FYI.

This story is over 5 years old.

Herredybe spørgsmål

Er vi bare stoppet med at snakke om nye Aqua-sange?

Aqua udgav åbenbart en ny single, "Rookie", for en måneds tid siden. Bare rolig, vi har også først opdaget den nu.
Screenshot via YouTube

Aqua udgav en ny sang for en måned siden. Bare rolig – hvis du, som de resterende 99 procent af verdensbefolkningen heller ikke har ænset det, er der ikke noget at stresse over. Det er ikke en tidsfølsom affære. Men den er god nok. Aqua, det danske band (eller 3/4 af det) med den blå cd, som du utvivlsomt kan huske fra det segment af din cd-hylde, der også indeholdt et Cartoons-album og den der NSYNC-cd med "Bye Bye Bye", har for nylig udgivet en ny single. Den hedder "Rookie". Den er på streamingtjenester, ligesom alle andre sange, du kender fra 2018. Og det er selvfølgelig alt sammen noget, der vækker en række vigtige spørgsmål – spørgsmål som "Hvorfor?", "Hvis idé var det her?", "Er det her virkelig, hvad verden har brug for lige nu?" og så videre, og det skal vi nok også nå at behandle, men først er vi nødt til at kigge på, hvordan det her kunne ske.

Annoncering

Som et af de der true crime-programmer på Netflix, der formår at strække en drabssag svarende til et halvt afsnit CSI: Miami udover 12 timelange afsnit, er vi nødt til at kigge på optakten til "Rookie" – den række begivenheder, der kom snigende med årene, og førte til den verden, vi nu lever i: En verden, hvor det seneste Aqua nummer er nyere end den seneste Segway-model.

En kort historisk oversigt over skandipoppens største sæbeopera:

1997 – "Barbie Girl" kommer ud. Med et pseudo-liderligt, dukke-personificerende snuptag udødeliggør den skandinaviske gruppe sig i verdens kollektive lytterbevidsthed. Større og vigtigere end det her ville og kunne det aldrig blive for Lene Nystrøm og Co.

2001 – Aqua går i opløsning :-/

2004 – Efter tilblivelsen af Lazyboy og andre seje sideprojekter (lol, kan du huske Hej Matematik?) står det klart, at Søren Rasted er og altid har været det definitivt sejeste, Danmark og verden har fået ud af Aquas ørehængende popkorstog. Søren Rasted er en fucking baller.

2005-2008 – En periode hvor alle for længst har lært "Barbie Girl" og resten af de mest uundgåelige bangers fra Aquarium udenad, og det stadig er acceptabelt at smide et eller flere af dem på som et hyggeligt throwback. "COME ON BARBIE, LESGO PARTY" (overhørt til en række lumre 00’er-klubfester).

2009 – En prisværdig genistreg fra Aqua, der i Herrens år 2009 udgiver "Back To The 80’s" – et track, der både lever op til deres kåde, ørehængende DNA og samtidig understreger, at nostalgi er noget man kan og bør gøre sig i.

Annoncering

2009-2012 – Reunion, verdensturneer og Greatest Hits-plade. Efterfulgt af endnu en opløsning :-//

2016 – Endnu en reunion! Dog uden Claus Norreen :-///

2017 – Her begynder Aqua-sagaen at blive lidt fishy. Efter allerede at have fyret passé-band-livliner som brud/reunion og opsamlingsalbum af flere gange, står det klart, at Aqua definitivt ikke har mere at gøre i kontemporær musik. Tid til at læne sig tilbage og leve stort på Koda-checks. Right? Wrong. René Dif kommer ud af chipotle-eksil og breaker udgivelsen af sit dansksprogede solonummer "Barrikaderne" for verden ved at snakke om nøgenhed og spædbørn i offentligheden. Søren Rasted fastholder relevans og baller-status ved at halvt-kongratulere, halvt-trolle Diffen på livefjernsyn med en præ-optaget video.

2018 – …og her er vi så:

Det her nummer kom ud for en måneds tid siden. Måske har du hørt det. Formentlig ikke. Det droppede trods alt, mens du var på festival. Og ja, så er det et Aqua-nummer, der udkom, efter Trump blev præsident. Men det eksisterer. Det er her. Hvilket nu har efterladt os i den prekære, lettere akavede situation, at vi faktisk skal forholde os til det. Eller skal vi?

