Vi spurgte en lyddesigner, hvor latterlig Københavns Kommunes støjgrænse egentlig er
Foto: Hedda Rysstad

FYI.

This story is over 5 years old.

Spørg en klog person

Vi spurgte en lyddesigner, hvor latterlig Københavns Kommunes støjgrænse egentlig er

"Hvis man gjorde trykluftboret lydløst, ville det være en større velsignelse, end hvis man lukkede gadefesterne."

Årets Distortion er veloverstået, og uanset om man elsker det eller elsker at hade det, er det to dage, hvor officielle scener og mindre officielle bois med soundbokse sørger for, at lydniveauet i de københavnske gader er en anelse højere end på årets resterende 363 dage. Egentlig må Distortion og andre udendørs musikarrangementer i Københavns Kommune ifølge et forskrift fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning ikke larme mere, end at der ved nærmeste beboelse kun kan måles op til 60-70 decibel.

Annoncering

Hvis du nogensinde har været til Distortion, eller en hvilken som helst anden form for udendørs kulturarrangement, så ved du, at der er en god chance for, at der bliver spillet bare en anelse højere end lydniveauet på en normal samtale – hvilket er, hvad 60 decibel svarer til. Forskriftet skal evalueres den 18. juni, og derfor har Frederik Birket-Smith, der er direktør for Strøm Festival i København, startet en underskriftsindsamling for at undgå, at kommunen skruer yderligere ned for den udendørs musik i København. Indtil videre har 12.238 personer skrevet under.

Underskriftindsamlingen har affødt en debat, hvor vi på den ene side har dem, der mener, at støjgrænsen kvæler kulturlivet, og på den anden side har vi dem, der mener, at udendørs musikarrangementer burde forbydes i Københavns gader som . Men hvad betyder det egentlig, når der bliver diskuteret decibel og støjgrænser? Er der forskel på, hvordan vi opfatter lyd? Og giver det overhovedet mening at lave en grænse på 60 decibel i en by som København?

For at få nogle ordentlig svar, ringede vi til snak med Peter Albrechtsen, der prisvindende lyddesigner bag film som Underverden og Thelma og selv bor på Vesterbro i København.

Noisey: Hej Peter, vi starter helt fra bunden: Hvad er decibel, og hvordan måler man det?
Peter Albrechtsen: Lyd er i virkeligheden svingninger i luften, og decibel er den måletekniske enhed, der fortæller om lydtrykket. Øret opfatter et utroligt spektrum af lyd fra en knappenål, der rammer gulvet til et bragende jetfly, der fræser hen over himlen. Så for at favne hele spektret er decibel-skalaen logaritmisk. Hvis man går 3 decibel op eller ned på skalaen, betyder det, at lyden bliver henholdsvis fordoblet eller halveret. Det dobbelte af 80 decibel er altså ikke 160 decibel, men 83 decibel.

Annoncering

Okay, men opfatter folk decibel forskelligt?
Generelt er vi mindre følsomme over for dybe frekvenser – bas – end over for mere højfrekvente lyde som diskant og mellemtone. Men samtidig er lyd helt sindssygt subjektivt, fordi det er din hjerne og din psyke, der reagerer på den lyd, du møder. Hvis du er til Distortion, og du synes, det er megafedt at feste, så synes du også, at det er fedt, at musikken er høj. Hvis du ikke er ude på gaden og feste, men sidder i din lejlighed og prøver at putte dit 1-årige barn, der skriger, så synes du ikke, det er fedt, at musikken er høj. Det er, ligesom man reagerer forskelligt på musik, man godt kan lide, og musik, man ikke kan lide. Nogle bliver nervøse, når der er meget bas, mens andre bliver nervøse, når der er meget diskant. Det skyldes, at lyd er noget af det mest personlige, vi har, og måden, vi opfatter den på, bliver formet gennem hele livet. Måske har man som barn boet ved siden af en togbane og lægger ikke længere mærke til, at toget kører forbi hver dag, selv om andre synes, at det larmer. Vores hjerne er det vildeste lydfilter og sorterer hele tiden en masse støj fra. Det er også derfor, du kan have en samtale på et diskotek, selv om der er høj musik, men hvis du havde optaget samtalen med en mikrofon, ville du slet ikke kunne høre, hvad der blev sagt, fordi støjen ikke bliver filtreret fra. Din opfattelse af lyd afhænger også af, om du står op eller sidder ned, og hvor du befinder dig. Fordi lyd er så flydende og elastisk, kan det lyde meget anderledes, hvis du bare rykker dig en anelse. Uanset om du er til koncert på Roskilde Festival, i Forum eller i Pumpehuset, vil du opleve, at lyden er forskellig, alt afhængig af om du står oppe foran scenen, ude i siden eller bagved.

