FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

Mød kvinden, der lever af at teste sexlegetøj

Ducky Doolittle forklarer, hvorfor sorte dildoer sælger bedst, og hvad princippet "orgasmer pr. dollar" er.

Alle billeder af Ducky Doolittle.

Denne artikel er oprindeligt publiceret af VICE USA

Når Ducky Doolittle modtager en pakke med posten, åbner hun den og spørger sig selv: hvor mange forskellige måder kan jeg kneppe det her silikone apparatus på? Det er et spørgsmål, hun ret ofte skal finde svaret på i kraft af sit arbejde som indkøber for sexlegetøjsselskabet Komar. Hun prøver at regne sig frem til det, hun kalder "orgasmer pr. dollar": konceptet om, at et stykke sexlegetøjs værdi kan måles i, hvor mange forskellige måder man kan anvende det på.

Advertisement

"Så hvis det er et legetøj, der er lavet til g-punktet, men det også er en alletiders vibrator til klitoris, er det mere værd, fordi man kan bruge det på flere forskellige måder," fortæller hun. "Det er et af testkriterierne."

Doolittle har testet et hav af sexlegetøj siden hun begyndte at arbejde for Komar for lidt over et år siden. Hun har ansvaret for at udvælge det legetøj, som detailhandlen vil lagerføre – alt fra farverige dildoer til glidecreme med smag – hvilket i bund og grund betyder, at hun lever af at onanere.

Doolittle har arbejdet i sexindustrien i 26 år. Hun startede som ekspedient i en sexbutik og blev derefter peepshow-pige og nøgenvarieté-performer. Sidenhen begyndte hun at arbejde med seksualundervisning og har opbygget et renommé som en af de mest pålidelige seksualundervisere i landet. Seksualunderviseren Carol Queen kaldte hende "en af de mest tankevækkende og interessante seksualundervisere i verden," og den feministiske skribent Susie Bright sagde, at hun var "en af de mest indsigtsfulde og originale seksualundervisere og kunstnere, jeg nogensinde har mødt." Derudover stiftede Doolittle Academy of Sex Education, organiserede seksualundervisning på steder som Babeland og Museum of Sex og skrev bogen Sex With the Lights On: 200 Illuminating Sex Questions Answered. Kort sagt er det hende, man skal spørge om alt, der har med sex at gøre.

"Jeg havde aldrig regnet med, at jeg ville være i den her branche så længe, men jeg elsker det, og jeg er god til det. Og derfor bliver mulighederne bare ved med at tilbyde sig," siger hun.

Advertisement

Doolittle fortæller, at jobbet hos Komar var en "uventet" mulighed, men at hun glædeligt takkede ja. Firmaet har solgt sexlegetøj i over 50 år. I 1960'erne tog Komar kampen op mod anklager om blufærdighedskrænkelse under den daværende ejer Samuel Boltansky, så bøger som Lady Chatterley's Lover og The Story of O kunne få lov at blive publiceret og solgt i USA. I en periode distribuerede de også pornomagasiner og senere porno på VHS og DVD. På grund af internetpornoens fremvoksende dominans på markedet gennem det sidste årti har Komar skiftet fokus til primært at sælge og distribuere sexlegetøj.

Doolittle starter som regel sin dag med at åbne de nye kasser med sexlegetøj, som hun har fået tilsendt fra fabrikanter fra hele verden. Hendes seneste leverance byder blandt andet på silikonedildoer i alle regnbuens farver, penisringe, gag balls i diskret sort indpakning, "lommekusser", der ligner nøgne kvinder uden hoveder, og en slikskål med pangfarvede penisformede blyantviskelædere.

I sidste ende er det Doolittle, der afgør hvad Komar skal sælge, hvilket betyder, at hun tager et hav af beslutninger omkring hvorvidt et produkt er knepbart eller ej.

"Vil du have sex med den der ting? Så skaffer jeg den til dig," fortæller hun mig. "Dag eller nat."

