FYI.

This story is over 5 years old.

Musik for døve

Mød de tolke, der lever af at oversætte koncerter til tegnsprog

Det bliver mere og mere almindeligt for festivaler at ansætte tegnsprogstolke til koncerter med alle fra Phish til Carcass.​

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Ved Firefly Music Festival sidste år så tusinder af fans til, mens Of Monsters and Men optrådte om eftermiddagen, men en lille gruppe af koncertgængere havde opmærksomheden rettet mod en tynd mand med lyst hår, der stod i det ene hjørne af scenen. Han fortolkede sangene på tegnsprog for døve festivaldeltagere. Han oversatte teksten // We crawl, we crawl on the ground // fra "Six Weeks" med et intenst udtryk i ansigtet og langsomme, nærmest desperate, fagter med armene.

Annoncering

Tegnsprogstolke er blevet mere almindelige ved festivaler, der forsøger at være inkluderende over for hørehæmmede fans. Tolkene leverer en service, der tilbyder gæster med hørehandicap en mere nuanceret oplevelse. "Det er lidt ligesom at have en rullestolsrampe," siger Donnie Gibbons, der har tolket koncerter med Phish og forskellige udgaver af The Grateful Dead, forstået på den måde at arbejdet er en helt grundlæggende ret. Men modsat rullestolsramper, så kræver det månedsvis af planlægning med en tegnsprogstolk til en koncert, når man skal sikre sig at publikum får den oplevelse, de har krav på. Ingen døve musikentusiaster er ens.

De døve koncertgængere, jeg har talt med, fortalte mig, at ja, de elsker musik, og ja, de kan godt høre det – noget af det i hvert fald. Folks grad af høretab varierer meget og takket være høreapparater og implantater, er det efterhånden sjældent, hvis en person slet ikke kan høre noget, især ved en koncert hvor lyden kan ligge over 100 decibel.

Bill Boyland, der er postbud i Albany i New York, er født døv, men har elsket musik hele sit liv. Da han var ung, hadede han sine forældres countrymusik, så han lånte sin søsters pladespiller for at lytte til Van Halen og Aerosmith, når hun ikke var hjemme. Han nyder lyden af trommer, guitar og vokal, men han kan ikke altid fange ordene.

"Når jeg købte plader med forskellige bands, så var det mest spændende for mig altid at læse teksterne, der fulgte med," siger han gennem tolken. "Jeg sad og lyttede og læste med i teksterne. Jeg lyttede til sangene om og om igen, så jeg kunne følge med og høre, hvad de sang helt tydeligt."

Annoncering

Donnie Gibbons optræder i The Grateful Deads døveområde.

Til en tungt forvrænget rockkoncert kan selv folk med perfekt hørelse have svært ved at høre, hvad der bliver sunget. Så tegnsprogstolkene er der for at hjælpe de døve gæster blandt publikum med at udfylde hullerne, i det de fanger ved mundaflæsning.

Andre hører måske bare bassen og føler vibrationerne, så det at se ordene og forstå en sangs betydning tilføjer endnu et lag til deres oplevelse af koncerten.

I USA har spillesteder og produktionsfirmaer siden 1990 haft pligt til at skaffe en tolk, hvis de er blevet bedt om det. Boyland har kontaktet Live Nation for bede om tolke til fem koncerter over de sidste to år.

Visse organisationer har specialiseret sig i at udleje tolke til events – Red Frog Events, producerne bag Firefly, brugte et firma, der hedder Accessible Festivals, som tidligere har leveret tolke til blandt andet Coachella og Electric Daisy Carnival i Las Vegas og New York – men det er ofte gennem venner og kontakter, at en tolk finder et firma, der har brug for ham eller hende. Folk, der har købt billet til en koncert, kan sågar udbede sig en særlig tolk. Det er sådan Donnie Gibbons er blevet fast tolk for Phish og The Dead.

Det hjalp også, at han var fan i forvejen. "Jeg holder mig gerne til de kunstnere, jeg selv kender og kan lide," siger han. "Det gør både jobbet lettere og oplevelsen sjovere."

Tolken Holly Maniatty belv berømt, da hendes arbejde med Wu-Tang ved Bonnaroo blev en viral sensation.

