6(66) grunde til, at Copenhell 2018 bliver det mest ugudelige til dato

Mere ild, mere Ozzy og Zeal & fucking Ardor.

|
nov 6 2017, 1:02pm

Foto af Polina Vinogradova

Med etårs-dagen for Donald Trumps indsættelse om hjørnet og ingen umiddelbar udsigt til, at verden bliver mindre af en grobund for kynisme, uretfærdighed og drivhusgasser, er det vigtigt at tage de gode nyheder, hvor man kan få dem.

Mens Roskilde og Northside støder booking-hornene sammen med hver sin særudgave af stort set det samme program lod Copenhell i morges en sky af ild, svovl og torden regne ned over den kommende danske festivalssæson, da de offentliggjorde de første 16 af de 42 navne, der vil udgøre metalfestivalens lineup til næste år, samt en række mindre udvidelser af festivalens udbud.

Vi tog en snak med festivalsdirektør og booker for Copenhell Jeppe Nissen og samlede de seks (fordi: Satan) grunde til, at Danmarks mest ugudelige festival i år bliver vildere og hårdere end nogensinde før:

Mørkets fucking fyrste, Ozzy Osbourne, vanhelliger Danmark for anden gang på tre år

Ja, okay, der er gået nogle år, siden Ozzy Osbourne, Mørkets Fyrste, havde sin djævelske, Alamo-pissende storhedstid i de tidlige 80'ere som frontmand for Black Sabbath og senere soloartist. Siden er han dukket op i tilfældige reklamer for World of Warcraft og både blomstret op og udbrændt som reality tv-stjerne, dengang der stadig herskede en illusion om, at MTV's programflade skulle indeholde bare en snert af musik. Men han er stadig Ozzy fucking Osbourne. Og at han på en eller anden måde stadig er i live i 2017 – og faktisk har mod på at tilbringe noget af det liv med en ølglad blanding af luftkaptajner og lægesekretærer på Refshaleøen for anden gang på tre år – må siges at være et udemærket grundlag for allerede nu at lade skægget gro og sikre sig en plads, når Buslinje 666 afgår fra København med kurs mod KøbenHelvede.

"Ozzy, som lukker ned og slukker af til næste år og var ude hos os med Sabbath i 2016, kommer til at spille sine egne ting, som jo er en anden del af karrieren. Det er en helt fantastisk og stor ting," siger Jeppe Nissen.

Blandt andre store veteraner på 2018-programmet kan man også glæde sig til Kreator, Exodus, tysk powermetal-legender Helloween, samt de finske goth-giganter Nightwish.

Dansk metal, for helvede

Formidable koncerter fra både BAEST og Slægt på sidste års Hell slog for alvor fast, at danske headbangere har god grund til at rette djævelhornene mod deres unge, lokale scene. Blandt de første 16 navne på Copenhells 2018-plakat finder man nemlig også københavnske Orm og aarhusianske Bersærk, der begge er repræsentanter for den nye, ildspyende bølge af danske metalbands.

"Jeg synes, at den danske metalscene er blevet en lille smule stærkere. Ikke sådan rigtig stærk endnu, men der er fandeme mange gode ting i gang," siger Hell-direktøren Jeppe Nissen. "Og jeg håber også, at vores festival får de unge bands til at tænke, at nu er der et sted, man kan komme ud og spille for mange mennesker. Nu er der noget at kæmpe for. Jeg synes, at der er kommet en god selvtillid blandt de unge bands, der bare skal knokle løs."

Zeal & Ardor er det mest vanvittige livenavn, som du aldrig har hørt om

Hvis du ikke allerede er bekendt med den schweiziske fyr, der laver dødsmetal fusioneret med slave-spirituals, hvor han hylder djævelen, så gør lige dig selv og din ellers stenede mandag en kæmpe tjeneste, og mød Zeal & Ardor i videoen ovenfor.

"Det er virkelig fedt at have dem på programmet. Hvor Ozzy og Helloween virkelig er legendariske i forhold til heavyrocken, så er navne som Igorrr og Zeal & Ardor virkelig det nye, som jeg ser det lige nu. Det er meget interessant at se, hvilke veje de går i. Vi har også nogle mere klassisk rockede ting, der ikke er offentliggjort endnu," siger Jeppe Nissen forventningsfuldt til Noisey.

Hell, yeah.

Alle er velkommen i Helvede

Foto af Emil Vinther

Efter at have solgt samtlige billetter i både 2015 og 2016 med så bredtfavnende navne som Primus og Europe på plakaten, vidner det første kig på Copenhells kommende program om endnu et år med et varieret udbud af kunstnere på tværs af den tunge rockgenre.

"Jeg vil gerne lave en stor og bred festival i stedet for at booke en festival kun med black eller thrash metal. Vi bliver nødt til at være bredere og stikke ud i alle genrer for at få alle med under den her paraply, som vi kalder heavyrock eller heavyguitar. Så er der både noget for dem, der kan lide symfonisk rock, dem, der kan lide black, thrash, klassisk heavy metal, dødsmetal og ekstrem musik med et højt kvalitetsniveau inden for hver genre," siger Nissen om de brede adgangskrav til Hell-lineuppet.

Derudover åbner campingpladsen allerede onsdag med den mindste scene, Pandæmonuim, og nogle mad- og drikkeboder. I 2018 gør Copenhell for første gang alle overnatningsmuligheder samt bus- og bådture fra Sverige og Norge tilgængelige fra starten af festivalen for at gøre livet nemmere for vores skandinaviske blodbrødre. Hurra for satanisk sammenhold!

Mere plads og flere tilbud

Foto af Emil Vinther

Hvis du nogensinde har sat tænderne i en Slayer's Feast, Hell Burger eller en af de mange andre sult-smadrende, tematisk navngivne forfriskninger, der er at finde på den ild- og ulve-udsmykkede Copenhell-festivalsplads, ved du godt, at det er næsten lige så stor en del af metalorgiet som selve musikken. Og at mere af det kun er en god ting.

"Vi kommer til at udvide pladsen, hvor vi kan. Vi er selvfølgelig begrænset af vand og en bakke, men vi prøver at give mere luft på pladsen til alle, der hvor vi kan. Vi åbnede den store hal i år, og vil måske gerne lave et større madmarked derinde og gøre den lidt federe i år," siger Nissen om årets helvedsbuffet.

Mere ild

Foto af Emil Vinther

Udover at festivalen er udvidet til fire og en halv dag for første gang nogensinde, understreger helvedesdirektøren Jeppe Nissen, hvorfor festivalen, ikke mindst i 2018, vil fortsætte med at kæmpe for metalgenren og hele Nordens heavyhoveder:

"Jeg tror, at verden bliver et bedre sted, hvis alle hører heavyrock. Og det bliver præsenteret meget få steder i medierne. Det er hiphop og urban, der er stort nu. Men jeg ser også et korstog i at blive ved med at holde fanen højt for metal. Den her genre er ekstremt vigtig for verden og bliver det mere og mere. Nu er det stadig early days, men der kommer mere ild i år, og hvad fanden vi ellers kan finde på. Altid mere ild. Det må være mantraet."