Hvorvidt et produkt er kneppeskønt varierer selvfølgeligt fra kunde til kunde, og det skal Doolittle selvfølgeligt have med i sine overvejelser. Nogle vil have wellness-orienterede produkter, andre vil have luksusvarer i høj kvalitet eller varer uden kemikalier, og så er der dem, der er på en jagt efter det hun kalder "en mytisk oplevelse"; noget der får dem til at føle sig beskidte. For at tilgodese alle kundetyper ender hun med at udvælge et bredt sortiment – elegante silikonevibratorer med kraftige motorer og tegneserieagtige oppustelige Lolita-dukker. "Jeg er her ikke for at fortælle folk, hvad de må og ikke må kneppe," siger hun. "Jeg er her for at puste til deres begær."

Advertisement

Men derfor er hun stadig selektiv. "Jeg har ikke rigtig noget særligt loyalitetsforhold over for noget, udover at give brugerne orgasmer, og det kan være meget forvirrende for mange fabrikanter," forklarer hun. "De vil bare have, at jeg skal anbefale alt i alle farver. Men jeg er ligeglad med farver. Det er orgasmer, der betyder noget for mig!"

For eksempel køber hun kun numselegetøj i sort grundet "residual lort", som hun formulerer det. "Hvis folk frygter tilbageværende afføring og bliver solgt et legetøj i sort, så er de mere selvsikre og bruger det oftere," siger hun. "Hvis man derimod sælger dem noget i lyserød, lilla eller hudfarve vil de være mere generte omkring at tage det i brug."

Læs også: Hvorfor er sexlegetøj til mænd så deprimerende?

Doolittles ultimative målsætning er at have hvert stykke legetøj i "hyppig rotation" – dvs. at legetøjet bliver anvendt regelmæssigt i hjemmet (eller andre steder, for dem der foretrækker at bruge sexlegetøj på farten). Hun fortæller mig ivrigt om et produkt, der får dine sekreter til at smage sødt, og en ny glidecreme, der hedder Unicorn Spit ("enhjørningespyt") og angiveligt smager af donuts. Begge er ting, som hun forestiller sig folk vil kunne få regelmæssigt brug for.

Hun bestræber sig på at afprøve alt det legetøj hun udvælger, men det er ikke altid muligt, mest fordi det er en ret tidskrævende proces for hende. "Jeg tror ikke man har en rigtig forståelse for, hvad et produkt er, før man har brugt det mindst fem gange," siger hun.

Advertisement

Når hun ikke selv kan teste et produkt, fokuserer hun på kriterier som det førnævnte "orgasme pr. dollar," såvel som hvordan produktet lugter, føles og endda smager. Hun siger, at lugt kan hjælpe hende med at forstå hvilke kemikalier, der bruges til at fremstille produktet; smagen giver hende et indtryk af, hvordan produktet vil interagere med en persons slimhinder, som selvfølgelig også er til stede "i fissen eller røven."

En typisk dag for Doolittle indeholder også en tur i en lagerbygning med sexlegetøj i det nordlige Baltimore. Hun beskriver det som: "9.300 m2 fyldt med kneppeligheder."

"Det er alt sammen så diskret pakket ned, at lageret er ret ubemærkelsesværdigt." Doolittle sendte mig for nyligt et billede fra en af hendes turer på lageret, hvor hun iklædt en sort t-shirt fra et firma, der hedder CalExotics, står foran hvad der virker som uendelige rækker af papkasser fyldt med sexlegetøj.

På lagerbesøgende kan hun se, hvad der rent fysisk sendes ud til forretningerne. Hun kan godt lide at undersøge det hele nøje for at se, hvad der sælger godt og sammenholde det med diverse statistikker for at holde sig orienteret i forhold til, hvad hun skal købe. Når lastbilerne ankommer med nye forsendelser tager hun billeder til blogs og tweeter for at generere hype.