Annoncering

Han skaffede blandt arbejde til en anden tolk, Kelly Sosebee, der også arbejder ved The Learning Center for the Deaf i Massachusetts. Det var nemlig bands, Boyland ikke selv var vild med som Slayer, Slipknot og Lamb of God. Sosebee er enig i, at det er vigtigt, at man elsker det band, man tolker for.

"Man er interesseret i det, fordi man allerede kan lide musikken," siger hun. "Pop og rap er jeg for eksempel ikke så vild med, så jeg ved, at der er andre tolke derude, som passer bedre til de opgaver."

Selv når man tolker for sit yndlingsband, starter forberedelserne allerede flere uger eller måneder før koncerten, hvor tolken hører bandets musik på repeat, indtil vedkommende kan sangene lige så godt, som forsangeren kan. Gibbons siger, han er tilfreds, når han kan genkende en sang på tre toner. "Vi bliver nødt til at være ekstreme fans," siger han.

Det hjælper også med en sætliste. Sommetider sender bandet en til produktionsselskabet før koncerten. Når de ikke gør, kan man altid ty til internettet. Sosebee bruger et site, der hedder Setlist.fm, hvor brugere uploader sætlister fra koncerter. Hvis et band har været på tour gennem længere tid, siger hun, begynder man at have et ret godt billede af, hvad de har tænkt sig at optræde med. Gibbons benytter sig også af internettet, men det er mere kompliceret med bands som The Grateful Dead, der er kendt for aldrig at spille den samme koncert to gange. "Hvis de har spillet aftenen inden, så ved jeg, at ingen af de sange er på sætlisten," fortæller han. Når han ser på listen over tidligere shows, forudser han sætlisten baseret på, hvad bandet ikke har spillet i lang tid.

Annoncering

Når en tolk har styr på sætlisten til en koncert og lært teksterne udenad, skal han eller hun bestemme, om det bare er ordene, der skal tolkes, eller også ideerne bag eller eventuelt en kombination af begge. Tegnsprog er sit eget sprog med grammatik, syntaks og semantik, der indeholder visuelle elementer som ansigtsudtryk og en brug af rummet for at vise betydning, følelser og forhold. Det er i langt højere grad baseret på ideerne bag ordene end de egentlige ord. Man kan også oversætte direkte ved at stave med fingrene og bruge andre fagter, men det giver ikke den samme effekt. Alt afhængig af publikum kan en tolk vælge at holde sig til den ene eller den anden eller en kombination af begge. Gibbons og Sosebee kontakter koncertgængerne, der har bedt om en tolk, for at høre, hvad de foretrækker. "Jeg spørger altid, hvem deres yndlingsbands er, og hvem de er mest spændte på at se," siger Sosebee. "Det giver mig et fokus i forhold til energien."

En fan som Boyland, der ved hjælp af et høreapparat kan høre musik ganske udmærket, skal bruge en tolk, der kan følge med musikkens tempo og vise ham de ord fra teksten, som han ikke selv når at fange. Andre kan måske kun høre bassen og mærke vibrationen gennem jorden eller oppustelige bolde eller balloner, de holder mellem hænderne. De foretrækker måske en tolkning, der fanger hele det følelsesmæssige spektrum og budskab i en sang. For dem er det mindre vigtigt, at tolken holder takten og får hele teksten leveret korrekt.

Annoncering

Oftest virker en kombination bedst. Gibbons siger, at hvis han skulle tolke Rolling Stones' "Satisfaction", ville han formodentlig tegne alle ordene i "I can't get no" i takt med musikken, så man kan synge med og føle rytmen. Men i verset vil han nok formidle ideen, der ligger bag "When I'm driving in my car" fremfor at tegne alle ordene.

Men nogle sange er sværere end andre.

En stor udfordring for Sosebee, der ellers er stor metalfan, var Carcass' "Unfit for Human Consumption". Sangen starter med det følgende: // Seductive lymphandetitis / Delectable septic metritis / Tempting glanders jaundice / For human consumption unfit //. Resten af sangens fire minutter og 30 sekunder er lige så groteske. Hvor de fleste fans bare kan headbange til den growlende vokal og det lynhurtige arpeggiospil på guitaren uden at tænke for meget over teksten, så må Sosebee tegne mere konkrete konklusioner, i forhold til hvad der bliver sunget om. "Jeg mener, det er bandets hensigt at chokere lytteren lidt," siger hun. "Det er en kombination af seksualitet og medicinsk fagterminologi. Det er en sang, der beskriver rådnende lemmer."

