​Jeg tog til yogaundervisning med dværggeder

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

En overskyet lørdag morgen ruller jeg min lilla yogamåtte ud midt på en mark. Det er en frisk morgen, og jeg begynder med nogle lette udstrækninger for at varme op. Så kommer der en ged hen og tisser på min måtte.

"Når de skider på jeres måtter, så bare fej det væk," siger yogalæreren Heather Davis til os. "Det er præcis ligesom en klump græs."

Vi befinder os på No Regrets Farm i Albany, Oregon. Det er kun tredje gang nogensinde, at Heather Davis underviser i "gedeyoga", der kombinerer et traditionelt vinyasa-flow med, at en flok dværggeder vandrer frit rundt omkring. Hun kom på ideen tidligere i år, efter hun tog sin søn med til en fødselsdagsfest på gården i Albany. Hun forelskede sig i dyrene, det pittoreske stuehus og det vidtstrakte marklandskab, som hun tænkte ville danne de perfekte rammer for at dyrke yoga.

"Hun kom med yogaen, og jeg kom med gederne," fortæller gårdens ejer, Lainey Morse. "Og det var sådan, det startede."

Heather Morse flyttede til gården for to år siden og giver gederne æren for at have hjulpet hende gennem en skilsmisse og en kronisk sygdom. Hun vil gerne dele dem med alle og enhver, der også går og har brug for et boost fra en lodden ven. Hun er endda begyndt at holde "gede-happy hour" – en aften, hvor venner kan nyde et glas vin med gederne, mens de ser solnedgangen fra den gamle lade.

"Det hjalp mig så meget, at jeg begyndte at invitere andre med," siger hun. "Hvis jeg var trist eller nede, glemte jeg det bare helt. Det er virkelig svært at være ked af det og deprimeret, når der springer et lille gedekid rundt i dit skød."

Hendes første gedeyogatime fandt sted tidligere på sommeren på en mark bag laden med udsigt over hektarer af landbrugsjord, ranch-huse og kornsiloer.

Undervisningen, der varer en time, er gratis – med mulighed for, at man kan donere 10 dollar (66 kroner). Lige nu er timerne begrænset til sommermånederne, fordi det er udendørs, men Heather Morse har planer om snart at købe en særskilt grund med en lade, så hun kan udbyde gedeyogaundervisning året rundt. Sammen med Lainey Davis håber hun på at kunne tilbyde undervisningstimer et par dage om ugen – og hun fortæller, at hun allerede har modtaget over 500 tilmeldinger.

"Jeg kunne nok sagtens undervise hold på flere hundreder, men jeg har kun seks geder, og jeg ville gerne have et godt ged-per-menneske-forholdstal," fortæller hun. "Altså, ja, de kommer for at dyrke yoga, men jeg tror i virkeligheden de kommer for at hygge med en ged."

Jeg spekulerede først over, om det hele mon bare var en gimmick, men Heather Morse virker fuldstændigt oprigtig, når hun siger, at hun vil dele sine geder for at sprede glæde blandt andre mennekser. Hun har holdt alle gederne hver dag, siden de blev født for at gøre dem mere selskabelige, og hun træner dem til at være høflige over for gæster.

"Man er nødt til at have venlige geder, for der er nogle geder, der prøver at nikke folk skaller," siger hun. "Det har de ry for, men hvis man træner dem til at vide, at man ikke er deres legetøj, så er kærlighed det eneste, de vil kræve af dig."

Gederne har en interessant måde at vise den her kærlighed på til min undervisningstime. Efter den første ged har tisset på min måtte, kommer flere andre farende hen for at nippe til yogamåttehjørnerne, mens der er en, der gennemroder en bunke sko, hiver alle strømperne ud og tygger på dem.

Heather Davis forklarer, at gedeyoga ikke nødvendigvis er for alle, men at dyrke yoga med geder – der kan finde på at skide på, pisse på eller forsøge at æde din måtte – er en naturlig forlængelse af yoga, der lærer os at håndtere livets pludselige og uforudsigelige udfordringer.

Efter jeg har rengjort min måtte, beder Davis holdet om at sætte sig med benene over kors og lukke øjnene. Da vi bevæger os hen i barnestilling, er der en lille ged, der går hen til kvinden foran mig for at snuse til hendes bagdel.

"Det tager noget af alvoren ud af yoga og livet," siger Davis, mens hun beder os om at skifte til 'hunden med hovedet nedad'-stillingen.

Da jeg kigger ned mellem mine ben, står der en stor, gul høne og kradser i græsset direkte bag mig. Hun hedder Khaleesi. Jeg finder senere ud af, at det er, fordi hun er "queen of the chickens".

Normalt bliver jeg distraheret, når jeg dyrker yoga – jeg tænker på, at jeg er sulten, eller bekymrer mig om mit arbejde eller funderer over, hvor trivielle jeg egentlig synes, alle de sædvanlige, langhårede, hippie-agtige åndedrætsøvelser er. Men til Heather Davis' undervisning fniser jeg flere gange og kæmper med at holde balancen, mens en ged står og gumler på min yogamåtte.

Cirka en halv time inde i undervisningen begynder det at småregne. Gederne flygter ind i laden – geder hader åbenbart regnvejr.

Da der begynder at falde større dråber, går vi os alle sammen ind i laden for at hænge ud med gederne. De opfører sig lidt ligesom hunde og springer op på stole eller går hen til folk for at blive aet. Jeg sætter mig på en halmballe – noget jeg senere ville komme til at fortryde, da jeg skulle pille halm ud af mine yogabukser – og Heather Davis kommer hen for at lægge et af gedekiddene i mit skød. Geden putter sig i mine arme som en baby, og jeg falder fuldstændig til ro.

"De her geder er specielle," siger Davis. "Man kan ikke bare gå ind på en hvilken som helst gård og rulle sin yogamåtte ud."

Læs flere vilde fortællinger fra dyreriget her på VICE:

Jeg drak mig fuld og undgik døden i et ceremonielt hestevæddeløb

Mød den business-studerende, der har studiejob som cowboy på Amager

Jeg fik kontakt til min døde hund gennem en kæledyrs-clairvoyant