisk findes, er Tchaikovskys "1812 Overture" historiens første eksempel på et diss-track. Siden da har vi fulgt ivrigt med i utallige legendariske beefs, fra Pac vs. Biggie, til fejdende Gallagher-brødre, frem til Pussy Riot mod Vladimir Putin, for nu, i 2018, at være endt et sted, hvor ansigtsløse streaminggiganter figurerer i musikverdens hedeste beefs. R. Kelly vs. Spotify. Og nu Jay, Bey, Ye og Tidal vs. et norsk dagblad.

Det er et mediestunt af folkene bag Brain$ og Fætr

Vi må indse det: Vi lever i en digital tidsalder, hvor den fjerde væg er splintret hårdere, end den gjorde i allersidste afsnit af The Hills (der, hvor Brody Jenner glor ind i kameraet, og backdroppen viser sig at være en kulisse, OH GODDAMN MIND BLOWN HVAD BETYDER DET OVERHOVEDET??) Og det faktum har ført til, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, at alting kan være fabrikeret. Tænk på den danske popsanger Fætr – han sang slet ikke selv. Den 14-årige pistolviftende Køge-rapper Brain$ – han var bare en helt almindelig dreng! Og hvad har de to projekter tilfælles? De er begge to skabt af den danske producerduo H1tmakers. Efterhånden ved vi, at det eneste, der overstiger H1tmakers’ begejstring over deres egne genialiteter, er trangen til at vise, hvor meget klogere de er, end lyttere og medier. Så kan det være, at vi snart ser en afsløringsvideo fra deres studie, hvor Beyoncé og Kanye, ligesom Brain$-barnet, får lov til at stå akavet og foroverbøjet ved siden af de hoverende producere i deres mægtige kontorstole.

Annoncering

What the fuck? Come on, Dagens Næringsliv, dude, man! I har taget en uddannelse, I har gået på journalisthøjskolen, I er voksne mennesker!

Beyoncé, Jay Z, Kanye, hele Norge og alle fra Tidal udgør en hemmelig, verdensomspændende elite af reptilvæsner

"Hvem kommer til at lytte til et enkelt, lille norsk dagblad?" lyder det hånefulde, hvislende gnæg fra reptiloverherrernes Storkejser. "INGEN! DET HER ER BEGYNDELSEN PÅ MENNESKENES UNDERGANG!"

*hemmeligt, underjordisk grottesystem fyldt med millioner af reptilvæsner forklædt som indflydelsesrige mennesker bryder ud i nådesløs og hjemsøgende reptil-latter

Vi indrømmer, at denne teori, der paradoksalt nok ville gøre Donald Trump til en af den varmblodede menneskeheds eneste håb for overlevelse, er blandt de mere usandsynlige.

Usandsynlig…ikke umulig.

Eksperterne er sure over Beyoncé og Kanyes kunstneriske udvikling

Nogle gange kan det være svært at acceptere, at en musiker, man er fan af, laver en plade, der ikke lyder, som den skal. De fleste vil nok bare lade være med at lytte med, men den følelse af afmagt over en lorteplade kan få en til at gøre drastiske ting. Og måske er det netop det, der er sket på bagkant af Beyoncé og Kanyes 2016-album, der begge var en meget distinkt lyd for kunstnerne.

Et af de sprængende punkter i Dagens Næringslivs afsløring af streaming-manipulationen ligger nemlig hos det britiske medieanalyseselskab Midia og Det Norske Universitet for Videnskab og Teknologi, der bidrager med henholdsvis tal for antallet af Tidal-brugere på det givne tidspunkt og en rapport, der konkluderer, at der ”faktisk har været manipulation af dataen på specifikke tidspunkter”. Og selv om de umiddelbart skulle fremstå som ekspertkilder, der ikke har nogen aktie i at mene det ene eller det andet om streamingmanipulation, er eksperter også bare mennesker, der kan blive skuffede over, at Beyoncé ikke lyder mere, som hun gjorde i “Bootylicious”-dagene, og derfor gerne vil have skovlen under hende. Langt ude? Måske. Men på den anden side savner vi alle sammen College Dropout-Kanye.

Den kontroversielle danske gruppe Cl1ckba1t er inspirationen bag Tidal og Jay Z's seneste indtjeningskilde

Touché, Jay. Vi har for meget respekt for dit hustle – og loven, selvfølgelig – til at forsøge at kræve nogen officiel kompensation for vores rolle i, hvad der tydeligvis er makro-udgaven af vores opfindelse, Danmarks værste scam-band, Cl1ckba1t.