Jeg er 23 og har aldrig fået en orgasme

Der ligger jeg med benene spredt gynækolog-style. To kvinder kysser foran ansigtet på mig. En af dem bliver langsomt penetreret bagfra, og en sky af IKEAs vaniljearoma hænger tungt i luften på mit værelse. Jeg har besluttet mig for at gøre det selv og give det hele en chance til. Men det er umuligt, og jeg føler mig fuldstændigt malplaceret. Det er som om, jeg bare ikke er skabt til at komme. Efter seksten minutter og otteogtredive sekunder giver jeg op, og laver mig en kop te i stedet.

Mens den damper af, kan jeg lige præsentere mig selv. Jeg er 23, og jeg har aldrig fået en orgasme. Derudover bliver jeg meget hurtigt træt af at onanere; det siger mig ikke noget - ikke engang når jeg er alene i min seng. I en lang periode føltes det underligt, men det er slut nu.

Jeg kan godt lide at se porno af æstetiske grunde, men det gør mig ikke liderlig. De fleste videoer er ikke specielt velegnede i æstetiske sammenhænge, men heldigvis er industrien ved at ændre sig. Generelt synes jeg, kvinder er smukkere end mænd - patter på skærmen gør noget ved mig. Det samme gælder fisse. Pikke går mig dog nogle gange på. Det er lidt som et spil roulette, man ved aldrig helt, hvad der springer ud af bukserne.

For mig er orgasmen et mysterie. Den er Higgs-Boson-partiklet, hvis eksistens endnu ikke er blevet endegyldigt bevist. Men man kan ikke savne, det man ikke kender, og det forstår de fleste af mine seksuelle partnere ikke. Derfor faker jeg mine orgasmer. Jeg tror egentligt, jeg gør det ret godt, for indtil videre har alle, jeg har haft sex med, set sig selv som nogle rigtige bæster bagefter.

Jeg må indrømme at nogle af dem var ret gode - vi snakker pommes med ketchup OG mayo gode -, men her tænker jeg på den seksuelle akt i sin helhed. Pjatteriet, gramseriet, hjerte-bankenen, de beskidte ord. Den smukke råhed, begæret og de fugtige bilsæder. Jeg elsker at dyrke sex - men jeg kommer ikke. Hvordan skulle jeg kunne det?

Jeg stønner og ryster, fordi det giver mænd nydelse. Jeg fortalte en gang en fyr, jeg datede, om mit problem. Jeg var blevet lidt snalret efter to glas vin og tænkte ikke klart. Han var pæn, lidt ældre og medbragte en masse ret tung emotionel bagage, som jeg ikke havde noget imod. Og så var det et interessant eksperiment. Jeg ville se, hvordan han reagerede. Han virkede overvældet - måske endda lidt utilpas. Han anbefalede nye moves, udviklede et tic med hovedet og gned mig håbløst på klitten. Jeg lå bare der og kiggede på det ferskenfarvede tæppe.

Det var nok den værste del af aftenen, bortset fra en mavepine jeg havde fået af at spise pistacienødder tidligere. Nogle folk passer bare ikke sammen rent fysisk. Henimod slutningen blev det for meget for mig, og jeg fik lidt ondt af ham, så jeg fakede en orgasme. Han så simpelthen så stolt ud bagefter.

Det er fedt, at han tog min orgasme alvorligt. Man bør ikke tage sådan uselviskhed for givet. Og det kunne have været sjovt, men hans ivrighed gjorde det hele lidt for distanceret. Lidt som en stønnende hund på jagt efter en godbid. Han burde have koncentreret sig mindre om målet og mere om rejsen.

Her er en tanke: Hvis folk holdt op med at gøre sådan et stort nummer ud af, at jeg ikke kan komme, ville jeg måske endelig være i stand til at give slip og rent faktisk få en orgasme. Jeg er træt af at bekymre mig, om mine manglende klimaks vil ødelægge mine forhold, og jeg er ret sikker på, at det er den stress, der gør det svært for mig at komme.

Men lad mig forsøde tilværelsen en smule for alle jer kære mænd derude: sex er også vidunderligt uden en orgasme. Det er bare det frække lille prik over i'et. Intimitet med den rigtige person er vildt og berigende. Elektriciteten i luften og måden, man taber pusten før et kys på… At gøre folk glade gør mig glad. Orgasme er ikke en prioritet for mig. Det ville være virkelig rart, hvis det endte med at fungere for mig på et tidspunkt, men vi skal nok alle sammen slappe lidt af omkring det først.