FYI.

This story is over 5 years old.

Noisey nyt

Tjald er lovligt i Californien, men du må stadig ikke have det med på Coachella

Blandt andre Raveonettes-forsanger Sune Wagner er rasende over beslutningen om at forbyde Den Hellige Urt.
KC
Queens, US

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA og bringes her med bidrag af Noisey Danmark

Efter Coachella annoncerede årets lineup i sidste uge, har den amerikanske festival nu en vigtig nyhed: "Beklager, bro, men marijuana eller marijuana-produkter er ikke tilladt på Coachella Valley Music and Arts Festival. Heller ikke i 2018 eller fremover. Hvis det ændrer sig, skal vi nok opdatere vores udmelding." I 2016 blev Medicinal and Adult-Use Cannabis Recreation and Safety Act vedtaget ved afstemning af Californiens befolkning, og dermed blev cannabis til rekreativt brug lovligt for rygere over 21 år. Selv om Den Hellige Urt reelt er lovlig i delstaten Californien, har lokale myndigheder det sidste ord, i forhold til hvad der foregår inden for deres område, og Indio, som Coachella ligger i, har stemt imod det.

Og så bliver situationen ikke bedre af, at festivalen afholdes anden weekend sammen med den 20. april, aka. 4/20, aka. den internationale hyldestdag for cannabisrygning.

Nyheden har naturligvis allerede affødt en del forvirrede og frustrerede reaktioner. Herunder et Instagram-opslag fra den danske LA-bosatte post punk prins Sune Wagner (Psyched Up Janis, The Raveonettes), der dropper en rungende f-bombe, kalder Coachella-administrationen nogle pikspillere for ikke at lade folk ryge i fred og runder af med en advarsel lig den, en irriteret forældre, der har nået sit breaking point, ville give sit belastende barn efter en allerede lang og uudholdelig dag:

Vi har kontaktet festivalarrangøreren, Goldenvoice, og opdaterer, hvis vi hører noget fra dem.