Siden "Rookie" kom til verden, har det mest bemærkelsesværdige ved tracket nok været, hvor lidt det egentlig er blevet bemærket. Det er næsten, som om vi alle sammen i fællesskab er blevet enige om at ignorere det, fordi nye Aqua-sange så åbenlyst bare ikke bør være en ting længere. Det er ikke godt nok til, at vi kan tale om det på niveau med Weezers kæmpe "Africa"-cover. Det er ikke nok af en in-your-face skændsel til at fortjene en øjeblikkelig reprimande, som den der lorteplade, Thomas Helmig for nylig valgte at lade flyde i den danske musikscenes kumme uden at skylle ud.

Annoncering

Men i stedet for bare at lade “Rookie” glide stille hen, som en herreløs prut i en fyldt elevator, har vi besluttet os for at give den malplacerede single sin tid i solen – et sidste, kort, analytisk send-off, før Aqua for alvor erklæres død. Hvad kan det her nummer? Hvordan har det beriget den moderne musikkultur? Hvad prøver Aqua at fortælle os?

Her er en hyggelig og underlig turné-video til tracket, der er set vildt få gange på en måned, som du kan sætte på, mens du læser videre:

Claus Norreen: Væk, men ikke glemt

Okay, ærligt, det er okay, hvis du mere end én gang i dit liv har sunget med på René Difs lider-growlende Ken-dukke-tekster, men faktisk slet ikke var klar over, at en dude ved navn Claus altid har været en legitim del af Aqua-foretagendet. Det er han ikke længere. RIP, Claus. Eller…Claus er ikke død.

*Googler ‘Claus Norreen’ for at være sikker på, at Claus faktisk er i live*

Nej, Claus er altså ikke død. Claus er en 48-årig mand, der stadig er i live og ikke længere er med i Aqua. Hvilken indflydelse har det haft på Aquas lyd? Var Claus X-faktoren, der gjorde roserne ekstra røde og doktorerne ekstra Jones? Do we even care? Bør der overhovedet blive lyttet til Aqua i 2018?

René Dif: Er her stadig, er mere creepy end nogensinde før

// Feel we getting hot with us / fuck it / I'll go baby down with us //-linjerne i den her sang er noget af det mest noia, der nogensinde er indspillet af nogen. I verden. Ever. Er den der Rookie-tatovering, han har i videoen, ny eller gammel? Er den der lyserøde cannabis-ørering hans egen?

Dovneste omkvæd nogensinde

La, la, la, la, la-vandfaldet i "Rookie"-omkvædet får teksterne i BFLs "Fisse Penge Hash" til at virke dybe og gennemtænkte. Det her kan umuligt have taget mere end et par minutter at skrive. Det her virker som en af de der "det er vel fint nok?"-gruppebeslutninger, hvor der er nogen (læs: Dif), der bare siger et eller andet ligegyldigt for at få ideerne til at flyde, der så bliver vedtaget, fordi alle andre rundt om bordet ryster på hovedet og trækker opgivende på skuldrene. Men vent…

…er det her nummer produceret…frivilligt?

// right now / right now / We got something I can’t kill / so la, la, la, la, la / Got me singing like la, la, la, la, la //

Ved et nærmere kig på den umiddelbart superoverfladiske "Rookie"-tekst hersker der en forceret, nærmest uhyggelig stemning af, at de ikke kan lade være. Er der nogen, der har tvunget Aqua til at lave det her med en pistol for panden? Er vi på vores gemene trawl gennem dansk popkultur stødt på en i virkeligheden meget større og meget mørkere konspiration? "Something I can’t kill"…Måske…måske er Aqua ikke selv i stand til at stoppe?

"So la, la, la…" Det er næsten tragisk. I stedet for bare at leve stille, ubemærket og behageligt af royalties, Grøn-koncerter og obskure turnéer for "Barbie Girl"-glade filippinere, er det, som om de insisterer på at kaste sig selv ud i et evigt forandrende spotlight med mere og mere udvandede versioner af den samme, trætte formel. Som ufrivillige pop-sprællemænd la la la’er de videre, mod vores vilje, umiddelbart mod deres egen vilje, mod alles vilje, ude af stand til at stoppe på en uundgåelig kurs mod i sidste ende at blive det næste Kandis.

Den eneste gode nyhed her er, at der inden for de næsten 10-15 år måske kan falde en Eurovision-sejr af til Danmark, hvis vi beslutter os for at sende Aqua afsted. Men spørg dig selv: ville det decideret være en god nyhed?