Jeg savner min iPod Classic mere end noget andet
Foto: Flickr/Sam.Weiss.

FYI.

This story is over 5 years old.

Nostalgitrip

Jeg savner min iPod Classic mere end noget andet

Mens Apple dræber endnu flere iPods, vil vi gerne hylde den "dumme" mp3-afspiller.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Motherboard

Sidste år aflivede Apple endegyldigt iPod Shuffle og Nano, de sidste mp3-afspillere, som kørte uden apps og WiFi-forbindelse. Det er fandeme en skam, og det minder mig om dengang, jeg selv sagde farvel til det sidste "dumme" stykke musikteknologi, jeg ejede og formodentlig nogensinde kommer til at eje.

Det var en 160GB iPod Classic, hvor jeg kunne opbevare hele mit musikbibliotek. Der var en sang til samtlige lejligheder på den. Den var bygget som en kampvogn og havde hverken apps eller WiFi-forbindelse. Jeg kunne lytte til et helt album uden at blive afbrudt af notifikationer fra Twitter. Det var uskyldig, rendyrket glæde. En sommereftermiddag for en fem-seks år siden glemte jeg den på en bænk i parken, hvor jeg sad og nød min frokostpause, da jeg arbejdede et frygteligt sted, hvor jeg dybest set sad og gloede på Excel-ark i otte timer i træk. Den blev selvfølgelig omgående stjålet.

Annoncering

Jeg var helt knust bagefter. Selv dengang var det tydeligt, at iPod'en var på vej i graven. Jeg var godt klar over, at min næste musikafspiller ville være en telefon. Den ville ikke kunne rumme nær så mange sange som min iPod. Det ville betyde, at jeg skulle bruge tid på at uploade musik, hver gang jeg gik hjemmefra. Det betød mere irritation i hverdagen. Dengang havde jeg ingen anelse om, at sociale medier ville komme til at fylde så meget, som de gør i dag.

I dag er jeg selvfølgelig blevet vant til det – jeg har også en iPhone – men jeg lytter uden tvivl mindre til musik. Hvad der engang føltes som et vandfald af melodier er i dag reduceret til en fattig bæk. Jeg lytter til musik, når jeg ser det postet på Twitter. Jeg lytter til musik, når jeg husker at opdatere mit bibliotek. Men for det meste sidder jeg bare og scroller de sociale medier igennem uden at lytte til noget. En gang imellem lytter jeg til musik på min telefon, fordi jeg gerne vil føle noget bestemt. Det er en særlig og meget intim oplevelse.

Men den følelse er svær at finde med "smarte" musikafspillere, der i de fleste tilfælde er telefoner. Når man ikke har nær så meget hukommelse, men en konstant internetforbindelse, betyder det, at man bliver mere og mere afhængig af streaming, der kun fungerer på kvælende markedspræmisser som likes, follows, kommentarer, hype, algoritmer og shares. Det er et økosystem, der favoriserer det nye og det hotte, som det også er tilfældet med Soundcloud, eller som med Spotify, hvor biblioteket sættes sammen alt efter, hvad der er billigst at købe rettigheder til. Det tænder mig ikke.

iPod Shuffle og Nano havde naturligvis ikke den samme hukommelseskapacitet som de ældre iPod-modeller havde, og iPod Touch (som man stadigvæk kan få) har næsten lige så meget hukommelse, som den klassiske iPod havde. Men Shuffle og Nano havde noget, som Touch ikke har. De lod dig være i fred. Det er den her ”kun musik, kun til dig”-tilgang, som jeg savner.

Jeg lyder helt sikkert som en sur, gammel mand nu, så jeg må hellere nævne igen, at jeg ejer en iPhone, og at den som oftest fungerer helt fint. Jeg har tilpasset mig den nye verdensorden. Men jeg vil altid savne fortidens "dumme" musikafspillere.

Heldigvis har vi stadigvæk Zune.