Udover at shoppe efter produkter og teste dem på sig selv bruger Doolittle et par dage om ugen på at besøge butikker og oplære personale og ellers tage rundt til messer og udstillinger i hele landet. Ved butiksbesøg laver hun en aftale med ejeren af den pågældende butik, der sælger Koma- produkter, hvorefter de drøfter hvordan det går med produktsalget. Hvad virker? Hvad virker ikke? Hun kan også godt lide at sætte sig ind i de lokale økonomiske forhold og prispunkter, og hvor mange penge den enkelte kunde bruger pr. besøg, så hun bedre kan relatere til markedet.

Advertisement

Fik du læst: Her er firmaet, der hjælper de handicappede med at onanere

Noget af det, der får en sexbutik til at løbe rundt, er viden om de ansatte, og derfor tilbyder Doolittle også træningskurser til Komar-distributører. Hun tager ud til en butik, snakker med chefen for at finde frem til eventuelle svage punkter og designer et træningsforløb for at styrke de områder.

"Stigmatisering af folk, der arbejder sexbutikker, finder stadig sted," forklarer hun. "Så dem, der arbejder i sexbutikker er allerede stærke. Folk joker med ting i retning af: 'Hah, du lever af at sælge vibrator-dimser,' men i virkeligheden kan personalet måske hjælpe nogen med at få et sundere forhold til deres krop, til deres partner eller hjælpe dem med at finde ro."

Doolittle træner butiksassistenterne i at interagere med dem, hun betegner som "de paf" – dem, der går ind i en sexbutik og er så overvældede af det hele, at de ikke aner hvad de skal lede efter, eller hvor de skal starte. Hun lærer dem også at hjælpe kunder, der tydeligvis er på bar bund, men nægter (eller er i tvivl om hvordan de skal) spørge om hjælp. Det er altafgørende, at de ansatte er i stand til at forklare hvordan legetøjet er forskelligt, så kunder kan træffe de rigtige valg ift. deres kroppe, vedligeholdelse af de produkter, de køber og så videre.

"En god sexbutik kan være et samlingspunkt for 'lokalsamfundet', et sted man kan gå hen og få information, som man ikke kan få fra sin læge eller elsker, og det synes jeg virkelig, der ligger noget fucking dybsindigt i," siger hun.

Advertisement

Doolittle fortæller, at sexlegetøj først blev fremstillet efter princippet om "planlagt forældelse" – altså at produktet bliver brugt et par gange og derefter smidt ud – så kvalitet var aldrig rigtig en prioritet. Folk skammede sig så meget over at bruge dem, at de ikke nænnede at brokke sig, når de gik i stykker. Men i dag genererer sexlegetøjsindustrien milliarder af dollars hvert år. Det sælges på Amazon, bliver anbefalet af Oprah og kvalitet betyder en hel del. Doolittle beskriver Komar som "et tidligere drengerøvsforetagende, der har omdannet sig til noget mere moderne."

"Man sælger pallevis af sexlegetøj," tilføjer hun, "det er bare pisseskægt."

Nogle ville måske blive trætte af den konstante syndflod af sexlegetøj, men ikke Doolittle. "Jeg bliver chokeret hver dag," siger hun. "For mig tror jeg en stor del af det er, at jeg altid vil være en pige fra Minnesota; jeg vil altid være genert." Hun fortæller mig om en hjemmeside for et bestemt sexlegetøjsfirma, der "er så pornografisk, at jeg rødmer bare ved at tænke på den!" Det pirrer hende stadig.

"Jeg går helt amok, hver gang vi får gumminumserne ind. Ideen om det gør mig bare så spændt, og vi sælger dem som varmt brød," siger hun. "Det er jo numser af gummi! Livet er bare godt!"

Følg Elyssa Goodman på Twitter.

Jeg opdagede glæden ved at kneppe frugt som teenager

Sådan lærer blinde om sex i Danmark

De videnskabelige og personlige fordele ved ikke at onanere