Vi fik vores folkeskolepraktikant til at anmelde de store Roskilde-navne, han aldrig har hørt om

Er du klar til at føle dig gammel?

|
mar 14 2018, 12:31pm

Foto af Aida Berisha / Grafikarbejde af George Smart / Screenshot via Roskilde Festivals hjemmeside

Der er få områder, hvor man lige så hurtigt kan gå fra at være ung og cool til at være en gammel, uduelig nar, som når det gælder musik. Tænk lige over det. Det ene øjeblik er du first mover i din omgangskreds ved at introducere alle for et nyt, svedigt band med navnet Tame Impala, som du har læst om på Pitchfork. Og før du har set dig om, sidder du målløs og glor på Lil Pump stikke et maskingevær i munden på sig selv, mens du højlydt brokker dig over, hvad der dog er galt med musik nutildags. Pointen er, at så længe du har rundet 20 år, er der en overhængende fare for, at du nu er ældgammel og forstokket i din opfattelse af musik.

Sidenote: Der sidder en folkeskolepraktikant på Noisey i den her uge. Han hedder Yonas. Yonas er 15 år, kommer fra Odense og er egentlig i erhvervspraktik hos hele VICE Danmark, mens meget af hans klasse bare har valgt at tage til ordinær undervisning. Allerede her beviser han, at han er sejere end gennemsnittet, og så har han tilmed flere gange nævnt, at han lytter meget til MF Doom for tiden, og har endda sagt, at han “kan lide Kurt Cobain” (aww<3). Så han lader til at have overlevet Snapchat-bølgen og næsten et helt liv med dansk X Factor i TV og stadig være inden for pædagogisk rækkevidde.

Men selv om han godt kan lide musikere, der er så gamle, at de ikke har en Instagram-profil, er han stadig en dreng, der er født efter 9/11. Og det betyder, at der er masser af navne fra Roskildes halvt-nostalgiske-halvt-musikelitære program, som han aldrig har hørt om. For at finde ud af, hvor gamle vi egentlig er blevet og måske bygge bro over generationskløften, valgte vi derfor at sætte kære Yonas til at høre ikoniske numre fra alle de største navne på den foreløbige Roskilde-plakat, som han ikke anede, hvem var. For så at give os sin ærlige mening.

Take it away, Yonas:

Nine Inch Nails – “Closer”

Yonas El Omari: Beatet er pisseirriterende, for det minder mig om alarmen på min telefon. Jeg prøver at have den mest behagelige lyd til at vække mig om morgenen, men den er stadig vildt irriterende. Lyrikken er makaber, og den gør mig helt vred. De ting, han siger, er bare vildt klamme. “You let me desecrate you.” Han siger det på sådan en stille og rolig måde, og det gør det endnu mere ulækkert. Jeg har ingen idé om, hvem der vælger at komme til den her koncert.

Talking Heads (med David Byrne i front, naturligvis) – “Psycho Killer”

Jeg forestiller mig, at det er lavet i 70’erne. Det er meget country-agtigt på en måde, og omkvædet lyder mere som en sang til en tegneserie for børn end en rocksang. Det lyder som noget, min morfar ville sætte på, når han vil væk fra mormor. Jeg kunne sagtens forestille mig, at der er unge, der virkelig elsker det, og så er det bare throwback. Midaldrende og unge, der er vilde med sådan noget gammelt rock, der går helt amok. Sådan lidt Woodstock-agtigt. Jeg kan forstå, at han har lavet en masse musik sidenhen, så jeg tænker, at han er blevet lidt mere poppet siden dengang. Laver ting, som folk godt kan lide. Ligesom Rod Stewart og A$AP.

Black Star – “Definition”

Megafedt. Jeg kender godt Mos Def, men jeg anede ikke, at han er med i et band, eller hvad det er. Ham, MF Doom og Jay-Z er noget af det, jeg lytter mest til for tiden. Det lyder, som om det er meningen, at man høre den, imens man kører i en åben hvid, Cadillac ned ad Flatbush Avenue. Sangen får dig sådan i et humør, hvor du ikke rigtig kan stoppe med at bounce med hovedet.

Fleet Foxes – “Blue Ridge Mountains”

Under introen bliver jeg både lidt trist og glad på samme tid. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg kan ikke rigtigt tyde, hvilken genre det er. Det virker meget amerikansk – sådan cowboyhat og ternet skjorte. Koncerten, tror jeg, mest bare er folk, der står og groover og synger med stille og roligt. Jeg tror, at jeg ville tage min mor med over og se den her koncert, fordi det virker meget hyggeligt.

Mogwai – “Kids Will Be Skeletons”

Jeg kan overhovedet ikke forholde mig til det. Jeg udelukker ikke, at det kunne holde op med at være megadårligt, hvis der kom en virkelig smuk stemme ind over. Men det jo bare irriterende lyd.

Stefflon Don – “16 Shots”

Hendes stemme lyder underlig, og tonen af sangen passer slet ikke til beatet. Det lyder lidt, som om hun prøver at lave sin stemme om til noget grime på en underlig ragga-måde, og det er mega ufedt. Det er sådan et nummer, som kommer på, når der er en pige, der bare tager telefonen til en fest og sætter det på uden at tænke på de andre. Jeg tror, at det bliver en masse piger, der kommer til den her koncert på Roskilde.

Veto – “You Say Yes, I Say Yes”

I forhold til at jeg overhovedet ikke lytter til rock, er den fucking god. Man bliver helt pumped af technobeatet. Jeg kunne sagtens forestille mig folk, der løber eller bokser til den her. Til koncerten står der nok sådan nogle københavnske hipstertyper og hopper og flipper helt ud.

Fever Ray – “To The Moon And Back”

Beatet er meget fedt på en lidt trippy måde, men når de begynder at synge, synes jeg, at det bliver skrækkeligt med det samme. Lyrikken og tonen er frastødende og giver mig lyst til at slukke det med det samme. Det lyder som en kat. Der er oppe at slås med en anden kat. Det er nok sådan nogle goth-folk med hvid makeup og sort læderjakker, der tager til den her koncert. Jeg skulle nok have 1.500 kroner for at tage til den her koncert. Altså, en billet til Roskilde. Nej, vent. En billet til Northside og Noisey Festival i Tap 1.

(Bare rolig, Yonas, en billet til Noisey Festival kommer på ingen måde til at koste 1.500 kroner.)

My Bloody Valentine – “When You Sleep”

Den her sang er ligesom at bestille en lækker pasta med tomatsauce på en italiensk restaurant og så få en pasta med en klat ketchup i i stedet. Det gør jobbet, men det er heller ikke superfedt. Jeg har ingen mening om den overhovedet.

Peter Sommer – “Valby Bakke”

Melankolsk. Superfedt. Lidt trist, men på en fed måde. Selve musikken passer utrolig godt til den lidt halvtriste tekst. Peter Sommer lyder som sådan en Thomas Helmig-type. Han spiller nok håndbold i sin fritid.

BISSE – “Seks Hjerter”

Selve musikken er megafed, og lyrikken er megagod. Men hans stemme lyder som en dårlig CV Jørgensen-parodi. Eller, ikke nødvendigvis dårlig – når jeg hører det, kan jeg ikke høre forskel. Men så vil jeg hellere høre den originale. Jaja, jeg har kendt CV Jørgensen i lang tid. Alle mine venner kan også godt lide CV Jørgensen. Styr jer med at tro, at I har ham for jer selv, gamle mennesker.

WATAIN – “Outlaw”

Bare nej. Slukkede med det samme. Slet ikke fedt overhovedet. Uhyggeligt. Klamt. Bare nej.