De ord, hun ikke kendte, googlede hun for at se, om der fandtes oversættelser til tegnsprog. "Noget af det er meget visuelt, som for eksempel et sår fuld af betændelse," siger hun. "Det er noget, jeg kan fange med tegnsprog." Sosebee kunne have stavet de mere komplekse ord med fingrene, men det ville kvæle intensiteten uden at forklare, hvad det hele betyder. Betydningen bag teksten ville ikke fremstå klart. "Man ved ikke, hvad 'melanosis' er, men som lytter genkender man det som en diagnose, fordi sådan lyder det bare," siger hun. "Det er en tekst, der tegner stærke billeder." Så det var de billeder, hun fokuserede på at viderebringe. Til det formål brugte hun hele kroppen og ansigtsudtryk, der fangede de voldsomme ideer bag vokallinjer som "Diseased gastric dining" og "Aromatic mastitis". "Den døve koncertgænger ser på og tænker, 'Det er lidt vildt det her'". Mission accomplished med andre ord.

Annoncering

Når man har besluttet sig for den form, man vil bruge, så er resten lidt ligesom at øve sig på en danserutine. "Man øver bare røven ud af bukserne, om og om igen, indtil det sidder lige i skabet," siger Sosebee.

Ved koncerter arbejder tolkene normalt i skift, så alle får en pause ind imellem, og man sikrer sig også, at den tolk, der kender sangen bedst, er den, der står på scenen.

Ideelle forhold er, når der er et nodestativ tilstede, så tolkene kan se deres notater og teksterne eller stille en iPad på dem, og der er ordentlig belysning, så publikum kan se tolken. Hvis det er godt spillested, får tolken et vokalfeed, som man kan stikke sine høretelefoner i. Det er den eneste mulighed, de har for at høre sangeren. Tolken placeres som oftest helt oppe foran eller ude til siden sammen med højtalerne.

Hvis en koncert byder på overraskelser, spørger Gibbons ved hjælp af tegnsprog de superfans, der står allerforrest, hvad det er for en sang, der bliver spillet. Så kan han finde teksten og gøre sit bedste for at improvisere.

Boyland siger, at de bedste tolke, han har set, er dem, der er effektive, energiske og fremfører teksterne på dramatisk vis. Sommetider er det en hel forestilling i sig selv. Han husker en særligt dygtig tolk ved en Disturbed-koncert for nylig. "En af mine yndlingssange er 'Sound of Silence', og tolken sang meget smukt med på sangen, og det gik meget glat, fordi det er en langsom sang, så på den måde bliver det et kunstværk i sig selv, fordi hun gjorde det så godt med at tolke samtidigt."

Det er den slags forestillinger, der også fanger de koncertgæster, der ikke er hørehæmmede. Videoer af den kendte tegnsprogstolk, Amber Galloway, blev virale sensationer, fordi folk syntes, det var fedt at se en kvinde med lyserødt hår aggressivt synge med på Kendrick Lamar-tekster som // Pussy and Patron make you feel all right //.

Amber Galloway Gallegos berømte optræden med Kendrick Lamar.

Men tegnsprog er ikke en joke, siger Sosebee. Det er et sprog ligesom alle andre sprog, og det er nødvendigt at bruge dramatiske virkemidler, når man skal fortolke sangtekster gennem det. Hun kan godt se, hvorfor det er sjovt at se en tolk ved en koncert, men håber, at folk husker på, at tolken er der for at være til gavn for en minoritet blandt publikum. "Sommetider handler opmærksomheden mere om, at folk synes, det ser sejt ud, eller 'Se de sjove ansigtsudtryk de laver'," siger hun. "Hvis det er noget, der interesserer dig, så er det det værd at lære mere om det."

Boyland, der har planer om at se en tegnsprogstolket Blink-182-koncert senere på året, er ligeglad med, hvem der kigger på tolken, så længe han har mulighed for at more sig. "Tolkene gør jo bare deres arbejde," siger han. "De følger teksten. Det er lige meget, om de bander eller ej. Hvis folk synes, det er sejt, så er det helt fint. Det er jo op til dem selv."