Alle billeder i den her artikel har vi fået tilsendt af Kogekunst i en mappe med navnet 'Kogekunstting'.

Kogekunst fra Aalborg er det bedste, der nogensinde er sket for dansk musik

Dansk musikhistorie kan nu deles op i tiden før og efter duoens debutalbum, 'SEXEDE'.

|
26 september 2018, 9:19am

Alle billeder i den her artikel har vi fået tilsendt af Kogekunst i en mappe med navnet 'Kogekunstting'.

Første gang vi for alvor fik øjenene op for den aalborgensiske duo Kogekunst var, da de udgav den her ekstremt syrede video. Og ærligt tænkte vi: ”Fint nok. Det er meget godt, det er anderledes, og det er grineren, at de har lavet det på et psykiatrisk hospital.” Men det var nok også det. Vi regnede egentlig ikke med, at vi skulle forvente så meget mere fra det syrede makkerpar Simon Wetterstrøm og Oskar Krusell, som begge er 24 år.

Men så kom der et album. Albummet. Pladen. Og som med Jesu fødsel for den kristne verden kan dansk musikhistorie nu deles op i tiden før og efter SEXEDE. Alt, hvad der er sket indtil nu, har været nødvendigt for, at det her album kunne blive til. Det her smukke, supermærkelige album med dets hjemsøgende, men alligevel underligt tilfredstillende smilende mund-øje-cover:

I en tid hvor størstedelen af alt musik (PS. Sæt lige det der Kogekunst-album på) enten lyder som en kopi af noget andet musik (det er lige der, klik på Spotify-linket ovenfor ^^) eller som elendigt hjemmelavet amatør-bras, (hey, dig, sæt SEXEDE på!) kommer der her to mennesker, der rent faktisk (det her er klart fedest for dig, hvis du hører albummet, som artiklen handler om, imens du læser) tør gøre noget nyt, gøre noget sindssygt og gøre det rigtigt fucking godt. Er du træt af (helt seriøst, det er ikke for sjov, at vi har lagt albummet lige der, det er lige oppe over, tryk play, nu, før du går videre, vi vil gerne have, at du skal høre det) at de fleste sange bliver lavet på den samme måde? At alle fra Kim Larsen til Lil Pump bygger deres tracks op omkring et hook, et par vers og et c-stykke? Her kommer din redning. Dit svar. Dit Alfa og dit fucking Omega.

Albummet passer til alle begivenheder: Begravelser. Formiddage i fine golfklubber. Eftermiddagskaffe med din farmor. Aftener på kontoret. (Vi hører nogle gange det her album om aftenen, på vores kontor). Bryllupper. Med albummet SEXEDE vader aalborgensiske Kogekunst ind på den danske musikscene som skelsættende, genrenedbrydende, frygtløse genier. De har godt nok lavet musik siden 2012 og udgav i 2014 ep’en Kogekunst EP, men det er på SEXEDE, de for alvor viser, at de formår at lave musik, der får det til at gøre ondt i hjertet og knoglerne på den rare og bizarre måde, som kun de kan, og som vi nu elsker dem for.

Albummet åbner med ”Køkken”. En lille smule baggrundssnak og så en duet over et stille klaver – // Du skal ikke noget, finder jeg ud af / på SMS //. Det er et velstegt, godt krydret melankolsk nummer, der ender i den mest noia omgang kanon-sang, verden nogensinde har hørt, før en pludselig, knivskarp overgang – verdenshistoriens mest geniale overgang – sender os videre til andet nummer på pladen. Taler vi meget i ekstremer her? Ja, men det må man også gerne, når storhedens lys har været så nådigt at skinne lige ned i fjæset på en. Vi bliver kastet fra en storslået og sindssyg vanvidskomposition til en helt tør bas og det mørke hook: // Det er saltvand, der drypper fra mit hår //.

Decideret smukt.