Annoncering

Hvor mange decibel ligger en normal koncert på?
De fleste koncertsteder har standarder for, hvor højt de må spille. Roskilde Festival har for eksempel meget faste regler, og på de store scener er der i gennemsnit et lydniveau på 103 decibel.

Hvordan er det så at være til en koncert, hvor de spiller 60 decibel?
Det bliver i hvert fald en ret stille fest.

Så man ville godt kunne tale hen over numrene?
Ja, sagtens. 60 decibel svarer til en helt normal samtale, trafikstøj er 70 decibel, og hvis du står ved siden af en motorcykel, måler det cirka 100 decibel. Et trykluftbor er 130 decibel, og noget af det højeste, vi kan høre, er raketter og eksplosioner på 140 decibel. De lyde er så høje, at man ville blive halvdøv eller måske helt miste hørelsen, hvis man oplevede dem på klos hold.

Hvorfor tror du støjgrænsen er landet på 60 decibel til Distortion i København?
På 60 db er lydniveauet så normalt, at alle kan klare det, men i København er det jo en joke, for der er ikke 60 db nogen steder i København. Vores arkitektur og smalle gader forstærker trafiklyden, og der er vejarbejde overalt. Det larmer meget mere end 60 db. Det er en idealistisk tankegang, at der skal være roligt i vores by, men virkeligheden er, at her larmer meget. Hvis man gjorde trykluftboret lydløst, ville det være en større velsignelse, end hvis man lukkede gadefesterne. Jeg mener, det ville give mere mening at se på, hvad der larmer hver dag, frem for at at skrue ned for noget, der kun varer et par enkelte dage.

Hvor mange decibel ville du spille til en fest hjemme i din lejlighed?
Det varierer lidt, men det ville nok ligge omkring de 85-90 db. Hvis det var højere, tror jeg, at folk ville blive trætte af det i længden. I virkeligheden er problemet med høj lyd ikke, at det er højt, men at det er højt hele tiden. Jeg kan godt lide at høre høje ting – også i forbindelse med mit arbejde – men der skal skabes en dynamik, hvor de rigtig høje sekvenser ikke varer så længe. Hemmeligheden bag et godt lydmiljø er derfor ikke at kontrollere, at det hele tiden skal være lavt, men i stedet at sørge for, at der kun er rigtig høj lyd i begrænsede perioder.

Hvorfor bliver vi trætte af høj musik i længden?
Vi bliver trætte af monotonien, og høje lyde kan nærmest virke som et angreb. Lyd rammer os ofte meget underbevidst og vækker noget meget primalt i os, ikke mindst fordi høresansen er den første sans, vi udvikler som mennesker. Vi kan først se, når vi bliver født, men vi kan allerede høre, når vi ligger i vores mors mave. Lyd har derfor en stor underbevidst effekt på os, og det kan være virkelig ubehageligt at blive udsat for høj lyd i lang tid. Det er derfor, høje lyde og støj endda kan bruges som torturredskab eller i forbindelse med krigsførsel.

Tak for snakken, Peter.