FYI.

This story is over 5 years old.

Premiere

Grand Prix er, hvad der ville ske, hvis David Bowie og Achilleus fik et barn

Se den mørke kejser af dansk synthpop synge om storhed og fald til episke levende billeder af olympiske atleter i sin nye "Freedom From Fear"-video.
Pressebillede af Lasse Dearman.

Der findes grundlæggende to typer popmusik. Der er den letbenede, sødladne variant, som du tager et styrtebad i på dansegulvet hver weekend uden at skænke det en tanke. Men så findes der også den storslåede pop. Den med de brede armbevægelser og de storladne følelser, du synker ned i, som var det et stort badekar på forgyldte løvefødder fyldt med dampende varmt vand, æteriske olier og rosenblade.

Det er sidstnævnte som synthpop-maestroen Bastian Emil, a.k.a. Grand Prix, gør sig i. Hans musik kan bedst beskrives som David Bowie-sk og Depeche Mode-inspireret patosladet elektronisk dark-pop kombineret med Alexander den Stores ambitionsniveau. Grand Prix debuterede i 2016 med de to kritikerroste ep’er Semper Primus/Tandem Mortem og The Hour of Victory, der bød på minimalistisk synthpop – køligt, distancerede klangflader i samspil med Bastian Emils hjemsøgende vokal – og introducerede verdenen for musikerens kunstneriske vision, der trækker på antikkens helteidealer og gør op med vor tids evindelige ironiske distance til fordel for en æstetik, der hylder sejr og storhed.

Annoncering

Når han optræder, står Grand Prix alene på scenen som en moderne (og betydeligt højere) Napoleon, der er klar til at overtage verdensherredømmet, og den højttravende og majestætiske stil er også en rød tråd i hans nye "Freedom From Fear"-musikvideo. Tracket handler ifølge Bastian Emil om at finde styrke i tragedie og om at møde livets udfordringer med oprejst pande som en sværdsvingende helt fra antikken. // Plunge yourself into the roar of accident // synger Grand Prix, mens billeder af olympiske atleter – i øjeblikke af triumf såvel som nederlag – glider henover skærmen i skærende kontrast til den atmosfæriske lydside.

Få dit første kig på den grandiose video herunder, og scroll videre for at læse, hvad Grand Prix’s Bastian Emil havde at sige om kreativt heltemod og episk frygtløshed i hverdagen, da vi ringede ham op til en snak om den nye video.

Noisey: Hej Bastian. Hvorfor er videoen til ”Freedom From Fear” spækket med sportsstjerner?
Bastian Emil: Jeg føler, at sportsstjernen er den, som bedst legemliggør de græske helteidealer fra for eksempel Iliaden (Homers helteepos fra år 700 før vor tidsregning om den trojanske krig, red.), som jeg dyrker rigtig meget. Sport er underholdning, men det er også noget, der er fyldt med smerte og modgang og nederlag – og selvfølgelig også sejr og styrke. Det er det, jeg gerne vil vise med videoen.

Er helteidealet en rød tråd i dit musikalske univers?
Det grundlæggende tema i Grand Prix er heltebegrebet. Det handler om, hvordan man skaber storhed ud af det liv, man nu har fået. Jeg sad og læste op på en cykelrytter, jeg holder meget af – Fausto Coppi – og så stødte jeg på et Goethe-citat, som inspirerede verslinjen // Plunge yourself into the roar of accident //. Det ramte hovedet på sømmet i forhold til alt det, jeg tror, der skal til for at skabe noget smukt. Man må konfrontere det ulykkelige og det farlige i livet, alle de tilfældige uheld, man kommer ud for. Det handler om den frygtløshed, man må finde i sig selv for at møde de udfordringer. Det kan være alt fra at tænke, at man skal erobre noget som en anden Alexander den Store. Men det kan også være de små udfordringer i ens liv som at komme ud af sengen om morgenen.

Annoncering

Er det kun i sportens verden, vi har helte i dag?
Der er meget få helte i dag. Der er ikke nogen politiske personer, der stikker ud på den måde, men det er heller ikke, fordi jeg vil have, der skal være krigshelte som Napoleon i dag. Det er bare der, jeg finder den frygtløshed. For eksempel er Tour de France skabt præcis som et græsk epos, og tidligere var der masser af referencer til græske helte, når der blev talt om det.

Dyrker du selv meget sport?
Nej, jeg dyrker slet ikke sport selv. Jeg kan kun lide at kigge på det.

Hvem er dine musikalske helte?
David Bowie har altid været stor for mig. Min store helt lige nu er den belgiske sanger Jacques Brel, som også beskæftiger sig med helte som tema, men også kærlighed og de simple ting i livet. Det er vigtigt for mig at have begge sider med i min musik også. Hverdagen skal også være til stede i det, så det ikke bare bliver symboler.

Fascismen bruger også den græske helt som symbol. Er det noget, du er bevidst om at undgå?
Ja, det er noget, jeg er bevidst om – at prøve at undgå, at det bliver for fascistoidt. Der er bare æstetiske aspekter ved det, som jeg ville ønske fascismen ikke kunne tage patent på. Antikken havde patent på det før dem. Hvis jeg kunne gøre en forskel i livet, skulle det være at gøre ting som marmorsøjler og statuer af krigshelte til symboler, der ikke kun tilhører fascisterne. Men jeg synes også, styrken i helten som idé kan være spændende. Den ikke er rationel, men den er passioneret.

Du optræder som regel alene på scenen. Prøver du at kanalisere det helteideal, du synger der?
I udgangspunktet vil jeg gerne være alene på scenen, fordi jeg gerne vil være den person, jeg synger om. Jeg vil gerne vise publikum den følelse af frygtløshed og mod.

Er det aldrig svært at leve op til?
Jo. Jeg føler altid, inden jeg går på scenen, at det er umuligt. Men så tænker jeg også, at jeg bliver nødt til at leve op til, hvad jeg siger. Det er ikke bare noget, jeg synger og skriver musik om. Jeg prøver at leve det hver eneste dag. Man må ranke ryggen og stå ved sit ord. Jeg bliver nødt til at være i stand til at gøre det, for nu har jeg sagt, jeg vil gøre det.

Hvad er din yndlingshistorie fra den græske mytologi?
Der er simpelthen så mange. Jeg tror og Hektor og Achilleus’ kamp foran Trojas mure er den historie fra Iliaden, jeg har læst flest gange. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, eller hvornår det kommer ind. Jeg tror bare, jeg har reageret på det, når jeg har syntes livet var rigtig svært, og jeg har mødt meget modgang. Det har været lettere at spejle sig i noget, som er ædelt og stærkt. At læse om de her ting og forestille mig dem finde sted har været min måde at konfrontere problemer i mit eget liv på. Jeg føler også, det er et praktisk redskab, som folk måske overser. Man kan finde så meget styrke i de her historier.

Tak for snakken, Bastian.