De første fire numre på pladen er nærmest easy listening (efter Kogekunst-standarder). Herefter kommer den hjemsøgende interlude “Klaver + telefonsvarer”, der fører videre til bangeren “Kan ikke vente til i morgen”, og så kommer den sidste del af pladen, hvor der for alvor bliver syret ud over to numre. Det hele slutter i “Har tid”, en smuk og rørende sang (// Jeg har tid / det meste af tiden / og jeg har lyst / resten af tiden / men jeg ved ikke, om jeg kan tage / tage det her seriøst //), der lukker pladen som et kuldegysende skrig fra et nu uddødt fabeldyr fra anden verden.

I løbet af de 33 minutter, SEXEDE varer, skifter Kogekunst form utallige gange. Nogle gange minder de om Clap Your Hands Say Yeah, men mindre hovedpinefremkaldende. Nogle gange minder de om Clap Your Hands Say Yeah, men mere hovedpinefremkaldende. Til tider er det hele mere mørkt og Tom Waits-agtigt, og andre gange minder instrumentalerne om Under Byen.

Man kan græde til den her plade. Nemt. Det er fjollet og barnligt, men det er også smukt og dybfølt og poetisk. Det er forvirrende, på en afvæbnende måde. Det er lyden af et fyldt hjerte, men det er også lyden af børnefjernsyn på badesalt. Lyden er alsidig. Alt kunne være en video til det her. Nøgenwrestling i operahuset. En skildpadde, der kryber gennem en ørken. Eller bare lidt stop-motion-lulz med en blæksprutte, der drikker kaffe og piller sine egne øjne ud. Nogle gange virker det genialt. Andre gange fuldstændig skudt af. Lidt som en musikalsk, dansksproget version af Rick and Mortys semi-improviserede "interdimensional cable"-afsnit.

Det er svært at definere, hvornår vokalerne bliver brugt som instrumenter, hvornår de bare er vokaler, og hvornår de bliver brugt humoristisk. På en måde er det musikudgaven af kropspositivitet – det er okay at synge på en måde, der falder uden for normen, det skal ikke holde dig fra at vise den stemme.

Er det højkultur? Eller det dankeste lort nogensinde? Siger det absolut intet? Om noget? Eller er det forklaringen på alt? Er det her lyden af livet? Måske er svaret ja – til det hele.

Der er gået over en måned, siden SEXEDE udkom. Men det er den tid, det har taget os at fordøje det. Som med “Kan ikke vente til i morgen” tager det tid, før man ser efter inden i sig selv og finder ud af, at SEXEDE har svaret på så mange spørgsmål, man ikke engang vidste, man havde stillet sig selv. Så ja, vi udgiver den her artikel i dag på et umiddelbart fuldstændig arbitrært tidspunkt, fordi det er det, vi forestiller os, Kogekunst godt ville kunne lide. Og det gør os glade.

Vi ved godt, at mainstream-kulturen nok ikke er klar til at omfavne Kogekunst helt endnu. Men duoen har potentiale til at blive et kultfænomen på niveau med The Grateful Dead og deres "Deadhead"-følgere. Vi siger ikke, at vi og jer, der læser med, er de første Kogehoveder(™) nogensinde. Men det her er dåbsattesten til noget smukt. Lyt, læs, reflektér – og gå så frem, Kogehoveder. Spred Ordet.

Hvad er det næste for dig, os og Ordet? Ingen ved det, og sammenlignet med Kogekunst er næsten alt andet i verden ren elendighed. Men vores planet er nu et lidt bedre sted, fordi SEXEDE eksisterer.

Vi aner virkelig ikke, hvor det bærer hen for de to Aalborg-drenge, for som vi skriver i den her artikel, som du virkelig burde tjekke ud, hvis du på en eller anden måde er nået hertil i den her mere eller mindre vanvittige artikel, så er hele det her fænomen opstået det mest tilfældige sted: i et musikterapi-lokale på et psykiatrisk hospital i Aalborg, i krydsfeltet mellem to norm-udfordrende individer.

Såå, kommer der flere videoer? Sange? Album? Vi ved det ikke. Kogekunst behøver ikke at lave mere, nogensinde. Samtidig vil alt, hvad der videre udspringer af det her, være fascinerende. Vi glæder os til at se, hvad de gør.

Det er svært at vente.