Graffitikunst i perfekt harmoni med dystopiske industrilandskaber

Fotografen Ray Mock har dokumenteret graffitimaleren ATAK's værker, der er i symbiose med det amerikanske rustbæltes postindustrielle melankoli.

by Ray Mock

April 13, 2016, 5:00am

Writer's Block er en semi-tilbagevendende klumme, der fokuserer på graffitilegender, gadekrigere og moderne hærværkskunstnere i en bred palet af fortællinger, tilbagelænede interviews og hidtil usete billeder.

Graffitimalere har det med at være dygtige sælgere. Når din primære motivation for at sætte din egen sikkerhed og personlige frihed på spil er at få dit navn op, som det er tilfældet med de fleste skrivere, er man som oftest god til at få andre til at lægge mærke til én. De bedste skrivere kender deres steder, deres teknik, deres stil, deres historie og især deres publikum.

De deler deres bedrifter og erobringer på Instagram og andre sociale medier og arbejder dermed aktivt med deres eget image. Det er virkelig sjældent, man finder en respekteret graffitimaler, som i det store og hele undgår den slags selvpromovering. ATAK BF fra Buffalo, New York er én af de få. Hans nye zine, Northern Boundary, udkommer i begrænset omfang og giver et unikt billede af de krævende forhold, ATAK arbejder under.

I New York og andre steder i USA kommer ATAKs flygtige aftryk til syne i form af hans velkendte throw-ups med arrige ansigter i de hurtige fill-ins, der dukker op i nattens mulm og mørke på nøgne hustage højt over gaden. Blandt skrivere og fans er ATAK dybt respekteret for sin unikke stil såvel som for sin produktivitet og den seriøsitet, han lægger for dagen, når han maler. Selvom hans værker kan findes overalt i byen, er det en særlig oplevelse at bladre gennem billeder udvalgt af ATAK selv, fordi det giver et mere personligt indblik i en ellers lyssky ung kunstners liv.

Han beskriver Northern Boundary som "en dagbog om isolation og affolkning i Buffalo om vinteren." Zinet består af 64 siders skarpe, sort/hvid-fotografier med høj kontrast, og er udgivet i et begrænset oplag på 300 eksemplarer. Billeder af fabrikker, industribygninger og siloer, som står tomme og forfaldne, stilles op mod udsmykkede vægge i dybe snelandskaber, skud af værker, der bliver til i minusgrader og under historiske snestorme.

For ATAK er de ekstreme forhold under Buffalos vinter kun med til at styrke den følelse af isolation, han i forvejen oplever som graffitimaler og kunstner, og ser som en fordel. Byen bliver "et andet væsen om vinteren. For mig var det altid en periode, hvor jeg fik lavet rigtigt meget. Der er så mange, der bare sidder indenfor og venter på foråret. Det kan jeg ikke holde ud."

ATAK foretrækker at arbejde alene. Siden han begyndte at male i slut-90'erne, har han altid malet graffiti alene eller med en håndfuld meget tætte venner, for det var sådan, han opdagede og finpudsede sit håndværk. "Jeg voksede op i et industriområde," fortalte ATAK mig, da vi satte os ned til en snak i starten af 2016. Han havde allerede udforsket og fotograferet forladte bygninger i nogle år, da han blev interesseret i graffiti. Han "brød ind i bygninger og så de samme ord skrevet igen og igen" i de ugæstfri omgivelser, og det fik ham til selv at prøve at male.

Med tiden mødte han andre folk fra Buffalo, og de ældre og mere erfarne malere LIONS og MERK JR., som viste ham, hvordan det hele fungerer og introducerede nogle af de bedste skrivere i landet. "Jeg besøgte New York, før jeg mødte gutterne, og havde rigtig mange øjenåbnere. Men det hele var også så overvældende, når man lige er startet, du ved," siger han. Da først LIONS var begyndt som mentor for ham, "begyndte det hele at give mening, og det gik op for mig, at de gutter, som er rigtig gode, de var ikke gode, da de startede. Det tog mange års øvelse." LIONS, der også har malet på Vestkysten, "havde fotoalbums med graffiti fra San Fransisco og New York, så jeg opdagede TWIST [anerkendt tidligere graffitimaler og nuværende visuel kunstner Barry McGee] malerier og værker, der var mere omfattende, end noget andet jeg havde set."

Det var dog SETUP og REVS, to af New Yorks graffitilegender, som er kendt for at være fuldstændig anonyme enspændere, der i sidste ende kom til at have den største indflydelse.

Det meste af arkivmaterialet i hans zine – såsom luftfotos af forladte biler og et hjem dækket af så mange istapper, at det ligner et kagehus – har han skaffet fra et ukendt undergrundsforlag. Han har taget billederne med i Northern Boundary for at skabe en forbindelse til Buffalos historiske fortid. I vores samtale nævner han den tidligere Bethlehem Steel-fabrik i den nærliggende by Lackawanna som et eksempel på et bygningsværk, der repræsenterer den amerikanske indistrialders storhedstid."Det var mere eller mindre en hel by i sig selv," mindes han, "og hvert år står mindre og mindre tilbage. Ved at udforske og dokumentere bygninger i afsides områder håber ATAK at kunne opretholde noget af deres betydning. Han indrømmer gerne, at Buffalo "på mange måder er et hul i jorden", men det har en del charme, som folk ikke opdager, medmindre de bruger temmelig meget tid her."

ATAKs værker er et produkt af Buffalos naturlige og menneskeskabte miljøer. Selve stilen i hans graffiti har fundet sit visuelle skelet i byens ruiner. "Jeg har altid været inspireret af brutalist- og art deco-arkitektur," fortæller han og påpeger den stringente geometri i hans pieces og den gitteragtige præcision, der går igen i mange af fotografierne i hans zine."Det er begrænset, hvor længe man kan være inspireret af bogstaver, før det bliver monotont."

Hans æstetik er også affødt af ydmyghed. "Jeg havde ikke nogen graffiti-færdigheder, da jeg begyndte, så jeg kom ret hurtigt frem til, at jeg ikke ville lave traditionel graffiti." Han foretrækker at bruge industriel spraymaling, som sætter nogle grænser for farvevalg men til gengæld sikrer længere levetid for værkerne. "Jeg har en bestemt æstetik, jeg gerne vil formidle, og farver er ikke rigtig en del af det," siger ATAK. "Folk vil gerne lave kække, farverige ting og jeg har aldrig ønsket, at min graffiti blev opfattet på den måde. Jeg har altid set det som et forsøg på at være mere aggressiv og hård, kynisk lige frem – prøve at give det noget kant."

De fleste graffiti-zines fokuserer meget på bogstaver og udfyldet, så læseren i høj grad opfatte kunstnerens værk gennem de farvevalg, han eller hun har taget. Med Northern Boundary tog ATAK det uhørte skridt at lade sin graffiti ånde og suge kraft til sig fra det fysiske og historiske rum, det var født ind i. Som han siger: "Det hele handler om at udforske."

Ray Mock er grundlægger af Carnage NYC. Han har dokumenteret graffiti i New York og resten af verden i over ti år og udgivet mere end 20 zines og bøger om emnet. Følg ham på Instagram.